Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suberon - Subhastation - sub hodierno die - Subiaco - Subimago - Subindivider - subito - Subjekt - Subjekt - Subjekt - subjektiv - Subjektivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(suberinsur) Kalk og er en pebermynteagtig
lugtende olieagtig Vædske, der koger ved 180°,
og som ved Reduktion giver
Suberylalkohol, CH2.(CH2)5.CHOH.
(O. C.). S. P.
Subhastation (lat.), Auktion over Løsøre (se
Auktion). Det lat. Navn (af sub, under, og
hasta, Lanse) stammer derfra, at de gl. Romere,
hvis største Rigdom i lang Tid vandtes i
Krigen, plejede at plante en Lanse paa det Sted i
Lejren, hvorfra Byttet fordeltes; herfra gik
Navnet over paa offentlig Auktion over Løsøre,
hvorved en lgn. sikker Adkomst vandtes som
ved Fordeling af Krigsbytte.
K. B.
sub hodierno die (lat.), den Dag i Dag,
under Dags Dato.
Subiaco, Oldtidens Sublaqueum, By i
Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 50 km ØNØ. f. Rom
paa højre Bred af Teverone 408 m o. H. i en
Dal, der omsluttes tæt af høje, romantiske
Bjerge. (1911) 8550 Indb. S. har et Citadel
(Rocca), der tidligere var pavelig
Sommerresidens, en Triumfbue, der rejstes 1789 for Pave
Pius VI, samt Ruiner af Nero’s Villa. S. har
Seminarium, Bibliotek og driver Tilvirkning af
Hatte, Læder, Fajance, Papir og
Landbrugsredskaber, Jernværk og Mølleindustri. S. hed i
Oldtiden Sublaqueum (»Under Søerne«), paa
Grund af dens Beliggenhed ndf. de tre kunstige,
nu forsvundne Søer, der fra Aniofloden
forsynede Rom med Drikkevand gennem en
Akvadukt. — Egnen om S. er Benediktinerordenens
Vugge. Omkr. i Bjergene havde Ordenen i sin
Tid 12 Klostre, hvoraf to, Sancta Scolastica og
Sacro Speco, endnu findes. Det sidste
udmærker sig ved sine gl. Malerier og sin
Klippegrotte, til hvilken den hellige Benedikt trak sig
tilbage. Sancta Scolastica bestaar af 3
Bygningskomplekser, der stammer fra Aarene 230,
1052 og 1235; i dets Bibliotek findes nogle af
Italiens ældste trykte Bøger fra 1464. (Litt.:
Gregorovius, »Lateinische Sommer«
[Leipzig 1883]).
(H. P. S.). C. A.
Subimago, se Døgnfluer.
Subindivider kaldes i Krystallografien smaa
Krystalindivider, som i stort Antal er
sammenvoksede i parallel Stilling, saaledes at de —
uden at dog Mellemrummene imellem dem er
helt udfyldte — tilsammen danner et enkelt
stort Krystalindivid. Formen af dette sidste kan
undertiden være forskellig fra den hos de
enkelte S.; saaledes træffes jævnlig
oktaederformede Flusspatkrystaller, som er dannede af en
Mængde, i parallel Stilling sammenvoksede,
terningformede S.
(N. V. U.). O. B. B.
subito (lat.), pludselig; (ital.) straks.
Subjekt [ofte ’sub-], Grundord eller
Grundled, er i en normalt bygget Sætning
det Led, der staar i den intimeste Forbindelse
med det finite Verbum. I nogle Sprog betegnes
det baade i Substantiver og Pronomener ved en
særlig Kasusform, Nominativ; paa Dansk har
vi kun i nogle Pronomener en saadan Form,
f. Eks. han i »han ser Niels«, medens ellers
kun Ordstillingen viser, hvad der er S., som i
»Peter ser Niels« ell. »Nu ser Peter Niels«.
Man kalder tit Ordet det i »det er saa yndigt
at følges ad« det foreløbige S. i
Modsætning til det egentlige Subjekt, nemlig
her at følges ad. Ved subjektløse
Sætninger forstaar man i Reglen saadanne
»upersonlige« Forbindelser som lat. pluit (det
regner), men man kunde ogsaa dertil regne lat.
facio (jeg gør), hvor det, der for os staar som
S. (jeg), ikke er udtrykt ved et særligt Ord.
Nogle Forskere kalder det, der for Tanken
staar som det vigtigste, og som i Reglen faar
den stærkeste Akcent, det psykologiske S.
Benævnelsen det logiske S. bruges af forsk.
Forskere paa forsk. Maade; nogle bruger den
om det Led i den passive Sætning, der i den
aktive Vending vilde være det grammatiske S.
(f. Eks. Katten i »Musen blev spist af Katten«);
andre siger, at i tysk mich friert, der
grammatisk intet S. har, er ich (jeg) det logiske S.
O. Jsp.
Subjekt er en Betegnelse for de iagttagende,
tænkende, følende og handlende Individer. Til
en vis Grad falder Betegnelsen S. og
Betegnelsen »Jeget« sammen. Undertiden betegner S. hele
Individet (den psyko-fysiske Organisme),
undertiden betegner det kun Bevidsthedssiden.
Edg. R.
Subjekt kaldes Temaet i en Fuga (s. d.).
subjektiv er Betegnelsen for noget, der har
Forbindelse med Subjektet. Det er vigtigt at
udskille to Sagforhold: 1) et Emne kan af
Subjektet opleves som hørende dette til (deskriptivt
s.). Eksempel: Smerte i en Tand, et
opdukkende Forestillingsbillede, Glæde, Vrede, Frygt,
Beslutning, Adfærd etc. — 2) Et Emne kan paa
Grundlag af mere eller mindre videnskabelig
Indsigt vises at være helt eller delvis afhængigt
af, betinget af Sagforhold, der hører til inden
for Subjektet (funktionalt s.). Eksempel:
Farven paa Væggen er, om end den ikke opleves
med subjektivt Præg, afhængig af den fysiske
Paavirkning og af Subjektets Indretning
(Sansekvaliteternes Subjektivitet). Stemningen over et
Landskab opleves som hørende dette og ikke
Subjektet til, men er dog i høj Grad afhængig
af Subjektets Tilstand. Man tror, at man
bedømmer en Politiker objektivt, men det lader
sig ofte vise, at han bedømmes ud fra et
Partisynspunkt og muligvis derfor ud fra subjektive,
privatøkonomiske Interesser.
Ofte har Betegnelsen s. Bibetydning af noget
tilfældigt, ubegrundet og vilkaarligt. Den
videnskabelige Psykologi søger at vise, at der bag
dette Præg gør sig dybere liggende
Lovmæssigheder gældende. Ofte udstrækker man
ubegrundet denne Bibetydning til alt subjektivt og kan
derved uberettiget hævde, at al menneskelig
Erkendelse (og Adfærd) har en tilfældig,
ubegrundet og vilkaarlig Karakter. Ofte betegner s.
det, der gælder for det enkelte Individ i
Modsætning til det, der gælder for det store
Flertal. Om end alle Farveoplevelser er s. betingede,
saa betragter man dog Farveblindhed som
noget i særlig Betydning subjektivt.
Edg. R.
Subjektivisme kaldes Anskuelser, der paa
forskellig Maade og i forskellig Sammenhæng
betoner det subjektive. En udpræget Form for
erkendelsesteoretisk S. gaar ud paa, at vi
aldrig har med »Omverdenen« at gøre, men kun
med vore egne Tilstande og Oplevelser (se Art.
Solipsisme). Denne erkendelsesteoretiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
