Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strubepiben - Strubespejl - Strubetæring - Struckmann, Erick - Strudse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en arvelig Disposition. For øvrigt er
Aarsagsforholdet endnu langtfra fuldt oplyst. Vi ved,
at S. ofte udvikler sig som en Følgesygdom
efter visse Infektionssygdomme (Kværke,
Halsbetændelse, Lungesyge), og i saadanne Tilfælde
opfatter vi Nervelammelsen som en
Toksinvirkning (Forgiftning med de under
Bakteriernes Vækst i det syge Dyrelegeme dannede
Stofskifteprodukter), men hvorfor Lidelsen ogsaa
under disse Forhold bliver venstresidig, aner
vi ikke. At Sygdommen kan opstaa som Følge
af Forgiftninger af uorganisk Natur (kronisk
Blyforgiftning) saavel som af organisk (Fodring
med forskellige ærteblomstrede Planter), er en
kendt Sag, men Lamheden plejer da at være
dobbeltsidig. S. er uhelbredelig i den Forstand,
at selve Nervelidelsen vistnok aldrig lader sig
hæve, men hos ikke faa Heste — navnlig
saadanne, hos hvilke Lamheden er ufuldstændig
og opstaar forholdsvis sent — kan
Indaandingslyden tabe sig, fordi Indsugningen af den
lammede Tudbrusk hindres ved den med Alderen
tiltagende Ueftergivelighed i Brusken og de den
omgivende Væv. Paa den anden Side er det
ingenlunde ualmindeligt, at Sygdommen
forværres. Af det ovenfor anførte fremgaar det, at
S. kan være af meget forskellig Betydning. I
de Lande, hvor man anser Dispositionen til S.
for arvelig, betragtes en Hingst eller Hoppe,
som lider af denne Sygdom, selvfølgelig som
uskikket til Avl. Men ogsaa som Brugsdyr kan
Hesten blive betydelig forringet eller helt
værdiløs, naar Lidelsen er til Stede i saa høj Grad,
at Hesten faar Aandenød eller ligefrem
Kvælningstilfælde under Arbejdet, og da de lettere
Tilfælde af S. kun giver sig til Kende, naar
den paagældende Hest anstrenges stærkt (ved
hurtigt Løb eller haardt Trækarbejde paa blød
Bund), regnes Sygdommen til de saakaldte
»skjulte Fejl« eller »Ansvarsfejl«, som gør en
stedfunden Handel ugyldig, for saa vidt
Fejlens Tilstedeværelse i Handelsøjeblikket lader
sig paavise. Som tidligere nævnt maa selve
Lidelsen anses for uhelbredelig, men de mest
fremtrædende Ulemper (Indaandingslyden og
Aandenøden) lader sig fjerne ved forskellige
kirurgiske Indgreb. Lettest og sikrest naas
Maalet gennem et Luftrørssnit (s. d.) og
Indlæggelse af en Kanyle. Af Skønhedshensyn, og
fordi en saadan Kanyle kræver daglig
Rengøring, har man imidlertid søgt at gøre selve
Luftrørshovedet vejbart for Luften ved at
fjerne den lammede Tudbrusk delvis (Stockfleth,
Günther) eller helt (Møller), men
Udfaldet af disse Operationer var meget usikkert.
I 1906 har imidlertid Amerikaneren
Williams angivet en Metode, som bestaar i
Fjernelse af Stemmesækken, og som giver betydelig
bedre Resultater, idet 75—90 % af de
opererede Heste bliver brugbare.
(G. S.). F. N.
Strubespejl, se Laryngoskop.
Strubetæring, d. s. s. Laryngoftisis.
Struckmann, Erick, dansk Maler, f. i
Kbhvn 15. Aug. 1875, Elev af Akademiet
1892—95, af Zahrtmann 1895—99. Udstillede første
Gang paa den Fri Udstilling 1901, Medlem af
samme og fra 1909 ledende Medlem af dens
Bestyrelse. Har forestaaet Udstillinger i Aarhus
1918—21 og paa Island 1925. Som Maler har
han særlig dyrket Fremstilling af vore ældre
Slotte og Herregaarde og disses Parker og
anvender dertil en ejendommelig
Fremgangsmaade, et Slags mere ell. mindre farvelagte
Kartoner, med fortrinsvis Betoning af det
monumentale og stilfulde i Bygningerne. Han har
saaledes malt Billeder af Kronborg,
Frederiksborg, Fredensborg (1903—06), Frederiksdal,
Kongstad, Frydendal (1907, Ribe Stiftsmus.) og
udenlandske Motiver, som Windsor Castle,
Luxembourghaven, Sanssouci i Potsdam o. a. Ved
Siden af dette har S. udfoldet en omfattende og
betydningsfuld Virksomhed baade m. H. t.
Bevarelse af ældre Bygninger, allerførst
Tersløsegaard (hvor han tog Initiativet, og i hvis
Bestyrelse han er Formand), og som Medstifter
af Naturfredningsforeningen 1911, hvis
energiske Formand han er fra 1921. S. har derved
Del i Æren baade for Naturfredningsloven af
1917 og for en lang Række Fredninger af
Skove og Strandstrækninger (Nørreskov ved
Furesø, Højskoven ved Farum Sø o. a.) og af
landskabelige Værdier paa forsk. Godser
(Christianssæde, Brahetrolleborg, Lindenborg,
Stampenborg o. a.). Medlem af
Dyrehavekommissionen 1918—19 og af Kommissionen ang.
Nordsjællands Statsskove 1924—25. Denne
fortjenstfulde Virksomhed har ogsaa tildraget sig
Opmærksomhed i Frankrig, hvor en tilsvarende
Bevægelse findes. (Litt.: Foreningen for
Naturfredning, Aarsskrift).
P. J.
Strudse (Strúthio) kaldes de største af alle
Strudsfuglene, overhovedet af alle nulevende
Fugle, henimod 2 1/2 m høje med nøgen Hals,
Hoved og Laar. De overordentlig kraftige Ben
 |
| Struds (Struthio camelus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
