- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støbejernsrør - Støbelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. med løs Muffe — og det snævre, ringformede
Rum mellem denne og det ydre Rør lukkes
forneden og fyldes med Formsand, der stampes
fast med lange tynde Træstampere. Naar
Rummet er fyldt, fjernes Muffen nedenfra og
Modelrøret ovenfra, og den ydre Form er dermed
færdig. Den indre Form, Kernen, fremstilles af
et gennemhullet S., der bevikles med
Halmbaand og beklædes med Masse ell. Ler, der
afdrejes. Kernen anbringes midt i Formen, der
lukkes forneden med en særlig Plade belagt
med Masse, hvori Muffens Inderflade og
Underkant er afdrejet med Skabelon. Formen er
dermed færdig til Støbning. Hullerne i
Kernerøret tjener til at aflede Luften, mens
Halmbaandet ved sin Sammentrykkelighed
formindsker Modstanden mod det støbte Rørs
Sammentrækning. Ler- ell. Masselaget gøres saa tyndt
som muligt, dels for at spare Formearbejde,
dels for at Luften kan passere det, og endelig
for at det støbte Rør let kan trykke det i
Stykker under sin Sammentrækning. Til Trods for
disse Forsigtighedsregler kommer der dog
tangentiale Trækspændinger i Røret. Stikker man
en Ring af og saver den igennem langs en
Frembringer, springer Enderne fra hinanden.

Flangerør samles med Skruebolte, idet
der mellem de afdrejede Stødflader anbringes et
Tætningsmateriale, f. Eks. Papskiver,
gennemtrængt af Blymønje. Man kan ogsaa bruge
Skiver ell. Ringe af Gummi, Asbest o. l. ell. af
blødt Metal som Bly ell. Kobber.

Mufferør samles ved, at det ene Rørs
Ende stikkes ind i det paafølgende Rørs Muffe,
hvorpaa en Væge af Værk lægges ind i det
ringformede Rum og bankes fast i Bunden, dels
for at tætte, dels for at centrere Rørene; ligger
disse vandret, anbringes der en Pølse af
plastisk Ler omkr. Spidsenden for at begrænse det
ringformede Rum udadtil, og dette støbes fuldt
af Bly gennem et Hul foroven i Pølsen,
hvorpaa denne fjernes, og Blyet stemmes fast. I
St f. smeltet Bly kan ogsaa bruges Blyuld ell.
Cementmørtel. Undertiden er Spidsenden
cylindrisk, undertiden ender den i en tykkere
Ring, der skal forhindre, at Hampstrikken
presses ind i Rørets Indre (Fig. 3). Indvendig
i Muffen er der ofte en Rille, som, naar den
fyldes med Bly, forøger Forbindelsens
Modstandsevne mod Træk. Den i Fig. 4 viste
Samlingsmaade med konisk afdrejede Flader, der
bestryges med Mønje og slaas sammen med en
Trækølle, bruges i England navnlig til
Gasledninger. Den ydre Rille fyldes kun, hvis
Samlingen viser sig utæt, Rørene er hurtige at
lægge, men maa holdes i en ret Linie.

Gas- og Vandrør bliver i Reglen
asfalterede for at beskyttes mod Rust, hvilket enten
sker paa Værket ell. hos Forbrugeren; naar
Rørene leveres ubeskyttede, er det lettere at
opdage Fejl som f. Eks. Propper af smedeligt
Jern, der er indsatte for at fjerne Utætheder.
Rørene bruges til alle Jordledninger for Gas og
Drikkevand, da de staar sig bedre mod Rust
end Rør af smedeligt Jern, samt undertiden til
Husledninger af over 5 cm Vidde.
Spildevandsledninger af Støbejern bruges paa
Steder, hvor saltglaserede Lerrør ikke
frembyder tilstrækkelig Sikkerhed. Som Regel
asfalteres de; kun naar Vandet er meget
syreholdigt, emailleres de indvendig. Godstykkelsen
gøres ringere end i alm. Vandrør. Til
Dampopvarmningsanlæg bruges S. (med
Flange ell. Muffe) til de større Ledninger, og
de gøres da ofte 12,5—25 % tykkere i Godset
end normalt, af Hensyn til
Temperaturspændinger. Mufferørene samles med Rustkit, da
Blytætningen ikke holder sig, men ogsaa
Rustkitsamlingen lider stærkt ved Rørenes
Længdeforandringer under de skiftende Temperaturer,
og som Regel bruges derfor ikke Mufferør, men
Flangerør til Dampledninger. Til
Dampledninger med over 8 at Tryk ell. med overhedet
Damp egner S. sig ikke, navnlig ikke naar
Vidden er stor.

Se Rør-Formstykker,
Rørprøvning.
E. Su.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Fig. 3.
Fig. 3.


Fig. 4.
Fig. 4.


Støbelighed, den Egenskab hos et Stof, at
det mere ell. mindre let kan bringes i flydende
Form og udstøbes til blærefrit og homogent
Gods. Stoffet kan gøres flydende ved
Vandtilsætning ell. Smeltning. For at S. skal være
god, maa Størkningen ske uden
Bundfældninger ell. Udskillelser (se Seigring). En
(ringe) Udvidelse under Størkningen er
gavnlig, da den medfører skarpere Afstøbninger,
men efter Størkningen bør der ikke foregaa
væsentlige Rumfangsændringer. En lav
Støbetemperatur er derfor en Fordel.

De fleste Metaller ilter sig i smeltet Tilstand,
og ved Størkningen kan de dannede Oxyder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free