Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støbelighed - Stöber, August - Støberande - Støbesand - Støbeseddel - Støbeskal - Støbeskel - Støbespændinger - Støbestaal - Støbetap - Støbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udskille sig i Metallet og gøre det skørt, ell. Ilten
kan udskille sig og gøre det blæret. Dette er
Grunden til, at de rene Metaller sædvanligvis
ikke egner sig til Udstøbning. For at gøre dem
støbelige maa man rense dem for Ilt ved at
tilsætte et Stof, hvis Affinitet til Ilt er større
end Metallets, og hvis Iltforbindelse ikke
opløses, men stiger tilvejrs og danner Slagge.
Kobber bliver saaledes støbeligt ved Tilsætning
af blot 1 % Zink ell. Tin. De hyppigst brugte
Legeringsemner er flg., opstillede i en saadan
Orden, at et forudgaaende Stof kan bruges som
Rensningsmiddel for et efterfølgende: Magnium,
Aluminium, Silicium, Fosfor, Mangan, Jern,
Nikkel, Zink, Tin, Kobber, Bly, Sølv, Guld.
Legeringer til hydraulisk Brug kan ikke
afiltes med Aluminium, da det dannede Al2O3 er
tungt smelteligt og i St f. at stige op i Slaggen
samler sig i Metallet som tynde Hinder, langs
hvilke Vandet siver, naar Trykket bliver for
stort.
E. Su.
Stöber [’∫tø.bər], August, elsassisk Forf.,
f. i Strasbourg 8. Juli 1808, d. i Mülhausen 19.
Marts 1884. Han studerede Filosofi og Teologi
i sin Fødeby, virkede derpaa som Lærer, bl. a.
i Mülhausen, hvor han blev Prof. ved Kollegiet,
og fra 1874 Konservator ved det af ham selv
stiftede Museum. Han har skrevet lyriske
Digte, talrige folkelige Fortællinger og udgivet
Aarbogen »Alsatia«, men naar han i vore Dage
mindes, skyldes det hans to Bidrag til tysk
Litteraturhistorie: »Der Dichter Lenz u.
Friederike von Sesenheim« (1842) og »Der Aktuar
Salzmann, Goethes Freund und Tischgenosse«
(1855). Hans Broder Adolf S. (1810—1892) var
hans Medudgiver af »Alsatia« og har
selvstændig udgivet »Gedichte« og »Elsasser
Schatzkästlein«. (Litt.: Ehrismann, »Auguste
S.« [887]).
C. B-s.
Støberande fremkommer, hvor to Dele af
en Støbeform støder sammen, saafremt der er
en lille Afstand mellem dem, og det, der støbes,
er tilstrækkelig tyndtflydende. Er Støbegodset
blødt som f. Eks. Gips, er S. lette at fjerne. Ved
Metallerne, navnlig Støbejern, kan de frembyde
Vanskeligheder og være ubehagelig haarde;
hvor de er tynde, saa at de fortjener Navnet
Skæg, fjernes de om muligt ved Slibning; hvor
dette ikke forslaar, og hvor man ikke kan
komme til dermed i Krogene, maa Mejsel og
Fil anvendes. For at spare paa de kostbare
Staalfile, som hurtig sløves, naar der sidder
lidt af Formen paa S., har man til Fjernelse af
S. anvendt støbte File af hvidt Raajern.
(F. W.). E. Su.
Støbesand, se Formsand.
Støbeseddel (eng.: bill of letters, fr.: police
à fondre), en Liste, hvorefter der støbes
forholdsvis mange Typer af nogle af Bogstaverne
og færre af andre, saaledes at Bogtrykkeren
med en vis Portion Skrift ell. Typer skal kunne
sætte saa meget som muligt.
E. S-r.
Støbeskal. Mange Metaller, saaledes det
almindelige graa Støberiraajern, er tilbøjelige til,
navnlig ved Udstøbning i vaad Sandform, paa
Grund af Afkølingen fra Formvæggene at faa
større Haardhed paa Overfladen end i det
Indre. Ofte generer den saaledes dannede
ydre Skal Bearbejdelsen, og det er derfor en
Regel, at man, hvis en Genstand af Støbejern
skal videre forarbejdes, maa gøre Emnet saa
rigelig stort, at man kommer under S. med sin
Spaan. Paa Stykker, der skal fræses, fjernes S.
undertiden med Syre. Omvendt kan S. gøre
Nytte; kan man saaledes støbe sine
Jerntandhjul færdige med tilstrækkelig Nøjagtighed, vil
de p. Gr. a. S.’s Haardhed holde længere end
tilsvarende Tandhjul med fræsede Tænder. Hvis
man fjerner S. paa Støbejern, stiger baade
Bøjningsstyrke (10—20 %) og Nedbøjning, da
Støbeskallen er skørere og har en større
Elasticitetskoefficient end det indenfor liggende
Materiale. Støbte Plader lader sig derfor ogsaa
bedre rette, naar først Støbeskallen er afhøvlet.
Støbejernets S. har optaget Silicium fra
Formsandet og er derved blevet modstandsdygtig
mod Rust.
(F. W.). E. Su.
Støbeskel i Betonkonstruktioner opstaar,
naar Støbningen ikke foregaar kontinuerligt,
men med saa lange Hvilepauser, at Betonen
imedens begynder at størkne. I S. er Betonens
Sammenhæng ringere end normalt.
E. Su.
Støbespændinger opstaar i støbte
Genstande, naar Svindet efter Størkningen ikke er lige
stærkt ell. ikke foregaar lige hurtigt i alle Dele,
ell. naar Støbeformen modsætter sig Svindet
(Rør). S. kan bevirke, at Godset revner under
Afkølingen ell. Hærdningen, ell. at det revner
under Brugen, naar der til S. adderer sig
andre Spændinger.
E. Su.
Støbestaal, en forældet Betegnelse for
Digelstaal. Den har foranlediget Retstrætter, fordi
der i St f. Digelstaal leveredes Konverter- ell.
Martinstaal.
E. Su.
Støbetap, fremspringende Tap paa et Stykke
Støbegods, hidrørende enten fra Fyldehullet,
gennem hvilket der er hældt ind, ell. (ved
Smaating, hvoraf der støbes flere i samme
Form) fra Indløbet til den spec. Form. S.
fjernes fra Støbegodset ved, at den slaas af,
medens Stykket endnu er glødende, i andre
Tilfælde saves ell. mejsles den af.
(F. W.) E. Su.
Støbning, en Forms Fyldning med et
flydende ell. grødagtigt Materiale, der størkner i
Formen. Materialet maa være i Besiddelse af
tilstrækkelig Flydenhed og ved Metallerne
altsaa Varme for at kunne naa ud i Formens
fineste Dele, men paa den anden Side ikke være
for varmt for ikke at angribe Formen. Er
Materialet grødagtigt (Mørtler, Beton), maa det
stampes ind i Formen. Ved S. er der en hel
Del at iagttage, alt efter Støbegodsets og
Formens Art. Ved Metalstøbning maa man undgaa
at faa Slagge ned i Formen og derfor om
fornødent holde den tilbage i Støbeskeen eller
Diglen; man maa undgaa at faa Luft i
Støbegodset, navnlig ved at indrette Formen paa
passende Maade, og hvis man skal tømme flere
Skeer ell. Diglers Indhold — hos Krupp kan
der til samme Støbestykke gaa flere Tusinde
Digler — i samme Form, hælde den næste
Straale ind i den foregaaende; endvidere maa
man undgaa at stænke mod Formens Vægge,
da Stænkene kan komme til at vise sig som
løse Hagl i Støbestykket. Hovedsagen er at
undgaa Seigring (s. d.), Blæredannelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
