Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stændermøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Statsforfatning og -forvaltning), skal der i det
følgende gøres Rede for S.’s Historie i Danmark.
Her i Landet var oprindelig Landstingene
(s. d.) de regelmæssige Organer for Folkets
Deltagelse i Statsstyrelsen, idet de var i
Besiddelse af baade kongevælgende, lovgivende,
dømmende og skattebevilgende Myndighed,
foruden at de mere i Almindelighed var Stedet for
Drøftelse af politislæ Anliggender. Siden Midten
af Middelalderen traadte Landstingene dog
efterhaanden som politiske Forsamlinger ganske
i Skygge for mere aristokratisk sammensatte
Rigsmøder (Danehoffer og Møder af Kongen og
Rigets bedste Mænd, se Danehof), hvad der
hang sammen med Udviklingen af den
middelalderlige Stænderadskillelse med dens Sondring
mellem privilegerede og uprivilegerede
Stænder (se Stand), og med, at Rigsenhedens og
dermed Rigsmyndighedernes Betydning voksede
paa Bekostning af Landenes. Endnu i 15. Aarh.
var Landstingenes politiske Rolle dog ikke helt
udspillet. De virkede vel nu i Hovedsagen kun
som Domstole, men ligesom deres Samtykke
vistnok rent formelt var nødvendigt til ny Love,
saaledes foretog de stadig Kongehyldinger, og
det forekom ogsaa af og til, at Kongen afæskede
dem Udtalelser om almindelige politiske
Spørgsmaal. Naar de virkede paa denne Maade,
fremtraadte Deltagerne ikke sjældent sondrede efter
Stænder, saaledes at Forsamlingen nærmest fik
Karakteren af et provinsielt S., og der forelaa
saaledes her et Grundlag, af hvilket et egentligt
Rigsstændermøde kunde udvikle sig. Mange
antager da ogsaa, at den følgende Tids S. er at
betragte som en Fortsættelse af Landstingene,
fra hvilke de navnlig har overtaget den
kongevælgende og skattebevilgende Funktion, men det
maa dog herved ikke overses, at der hengik
lang Tid efter S.’s Fremkomst, inden de kom
til at Udøve en mere regelmæssig Indflydelse paa
de nævnte Omraader, og andre Forbilleder har
derfor sikkert virket med ved deres Optræden.
Hvad saaledes Danehofferne angaar, kan man
næppe afvise Muligheden af, at Erindringen om
disse har spillet en vis Rolle ved Udviklingen
af S. Danehofferne, der forsvandt i Begyndelsen
af 15. Aarhundrede, var vel i Almindelighed
aristokratiske Forsamlinger, bestaaende af
Rigets bedste Mænd og Adelen, og deres
Funktioner laa i første Linie paa andre Omraader end
Stændermødernes, men der haves dog et
enkelt Eksempel paa et Danehof, hvortil hele
Folket var indkaldt, og en Tilknytning til
Danehoffernes Funktioner haves i hvert Fald ved
det ældste kendte S., der sammenkaldtes af
Christian I 1468. I Indkaldelsen til dette Møde
erklærede Kongen nemlig, at han paa Mødet
vilde gaa i Rette for Rigsraadet og alle
aandelige og verdslige, der havde nogen Klage mod
ham, hvorved han tillagde det en Opgave, som
tidligere havde været Danehoffets, nemlig at
dømme Kongen og Undersaatterne imellem.
Møder af Rigsraadet og Adelen, hvad i
Virkeligheden vil sige Møder af samme Art som
Danehofferne, forekom da ogsaa i senere Tid
jævnligt ved Siden af almindelige S. Foruden
de hjemlige Tilknytningspunkter har
imidlertid uden al Tvivl ogsaa udenlandske
Forbilleder spillet en Rolle ved S.’s Fremkomst
og videre Udvikling. Mødet 1468 minder
saaledes nok i en vis Henseende om Danehofferne,
men peger paa den anden Side ved den
politiske Anledning til Mødet, nemlig Kongens Strid
med Rigsraadsaristokratiet og hans Ønske om
at søge Støtte over for dette hos Stænderne, i
Retning af Forholdene i Sverige, hvor S. var
udviklede i den nærmest foregaaende Tid (det
første holdtes 1435 i Anledning af Engelbrekt
Engelbrektsson’s Opstand), og hvor de i
Unionstiden ikke sjældent benyttedes af
Rigsforstanderne som politisk Modvægt, mod det dem ofte
fjendtligsindede Rigsraad. Ogsaa i den følgende
Tid maa de danske S. ses i Belysning af den
tilsvarende svenske Institution, medens den senere
Udvikling af dem særlig i 17. Aarhundrede
uden Tvivl er stærkere paavirket af Landdagene
i Hertugdømmerne og de nordtyske
Fyrstendømmer.
De danske S.’s Historie falder i en ældre og
en yngre Periode. Den ældre Periode, der gaar
til Reformationen, er karakteriseret ved, at
Sammenkaldelsen af Stænderne, naar den en
sjælden Gang fandt Sted, ikke skete, fordi der
forelaa Sager, som efter den herskende
Opfattelse kun kunde afgøres af dem, men fordi der
var indtraadt en Situation, i hvilken Kongen
eller Rigsraadet eller begge ønskede
Stændernes Støtte over for politiske Modstandere eller
ved Gennemførelse af Foranstaltninger af
særlig vidtrækkende Karakter. S. af denne Art er
navnlig — foruden Mødet 1468 — de to Møder
i 1482 og 1494, af hvilke det første, der
indkaldtes til Foretagelse af Kongevalg, var et
politisk Modtræk mod Enkedronningens
Virksomhed til Fordel for sin yngre Søn Frederik
(noget Kongevalg blev i øvrigt, da det kom til
Stykket, ikke foretaget paa Mødet), medens det
andet var rettet mod Hertug Frederik, der
havde rejst Krav paa Laaland-Falster og Møen,
hvilket Krav man ønskede at kunne afvise med
saa stor Vægt som muligt, nemlig ved en af
Stænderne vedtaget højtidelig Erklæring om
Rigets Udelelighed. Det sidste til denne Periode
hørende Møde er det bekendte Møde, der 1536
afholdtes i Anledning af Reformationens
Indførelse, og hvor Stænderne bifaldt Recessen af
30. Oktbr s. A., der fastslog Kirkeforandringen
i dens Hovedtræk og desuden opstillede visse
forfatningsretlige Forskrifter; ogsaa dette Møde
var uden Tvivl begrundet i almindelige
politiske Hensyn (Regeringens Ønske om at have
hele Folket med sig ved det vigtige Skridt, den
stod i Begreb med at foretage). Mødet 1536
kaldes i Kilderne Rigsdag, en Betegnelse, der
ogsaa ellers forekommer, men ikke var den
regelmæssige. Dette Møde holdtes i Kbhvn, medens
Stedet for Møderne i 15. Aarhundrede var
Kalundborg, hvor der i tidligere Tid undertiden
var holdt Danehof. Til Stede paa Møderne var
i den her omhandlede Periode Prælaterne,
d. v. s. Biskopperne og en Del Abbeder og
Udsendinge fra Domkapitlerne (derimod ingen
Repræsentanter for Sognegejstligheden), Adelen,
som oftest indkaldt in pleno, nogle Borgere fra
hver Købstad, regelmæssig tilhørende Raadet,
og endelig to til fire Bønder fra hvert Herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
