Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strudse - Strudsfugle - Strudsvinge - Strudwick, John Melhuish - Struensee, Carl August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har kun 2 Tæer; Vingen har 3 Fingre, hvoraf
de 2 er forsynede med en Klo. Hannerne er
sorte med hvide Vinge- og Halefjer, Hunnerne
brune. Efter Farven paa Ben og Hals skilles 4,
hinanden nærstaaende Arter, hvoraf de 3 bebor
de mellemste og sydlige Dele af Afrika, den 4.,
den egl. S. (Struthio camelus L.), der er kendt
allerede fra Oldtiden, lever overalt i det
nordlige Afrikas Ørkener, i Arabien og det øvrige
sydvestlige Asien. Enkeltvis ell. i Flokke færdes
den sammen med Antiloper og Zebraer og
gennemstrejfer sammen med dem i hurtigt Løb
store Strækninger. Føden bestaar af Græs o. a.
Planter, delvis ogsaa af Hvirveldyr; i Kroen
findes altid talrige runde Sten, og kendt er
deres Tilbøjelighed til i hvert Tilfælde i
Fangenskab at sluge alle Haande ufordøjelige
Genstande. Reden er en Fordybning i Sandet, hvor
undertiden flere Hunner lægger deres store Æg
(24 X et Hønseæg), der ruges af begge Køn; om
S. lever i Mono- ell. i Polygami, er et omtvistet
Spørgsmaal. De pragtfulde Fjer i Vinger og
Hale er en søgt Handelsvare, for hvis Skyld S.
har været overordentlig efterstræbte og i den
nyere Tid i Mængde holdes i Fangenskab, i
hvilket de let forplanter sig, i Kap-Kolonien,
Algier og Ægypten. S. er en dumdristig og
stridbar Fugl, der i sine Ben med de skarpe Kløer
har et frygteligt Vaaben, hvormed man har
Eksempler paa, at S. ogsaa har dræbt Mennesker.
Af fossile Former kendes nogle. Fra de andre
Grupper af Strudsfugle adskiller S. sig allerede
i det Ydre ved kun at have to Tæer og ved de
stærkt udviklede Fjer paa Vinger og Hale.
(Litt.: Mosenthal og Harting, Ostriches
and Ostrich Farming [London 1872];
Cronwright Schreiner, The Ostrich i The
Zoologist [London 1897]).
O. H.
Strudsfugle (Ratitæ) kaldes den
laveststaaende Gruppe af nulevende Fugle, i Bygning
skarpt adskilte fra alle øvrige Grupper ved at
mangle Brystbenskam, ved at Skulderblad og
Ravnenæbsben ligger i hinandens Forlængelse,
ved at Ledbenet kun har et enkelt øvre
Ledhoved, ved at Fjerbede ikke findes saa lidt som
Dun, og ved at Fjerenes Fane ikke er
sammenhængende. Desuden findes en højst
ejendommelig Bygning af Ganepartiet, hvilket de
dog har til fælles med Lønhalerne (Crypturidæ).
I øvrigt har de forsk. Grupper af S. hver for sig
mange Ejendommeligheder, saa at de i
Virkeligheden danner vidt adskilte Familier ell.
Ordener. Fælles for dem alle er Manglen paa
Flyveevne, hvorimod Løbeevnen er stærkt
udviklet, i den ejendommelige løse Fjerklædning
findes intet, der svarer til de store Sving- og
Styrefjer hos de øvrige Fugle.
Af S. findes ret talrige fossile Former ogsaa
fra Europa; fra den nyere Tid kendes følgende
Grupper: de egl. Strudse (Struthiones) (s. d.)
fra Afrika og Asien, de sydamerikanske
Nanduer (Rheæ), de austro-malajiske
Kasuarer og Emuer (Megistanes) og de
newzealandske Kiwi’er (Apteryges), der afviger fra
de øvrige ved det lange, tynde Næb. Paa New
Zealand levede ogsaa de nu udryddede
Moaer (Dinornithes) og paa Madagaskar den
kæmpemæssige Æpyornis.
Som en Orden fuldstændig adskilt fra alle
øvrige Fugle (Carinatæ) blev S. under Navnet
Ratitæ (af ratis, en Pram, med Henblik paa det
flade Brystben) først opstillede af Merrem
1813, et Synspunkt, der snart blev alm.
anerkendt og senere betydelig uddybet navnlig af
Huxley.
At S. er de laveststaaende nulevende Fugle
med adskillige krybdyragtige Træk, er sikkert,
men om deres Oprindelse og indbyrdes
Slægtskab hersker nogen Tvivl. Tidligere har det
været antaget, at de forsk. Former udgjorde
nærbeslægtede Grupper, der direkte fra
Krybdyrene havde beholdt det flade Brystben, men
meget gør det sandsynligt, at Manglen paa
Brystbenskam i Virkeligheden er en
Tilbagegang, saaledes at forstaa, at der paa et meget
tidligt Tidspunkt i forsk. Himmelstrøg fra
Hovedmassen af flyvende Fugle udskilte sig en
Stamme, hvis Flyveevne efterhaanden forsvandt
sammen med Brystbenskammen, og hvoraf de i
de paagældende Egne nu levende S. udviklede
sig.
O. H.
Strudsvinge, se Struthiopteris.
Strudwick [’stradwik], John Melhuish,
eng. Maler, f. 1849 i Clapham (London). Han er
Elev af Kensington-Skolen, London-Akademiet
og Burne-Jones. S. er en af
Ny-Prærafaelitternes bedste Mænd. Hans blødagtig-sarte
Skikkelser af en egen udsøgt — og kunstlet — Ynde
slutter sig nær til Burne-Jones’ Form-Kanon.
Et af hans betydeligste Malerier er »Ved
Tærskelen til Guds Hus« (en Yngling modtages af
Keruber). Andre: »Svundne Dage«, »A Love
Song«, »My Beloved is gone to gather lilies«,
»Marsyas og Apollon«, »Kirke«, »Elaine« og
»Isabella«, »A golden Thread« (1885, Chantrey
Collection).
A. Hk.
Struensee [’∫tru.ənze.], Carl August,
Preuss. Statsminister, f. 18. Aug. 1735 i Halle,
d. 17. Oktbr 1804, Søn af den pietistiske Teolog
Adam S. (1759—91 Generalsuperintendent i
Slesvig og Holsten). Efter flittige
Universitetsstudier udnævntes S. 1757 til Prof. i Matematik
ved det ridderlige Akademi i Liegnitz, hvor han
i 14 Aar var en meget anset Lærer (hvis
krigsvidenskabelige Lærebøger udkom i flere Oplag)
1767 tilbød St. Germain ham en Stilling som
Prof. i Matematik ved Artillerikorpset i Kbhvn,
men dengang afslog han Tilbudet. Da
imidlertid hans Broder, den ndf. nævnte danske
Kabinetsminister, var kommet til Magten i
Danmark, overtalte denne ham til at komme til
Kbhvn, hvor han skulde stilles i Spidsen for
Statens Finansadministration og tage ledende
Del i Reformarbejdet paa Told-, Handels- og
Fabriksvæsenets Omraade. Ankommet hertil
Apr. 1771 udarbejdede han med kort Varsel
Planen til den i Maj og Juni gennemførte
Omordning af Finansstyrelsen og vilde som
Deputeret i det nyoprettede Finanskollegium sikkert
have øvet en heldig Indflydelse paa den
økonomiske Lovgivning, da han var en særdeles
dygtig Mand, som i Modsætning til Broderen (hvis
Livssyn han i øvrigt delte) forenede klar
Forstand og stor Energi med Besindighed og
praktisk Blik paa Samfundsforhold og Mennesker,
hvis hans Virksomhed i Danmark, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
