Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strø - Strøbjælkelaget - Strøelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ø. til V. c. 23 km. Bortset fra Købstaden
Frederiksværk, som ligger i Herredet, er dettes hele
Areal 208,7 km2, hvoraf dog c. 29 km2 er
Vandareal, og 1. Febr 1921 var der 2412 Gaarde og
Huse med 10395 Indb. (1901: 9166, 1850: 9326,
1801: 6183), altsaa 58 pr km2 af Landarealet.
Overfladen er bakket, men Bakketoppene
gennemgaaende kun omkr. 30 m; mellem Roskilde
Fjord og Arresø dog højere, og her naar
Maglebjerg (Syd f. Frederiksværk) 70 m; i
Herredets sydligste Del strækker den meget
fremtrædende Aas »Strø Bjerge« sig fra NV. til SØ.
gennem S. Sogn. Jorderne er for en Del
sandede, N. f. Arre Sø fandtes endog betydelige
Flyvesandsarealer, som dog nu i det væsentlige
er tilplantede (Asserbo Plantage), og Herredet
er det lavest boniterede i Amtet, idet der i
Gennemsnit gaar c. 7,5 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Omtr. to Tredjedele af Arresø hører til
Herredet. Det største Vandløb er Havelse Aa, der
falder ud i Roskilde Fjord S. f. Arresø.
Herredet har meget lidt gl Skov. Af hele Arealet var
1919 15202 ha Ager, Eng, Græsgang, Have o. l.,
179 ha Tørveskær, 1394 ha Skov og Plantage,
460 ha Hede og Lyngbakker, 595 ha Veje,
Jernbane, Byggepladser o. l., 169 ha Flyvesand, Klit,
Stenmarker o. l. og 2875 ha Vandareal.
Kartoffeldyrkning er stærkt udbredt i Herredet. Af
de vigtigste Husdyr var 1924 2839 Heste, 12238
Hornkvæg, 1006 Faar og 13263 Svin.
Herredet omfatter 10 Sogne med 7 Pastorater
under S.—Holbo Herreders Provsti (Kbhvn’s
Stift). I verdslig Henseende er det delt mellem
2 Retskredse, idet de 5 nordlige Sogne hører til
10. Retskreds og 8. Politikreds (Frederikssund
Købstad og Horns Herred med Frederiksværk
Købstad og Halsnæs Birk) med Bitingsted i
Frederiksværk, og de 5 sydlige Sogne til 8.
Retskreds (Hillerød Købstad med Frederiksborg
Birk) og til 7. Politikreds (8. og 9. Retskreds).
Gennem Herredet gaar Privatbanen
Hillerød-Frederiksværk—Hundested.
S. Herred hørte i Middelalderen til Sjællands
Østersyssel. Opr. indbefattede det ogsaa Holbo
Herred. S., Lynge og Jørlunde (Ølstykke)
Herreder var i Middelalderen og endnu længe efter
Reformationen forenede til een (vistnok opr.
gejstlig) Jurisdiktion, Try Herred
(Tryggæhæreth, ɔ: de tre Herreder). (Litt.: H.
Knudsen, »Danm. i Middelalderen« 1. Hefte [Kbhvn
1834]; Trap, »Danmark« [4. Udg. II Bd]).
(H. W.). M. S.
Strøbjælkelaget, se Strøer.
Strøelse. Det bedste og i Danmark
almindeligste Strømateriale er Halm, men man kan i
Nødsfald bruge Tørvesmuld, Savspaan, Mos,
Løv, Lyng, rent, stenfrit Sand, Tang o. s. v.
Hbvedsagen er, at Hesten faar et jævnt, blødt
og i de koldere Aarstider tillige varmt Leje.
Savsmuld og Sand er kolde at ligge paa, men
kan bruges som Underlag for anden S.
Tørvesmuld har mange gode Egenskaber. Det
opsuger grundig Urinen og de flygtigere
Bestanddele af Gødningen og bidrager derfor ikke alene
til god Luft i Stalden, men er ogsaa efter Brugen
et særlig godt Gødningsmateriale. Tillige mener
man at have bemærket, at det har en vis
desinficerende Virkning, og at det bl. a. virker
særlig heldigt over for Heste, der lider af Muk.
Hvad man end bruger til S., bør Hesten være
strøet Dag og Nat. Den bør kunne lægge sig,
naar den vil, og have noget at beskæftige sig
med i ledige Timer, saa at den ikke forfalder
til Unoder, særlig Krybbebiden, og dette
gælder især, saa længe Hesten er ung. Strør man
med Materiale, som Hesten ikke kan pille i og
æde, bør den altid have lidt Hø ell. Halm foran
sig til Beskæftigelse. Jo rigeligere S. Hesten
har, og jo lunere den staar med sine Fødder,
des bedre Luft kan man holde i Stalden ved
aabne Vinduer og Døre. Mange Heste lægger
sig aldrig, hvis S. er for knap, ja mange vil
ikke en Gang stalle, naar Bunden er saa bar,
at Urinen sprøjter dem om Benene.
Halmstrøelse lægger man enten som løs Halm
ell. som Madras. Vil man holde Hesten paa løs
Halm og dog sørge for, at den staar tørt og godt,
kan det ikke undgaas, at der gaar megen Halm
med. Hvad der er blevet vaadt ell. tilsmudset,
maa fjernes for at kastes paa Møddingen ell.
for at udluftes og tørres i fri Luft, hvorefter
dog i hvert Fald en Del deraf kan bruges igen.
I Stalden bør S. under ingen Omstændigheder
lægges til Tørre. Endelig er der megen
Ulejlighed ved i Dagens Løb og særlig om Aftenen
at lægge den løse S. saa omhyggelig til Rette,
at den virkelig ligger jævnt og godt uden Huller
og Knuder. — Billigere og nemmere slipper
man, naar man bruger Madrasstrøelse,
og man kan samtidig bedre sikre sig, at Hesten
altid har et udmærket godt Leje. Madrassen
dannes i Alm. saaledes, at man først lægger et
tyndt Lag Sand ell. Grus, derefter et c. 15 cm
tykt Lag plejltærsket Langhalm paa langs ad
Spiltovet og endelig et tilsvarende Lag Halm
paa tværs af Spiltovet. Ved den første
Lægning medgaar der altsaa en Del Halm, vel c.
40 kg, men Vedligeholdelsen af Madrassen
kræver derefter næppe mere end 1—2 kg pr Dag,
og Madrassen kan uden Ulempe ligge et halvt
Aar ell. mere, naar den bliver godt passet. Det
gælder om saa snart som muligt at faa den
traadt sammen og faa den til at danne en
aldeles jævn og ret fast Pude. Derved opnaar
man, at Luften næsten ikke faar Adgang til de
underste Lag, hvor Urinen trænger ned, og at
der derfor ingen væsentlig Gæring kan finde
Sted. Med Madrasstrøelse faar man derfor
ogsaa bedre Luft i Staldene end med løs S.
Gødningen maa altid straks fjernes, men uden at
der derved kradses op i Madrassen. Opstaar
der Huller i en Madras, maa de straks fyldes
med Halm, der stampes godt fast. Kommer
den saaledes i Uorden, at den lugter, maa den
fjernes og ny Madras lægges. Overhovedet
gælder det først og sidst, at Madrassen holdes ren
og pyntelig; thi bliver den mere ell. mindre til
en Mødding, er et saadant Vrængbillede af
Madrasstrøelse selvfølgelig en absolut Uting. Bliver
en Hest syg af smitsom Sygdom, fjerner man
straks dens Madras og Madrasserne fra begge
Nabohestene og har derved bedre Udsigt til at
bekæmpe Smittefaren end ved løs S., hvor den
Del af den syge Hests S., der har været lagt til
Tørre, maaske er kommen rundt til andre
Heste, uden at man ved til hvilke. — Naar
Madrasserne skal omlægges, bør det helst ske en
Dag, da Hestene er ude. Vinduer og Døre
lukkes paa vid Gab, og naar en Madras er tagen
bort, vandes Spiltovsbunden med stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
