Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strækkelighed - Strækkemaskine - Strækkemuskler - Strækkeseng - Stræklægter - Strækmetal - Strækning - Stræktov - Strängnäs - Strässer, Ewald - Strø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætningen til S. kaldes Sprødhed. Da
Metallerne ganske i Alm. bliver blødere ved
Opvarmning, forøges derved deres S., hvorfor
Metallerne ofte bearbejdes i Varmen; der er
imidlertid adskillige Metaller og Legeringer, som
opvarmede til visse Temperaturer bliver saa
skøre, at de bliver usmedelige,
usmidige. Naar Smeltepunktet naas, er alle
Metaller selvfølgelig ustrækkelige. Uagtet den ved
Opvarmning i Alm. frembragte større S.
fremmer Arbejdet, ofres den ofte for andre Formaal;
skal saaledes en Plade være glat og haard,
valses den kold. Omvendt gengiver man et Emne,
som en ell. flere Gange efter hinanden har været
mekanisk behandlet og derved er blevet haardt
og utilstrækkeligt, dets S. ved at udgløde det. S.
ved et givet Metal er ofte meget afhængig af
Renheden, idet selv et ganske lille Indhold af
en Urenhed, f. Eks. et Spor af Metallets Ilte-
— ofte vil nedsætte den ganske betydeligt. Se
Metaller og Metaltraad.
(F. W.). Carl J.
Strækkemaskine, se Spinding.
Strækkemuskler, se Muskler.
Strækkeseng har man kaldet en Seng
indrettet paa at udføre Strækning af syge,
forkrøblede, sammentrukne Lemmer og Led, Brud
i uheldig Stilling o. l. Man har dels konstrueret
selve Sengen som S., dels — og mere praktisk
saavel som billigere — dannet Apparater til at
skrue paa alm. Senge. Anvendelsen af Trisser,
Snore og afpassede Vægte er oftest Grundlaget
for saadanne Strækkeapparater, der i øvrigt
kan indrettes paa mange Maader (se
Ekstension).
(E. A. T.). V. Sch.
Stræklægter kaldes i et Hegn af Træ de
tilhuggede ell. savede, vandrette Lægter, som
forbinder Stolperne, og paa hvilke de lodrette ell.
skraa Stakitlægter fastsømmes.
C. V. P.
Strækmetal, se Pladegitter og Saks,
S. 816.
Strækning, mekanisk Operation, som
navnlig foretages med Metaller, og som gaar ud paa
at forøge Længde- og Breddedimensionen ell.
een af dem paa Tykkelsens Bekostning. S. er
saaledes Modsætning til Slukning, hvor
Tværsnittet forøges paa Længdens Bekostning.
S. foregaar efter Omstændighederne med kolde
ell. opvarmede Metaller. Hamres en Plade paa
Ambolten, vil dens Tykkelse aftage, Længde og
Bredde tiltage; valses en Plade, vil ligeledes
Tykkelsen aftage, Længden og Bredden tiltage,
den første dog langt mere end den sidste.
Valses ell. trækkes en Traad, vil Tværsnittet
aftage, Længden tiltage. S. af de uhyre Blokke,
som anvendes til Kanoner og Skibsaksler, til
mindst 3—4 Gange deres Længde foregaar nu
alm. under Smedepresse og ikke mere under
Damphammer. I Smedjen er S. et hyppigt
forefaldende Arbejde; vil Smeden strække
lokalt og stærkt, anvender han Hammerens Pen;
vil han virke paa et større Stykke og mindre
kraftig, anvender han Hammerens Bane; med
denne sletter han ogsaa Sporene fra
Hammerpennen.
(F. W.). E. Su.
Stræktov (Søv.), et Tov, der løber langs en
Raa fra Nokken ind til Midten, hvor den
fastsurres til det fra den anden Nok kommende S.
For at det ikke skal blæse ud fra Raaen, vises
det gennem en Række Øjeskruer, der er anbragte
langs dennes Forkant. Paa S. fastbindes
Overliget af det Raasejl, der svarer til Raaen (f. Eks.
Store Mærssejl til Store Mærseraa).
C. B-h.
Strängnäs, By i Mellemsverige,
Södermanlands Län, ligger 72 km N. f. Nyköping ved
Mälaren lige over for Tosterön og er
Bispesæde. (1925) 4885 Indb. S. er en velbygget og
smukt liggende By med mange Haver, er
i mange Henseender helt moderne, men har
dog bevaret meget af sine gamle Værdier,
særlig som Kulturby. Der findes Seminarium,
Gymnasium, Landbrugsskole, Husholdningsskole
o. fl. a. Skoler. Beboerne levede tidligere af
Landbrug, men nu er Industri, Handel og
Havebrug vigtigere. Den fornemste Bygning er
Domkirken, der indviedes 1291, men brændte s. A.
og flere Gange senere; den er dog stadig blevet
istandsat paa ny, og den rummer Sten Sture
den Ældre’s, Kong Karl IX’s og hans to
Gemalinders samt flere adelige Ætters Grave, foruden
at her findes et Kirkemuseum og Biskop
Konrad Rogge’s Bønkammer med et Museum
Roggeanum. Gymnasiet, der er opført mellem 1480
og 1500 af Konrad Rogge som Bisperesidens,
senere indraget af Kronen og af Gustaf Adolf
indrettet til Skole, rummer Stiftbiblioteket og
forsk. Samlinger. Yderligere nævnes
Biskophuset, der skriver sig fra c. 1650, Konsistorium
og Raadhuset. S. blev omkr. 1100 Bispesæde og
beholdt længe en ikke ringe Betydning, hvorom
de mange kirkelige og verdslige Møder i Byen
bærer Vidne. Særlig fortjener at mindes
Rigsdagen 1523, da Gustaf Vasa udkaaredes til
Sveriges Konge, samt Rigsdagen 1546, da Christian
II og hans Efterkommere for stedse lukkedes
ude fra Sveriges Trone. S., hvis Byrettigheder
skal skrive sig fra 1336, havde i Middelalderen
foruden sin Domkirke flere Kapeller, Stiftelser
og Hospitaler samt et Dominikanerkloster, Skt
Olof’s Kloster, der grundlagdes 1268 og havde
store Besiddelser i Örebro og Torshälla samt
store Landejendomme. 1871 lagde en Ildebrand
en stor Del af S. i Aske.
S. Stift bestod i Midten af 12. Aarh. blot
af Södermanland, men forøgedes 1165 med
Närke. Siden da er der kun sket den
Forandring ved Stiftet, at nogle Sogne paa Grænsen
til Västmanland er lagte til Västerås Stift. Nu
omfatter S. Stift hele Södermanlands Län,
Södertörn af Sthlm Län, to Sogne af
Västmanlands Län, et Sogn af Östergötlands Län samt
med Undtagelse af 2 Sognedele hele Närke af
Örebro Län. Stiftet deles i 16 »Kontrakter«, 108
Pastorater og 171 Sogne.
(H. P. S.). M. H-n.
Strässer [’∫træ.sər], Ewald, tysk Komponist,
f. 27. Juni 1867 i Butscheid, Elev af F.
Wüllner, 1921 Lærer ved Stuttgarts Musikakademi,
Komponist — af Brahms’ Skole — af Symfonier,
Violinkoncert, Kammermusik, Damekor, Sange
m. m.
W. B.
Strø, Herred i Nordsjælland,
Frederiksborg Amt, begrænses mod N. og V. af Kattegat
og Isefjord med Roskilde Fjord, mellem hvilke
det udsender Halvøen Halsnæs, mod Syd og Ø.
af Lynge-Kronborg Herred og mod NØ. af
Holbo Herred, fra hvilket det for en Del skilles
ved Arre Sø. Dets største Udstrækning er fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
