Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strømtæthed, elektrisk - Strømvandet - Strømvender - Strømvægt - Strømø - Strøpulver, Heksemel - Strøtanker - Strøtræer - Stuart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tør være, afhænger af Lederens
Ledningsmodstand og af dens og dens Omgivelsers Evne til
at taale Varme og til at føre Varmen bort. Jo
bedre Ledningsevnen er, og jo hurtigere den
udviklede Varme kan føres bort, desto højere
tør S. være. Smlg. elektrisk
Strømvarme.
(K. S. K.). A. W. M.
Strømvandet. Den store Indsø Bygdin i
Jotunheimen har Afløb til Gudbrandsdalslaagen
gennem Elven Vinstra. Straks neden for
Udløbet af Bygdin danner denne Elv en Række
Vande, der har Fællesbenævnelsen
Vinstervandene. Det øverste og største af disse Vande
kaldes S., c. 28 km2, 1016 m o. H. Vandet er
meget fiskerigt, men hvorledes det bliver efter
den 1925 besluttede Regulering, er tvivlsomt.
(P. N.). M. H.
Strømvender, Redskab til at skifte en
elektrisk Strøms Retning i en Del af Ledningskredsen.
Strømvægt, Redskab til at maale en
elektrisk Strøms Styrke ved den Tiltrækning (eller
Frastødning), der finder Sted mellem to
Traadspiraler, hvoraf den ene er ophængt under den
ene Skaal af en fin Vægt. Benyttes undertiden
som Normalinstrument ved Prøve af andre
Strømmaalere.
Abs. L.
Strømø (Streymoy), den største af
Færøerne, skilles mod Ø. fra Østerø ved det smalle
Stræde, »Sundene«, og fra Nolsø ved Nolsø
Fjord, mod V. fra Vaagø ved Vestmannasund
og Vaagø Fjord og fra Kolter og Hestø ved
Hestø Fjord, mod Syd skiller Skopen Fjord den
fra Sandø. Den langstrakte Ø ligger i
Retningen NNV.—SSØ. og er fra det stejle Forbjerg
Myling (564 m) til Sydspidsen, Kirkebø Næs,
48 km, medens dens største Bredde er højst 14
km. Hele Arealet er 373,5 km2, og 1. Febr 1921
fandtes der 5297 Indb. (1911: 4656, 1901: 3879),
hvoraf 2496 i Købstaden Thorshavn. Den
klippefulde Ø er højest i den nordlige Del; her
hæver sig Kopenni til 790 m, og lidt sydligere
ligger det 784 m høje Ørvesfjeld; omtrent ved
Øens Midte hæver det karakteristiske Skælling
Fjeld sig til 768 m, men sydligere aftager
Højderne betydeligt og naar Syd f. Thorshavn kun
mellem 300 og 400 m. Øen er en Del
indskaaren, navnlig paa Østkysten; af Indskæringerne
her kan nævnes Kalbak Fjord, Kollefjord og
Kvalvig, hvilke to sidste fortsættes i lave
Dalsænkninger henh. til Lejnum og til Saksen ved
Vestkysten. Den nordlige Del af denne Kyst
er høj og meget stejl og rig paa Fuglebjerge.
S. Syssel, det største af de færøske Sysler, 392
km2, bestaar af Øerne S., Nolsø, Hestø og
Kolter og er delt i to Præstegæld (Pastorater),
Sydstrømø Præstegæld, der omfatter den
mindre, sydlige Del af S. samt de tre nævnte
Smaaøer, og Nordstrømø Præstegæld, hvortil hører
den større, nordlige Del af Øen. Det første
Præstegæld omfatter de 6 Sogne Thorshavn
(s. d.), Thorshavns Landdistrikt, Kirkebø,
Kalbak, Nolsø og Hestø, Nordstrømø Præstegæld,
ligeledes med 6 Sogne, Kvivig, Vestmanhavn,
Kollefjord, Kvalvig, Haldersvig og Saksen.
Disse — naar undtages Thorshavn Købstad —
meget lidet folkerige Sogne danner i alt 8
Kommuner. Syslet havde 1. Febr 1921 5691 Indb.
(H. W.). M. S.
Strøpulver, Heksemel, Lycopodium,
bruges i Apotekerne til Bestrøning af Piller for
at forhindre disse i at klæbe sammen, og
benyttes hyppig mod Hudløshed hos smaa Børn.
(A. B.). E. K.
Strøtanker, adspredte, ikke
sammenhængende Tanker over forskellige Emner. Smlg.
Aforisme.
Strøtræer kaldes de enkeltstaaende Træer,
som af en ell. anden Grund lades tilbage over
den unge Opvækst, medens det gamle
Træsamfunds øvrige Individer er borttagne.
C. V. P.
Stuart [’stju.ət], gl skotsk Slægt, der
nedstammede fra den anglo-normanniske Familie
Fitzalan. Navnet S., der først stavedes
Steward ell. Stewart, senere S., har sin
Oprindelse fra Rigshofmesterembedet, som
siden 12. Aarh. var blevet arveligt i Slægten. —
Alexander Stewart, som faldt 1264,
havde to Sønner, fra den ældre, Jakob S.
nedstammede Kongehuset S., der
beherskede Skotland 1306—1714, fra den yngre Søn
Johan S. nedstammede Sidelinien Lennox, til
den hørte Henry S. Lord Darnley, som ægtede
Maria S. Deres Søn Jakob VI af Skotland, der
efter Dronning Elisabeth arvede den eng.
Trone 1603 som Kong Jakob I, grundlagde
Kongehuset S. i England, der herskede fra
1603—1714. I det flg. skal Slægtskabsforholdet
nøjere udredes. Ovenn. Alexander S.’s Søn
Jakob S. havde Sønnen Walter Stewart,
der ægtede Robert Bruce’s Datter Marjory
1315. S. A. vedtog Parlamentet, at deres
Efterkommere skulde arve den skotske Trone, hvis
Huset Bruce’s Mandslinie uddøde. Da dette
skete 1370 ved David Bruce’s Død, blev Walter’s
og Marjory’s Søn Robert II S. Skotlands Konge;
efter ham fulgte Robert III, Jakob I, Jakob II,
Jakob III, Jakob IV, Jakob V og Marie S. (s. d. og
Skotland). Jakob IV havde ægtet Henrik VII’s
Datter Margrete Tudor, der til sin Søn Jakob V
overførte Kravet paa den eng. Trone. Hun
giftede sig anden Gang med Archibald
Douglas, Jarl af Angus og fødte ham Datteren
Margrete Douglas, som ægtede
Mathias S., Jarl af Lennox, en Efterkommer af
Alexander S.’s Søn Johan S. (faldet ved Falkirk
1298), i dette Ægteskab blev Margrete Douglas
Moder til Henry S., Lord Darnley (se ovf.),
myrdet 1567. Jarlen af Lennox, der efter
Murray’s Mord blev Regent 1570 og selv blev
myrdet 1571, havde foruden Darnley Sønnen Karl,
hvis Datter Arabella S. 1610 blev gift med
William Seymour, Hertug af Somerset,
Indehaveren af Suffolkliniens Krav paa den engelske
Krone; der havde været Tale om at sætte hende
paa Englands Trone, hvorfor Jakob I holdt
hende fængslet, til hun døde barnløs 1613.
Jakob I S., gift med Anna af Danmark,
havde Sønnerne Henrik, d. som Prins af
Wales 1612, og Karl I, samt Datteren Eisabeth,
d. 1662, gift med Frederik af Pfalz og
Stammoder til Kongehuset Hannover, der med
hendes Dattersøn Georg I fulgte Huset S. paa
Englands Trone 1714. Karl I havde med Henrietta
Maria af Frankrig Børnene Karl II, Marie gift
med Vilhelm II af Oranien, Jakob II og
Henriette gift med Hertugen af Orléans. Karl II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
