Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strømper - Strømpevæv - Strømprofil - Strømregulering - Strömsholm - Strömsholms Kanal - Strømsild - Strømskalle - Strømskifter - Strømsnes - Strömstad - Strømstind - Strømstyrke, elektrisk - Strømstær - Strømsø - Strømtold - Strømtransformatorer - Strømtæthed, elektrisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den i Gang i Calverton ved Nottingham. Han
fordreves og fik Støtte i Frankrig, men efter
Kong Henrik IV’s Død standsede han sin
Virksomhed. Hans Broder drog nu tilbage til
England med Arbejderne, og her fik de en
udmærket Modtagelse, og de første Fabrikanter
tjente Millioner. Arbejdet var beskyttet mod
Efterligninger (endog med Dødsstraf). 1656 sneg
en Franskmand, Jean Hindret, sig til at lære
Hemmeligheden og lavede en Strømpevæv, der
blev lukket inde i Madrid Slot i
Boulogneskoven, hvor Elever oplærtes, og Tilvirkningen af
vævede S. blev en Hovedindustri i det
nordøstlige Frankrig. Efter Ophævelsen af det nantiske
Edikt spredtes Vævere over Tyskland, og
Fabrikker grundlagdes, hvor de slog sig ned.
(Litt.: Troels Lund, »Dagligt Liv i
Norden. Klædedragt«; J. Olrik, »Borgerlige Hjem
i Helsingør for 300 Aar siden«).
(Bernh. O.). Elna M.
Strømpevæv, se Strikkemaskine og
Strømper.
Strømprofil, Tværsnit af en Strøm, ved
Vandløb dettes Tværprofil.
Strømregulering, se
Vandløbsregulering.
Strömsholm, kongeligt Slot i Mellemsverige,
Västmanlands Län, ligger 18 km VSV. f.
Västerås ved S. Kanalens Udmunding i Mälaren og
har Station paa Banelinien fra Kolbäck til
Eskilstuna. En Kongsgaard S. byggedes af
Gustaf Vasa 1557 og gaves 1561 af Erik XIV i
Forlening til Dronning Katharina, der døde her
1621. Senere kom den til Dronning Hedvig
Eleonora, der lod Nikodemus Tessin bygge det
nuværende smukke Slot, der dog først stod
færdigt 1741. S. er kendt for sit Stutteri, der
anlagdes 1621 som det første i Sverige og atter
delvis nedlagdes 1872. Siden 1868 findes paa S.
en Rideskole for Hærens Officerer og siden
1874 en Køreskole.
(H. P. S.). G. C.
Strömsholms Kanal, Vandvej i
Mellemsverige, strækker sig fra Smedjebacken i
Dalarna gennem Västmanland forbi talrige
betydelige Jernværker, Papirfabrikker o. a.
industrielle Anlæg til Mälaren og udgøres dels af
Kolbäcks-Aaens oprensede Vanddrag, dels af de
jævnsides denne Aa anlagte Kanalstrækninger
og Sluser. Vandvejens hele Længde er c. 110 1/2
km, hvoraf dog kun 14,5 km er Kanal.
Kanalen, der kan befares af 1,6 m dybtgaaende
Fartøjer, har 31 Sluser (deraf 5 saakaldte koblede
Sluser), idet Faldet til Mälaren beløber sig til
100 m. Kanalen, ad hvilken der væsentlig
transporteres Jern, befærdes med Dampbaade og
Pramme (Flodfartøjer). Den anlagdes allerede
1776—92 af den senere Direktør i Bergskollegiet
Johan Ulfström og kan regnes som et af sin
Tids betydeligste Vandbygningsarbejder. P. Gr.
a. manglende Vedligeholdelse forfaldt den
imidlertid efterhaanden i den Grad, at den 1842—60
ganske maatte ombygges. Trafikken er, til Trods
for Industriens Vækst, i de senere Aar gaaet
stærkt tilbage, hovedsageMg som Følge af
Konkurrence fra de talrige langs Kanalen gaaende
Jernbaner. Kanalen er, navnlig i sin sydlige
Del, kendt for sine smukke Omgivelser
J. M-P.
Strømsild er norske Fiskeres Navn for en
Laksefisk af Argentina-Slægten, A. sphyræna;
den forekommer ved det vestlige og det sydlige
Norge, ved Storbritannien og i Middelhavet;
den er i nær Slægt med Guldlaksen (se
Laksefisk, S. 270).
Ad. J.
Strømskalle, se Skalle.
Strømskifter, Redskab til at skifte en
elektrisk Strøms Vej over fra en Strømvej til en
anden. S. kan være 1-polet, 2-polet, 3-polet
o. s. v. Udføres paa lignende Maade som
Afbrydere. Se elektriske
Installationer.
Abs. L.
Strømsnes, d. s. s. Straumsnes.
Strömstad [’strömsta.d], By i Mellemsverige,
Bohus Län, ligger 145 km NNV. f. Göteborg paa
begge Sider af Strömsån ved dens Udløb i
Skagerrak. (1925) 2984 Indb. Byen ligger paa
ujævn Grund og omgives af en temmelig nøgen
Klippeegn. Efter et Par store Ildebrande 1876
og 1880 er den tidligere uregelmæssige Stad
genopført betydelig bedre end før og forsynet
med smukke Anlæg. Nyeste Stadsplan af 1917.
Byen lever for en stor Del af sin
Havbadeanstalt, der gaar tilbage til 1780 og navnlig er
kendt for sine svovlholdige Slambade.
Industrien er ringe, idet der kun findes et Bryggeri,
Lervarefabrik, Fiskekonservesfabrik og et
Skibsværft, hvorimod Skibsfarten og Fiskeriet ikke
er uden Vigtighed. Havnen er udmærket og
har en stor Udførsel af Granit og
Kvægprodukter samt Indførsel af Salt og Kul. 1924 ankom
1478 Skibe med 108290 Nettotons og afgik 1465
Skibe med 107782 Nettotons. Siden 1881 har S.
en Navigationsskole. Omegnen er rig paa
Huler og »Jættegryder«, og hele Kysten har stor
historisk Interesse. S. udgjorde fordum et
Fiskeleje Strömmen, der 1672 blev Købstad.
Under den følgende Krig afbrændtes den 1676.
Under Karl XII befæstedes den, og 1717 gjorde
Tordenskjold uden Held et Angreb paa den.
1751 afsluttedes i S. en svensk-dansk Traktat
angaaende Bigsgrænsen.
(H. P. S.). M. H-n.
Strømstind, Kjerringøy Herred, Nordland
Fylke, et spidst, kegleformet Fjeld, 972 m. Det
var længe anset som ubestigeligt, indtil
Tindebestigeren, Danskeren Hall, besteg den.
M. H.
Strømstyrke, elektrisk, se
elektriske Maaleenheder.
Strømstær (norsk), se Vandstær.
Strømsø, Bydel og Sogn i Byen Drammen.
Strømtold, se Sundtolden.
Strømtransformatorer. For ved
Højspændingsanlæg at undgaa at føre den farlige
Spænding direkte til de til Maaling af Strømstyrken
nødvendige Ampèremetre, indskyder man foran
disse de saakaldte S. En S. er en lille
Transformator, hvis to Beviklinger er omhyggeligt
isolerede fra hinanden, og hvis
Omsætningsforhold er kendt. Igennem den ene Vikling sendes
den højspændte Strøm, der skal maales.
Strømmen fra den anden Vikling sendes igennem et
Ampèremeter, hvis Skala er saaledes udført, at
Tallene derpaa direkte angiver Værdien af
Strømmen i Højspændingssystemet.
R. J. J.
Strømtæthed, elektrisk, maales ved det
Antal Ampère, der gaar i en Leder pr.
Kvadratcentimeter af dens Tværsnit. Hvor stor S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
