Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Subjektivisme - subjektiv Ret - sub Jove - sub judice - Subjugatio - subjungere - Subjunktiv - subkontrære - subkutan - Sublamin - Sublaqueum - Subleyras, Pierre - sublim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. er for saa vidt intetsigende, som den inden
for alt det, den kalder Tilstande og Oplevelser,
maa eller kan foretage en Adskillelse mellem
Tilstande af subjektiv og Tilstande af objektiv
Karakter. Denne Adskillelse svarer ganske til
det, andre forstaar ved subjektivt og objektivt
(i Betydningen: hørende Subjektet og hørende
Omverdenen til). Et Led i den
naturvidenskabelige Erkendelse er en Kritik af Dagliglivets
Omverden, idet der gøres gældende, at en stor Del
Emner, der har Præg af at være uafhængige
af Subjektet, ret beset er subjektivt betingede
(Sansekvaliteternes Subjektivitet). Naar denne
Kritik gøres til noget selvstændigt, kan den føre
til en Form for skeptisk erkendelsesteoretisk S.
Man mister af Syne, at Kritikken er et Led i
den naturvidenskabelige Bestræbelse efter at
naa til den »virkelige Omverden« (d. v. s. den
fysiske Omverden), men opfatter Kritikken som
rettet mod den »virkelige Omverden«, som man
fejlagtig gør til eet med Dagliglivets Omverden.
En helt anden Form for erkendelsesteoretisk
S. opstaar ved, at man fæstner sig til den
tænkende Aandsvirksomhed, som udfoldes inden for
Videnskaben for at naa til den »virkelige
Omverden« (d. v. s. den fysiske Verden). Man
kommer fejlagtig til at tro, at denne
Aandsvirksomhed alene skaber Emnerne. Den engelske
(sensualistiske, empiristiske) Filosofi gaar til en vis Grad
i den skeptiske Retning, den tyske romantiske
Filosofi gaar til en vis Grad i den sidstnævnte
Retning. Inden for Etikken kan S. betegne
Retninger, der lægger Vægt paa, at hver enkelt har
sin egen Maalestok for godt og ondt, f. Eks. hvor
man gør den enkelte Samvittighed til øverste
Dommer.
Edg. R.
subjektiv Ret, den en Part (Subjekt) i et
Retsforhold tilkommende Rettighed, svarende
til en et andet Retssubjekt paahvilende
Retspligt, i Modsætning til den objektive Ret
ell. de af Stats- ell. Samfundsmagten givne
Retsregler.
K. B.
sub Jove (lat.), under aaben Himmel.
sub judice (lat.), for Dommeren, ɔ: under
Overvejelse (om en endnu ikke paadømt
Retssag ell. et endnu ikke afgjort Stridsspørgsmaal);
smlg. Horats, Ars poetica V. 78.
H. H. R.
Subjugatio (lat.), Undertvingelse, Erobring.
Bliver en Stat erobret i folkeretlig Forstand,
ophører den at eksistere som saadan, for
Eksempel Hannover 1866 og Oranje-Transvaal 1902.
G. R.
subjungere (lat.), knytte underordnende til
noget.
Subjunktiv, d. s. s. Konjunktiv.
subkontrære (lat.) kaldes i Logikken to
Domme med samme Subjekt og samme
Prædikat, hvis de begge kan være sande, men ikke
begge falske (f. Eks.: Nogle Kvinder lyver.
Nogle Kvinder lyver ikke).
Edg. R.
subkutan (lat.), hvad der ligger umiddelbart
under Huden.
Sublamin er en i Vand letopløselig
Forbindelse af Merkurisulfat og Ætylendiamin. Det er
mindre giftigt end Sublimat og fælder ikke
Albuminopløsninger. Da det virker mindre
irriterende end Sublimat, bruger man det som
Erstatning herfor f. Eks. til Desinfektion af
Hænderne, hvortil det anvendes i en Opløsning
paa 1:1000.
E. K.
Sublaqueum, se Subiaco.
Subleyras [syblæ’ra.s], Pierre, fr. Maler
og Raderer, f. 1699 i Gilles (Languedoc), d. 1749
i Rom. Han var Elev af sin Fader Mathieu S.
i Uzès og fra 16 Aars Alderen af A. Rivalz i
Toulouse, hvor han virkede i 10 Aar. Han
fortsatte sin Uddannelse i Paris 1726—27, vandt
med »Kobberslangen« (i Louvre) Rom-Prisen
med Adgang til Studier ved den franske Skole i
Rom. 1728 var han i denne By og blev der for
bestandig, indtil 1735 paa det franske Akademi.
I Rom blev han snart en skattet Maler. En
Mængde dygtige Værker, malede i den
maniererte Stil (med Efterligning af Fortidens Værker),
som Datidens fine Smag krævede, udgik fra
hans Atelier, og med sin Behændighed blev han
en af den fr. Skoles mest yndede
Historiemalere. Han malede Benedikt XIV’s Portræt
o. m. a. Portrætter af Fornemheder, store
Repræsentationsbilleder og Kirkestykker, saaledes
til sidst for Peterskirken »Den hell. Basilius’
Messe« (1748, nu i Maria degli Angeli i Rom).
Det nød den sjældne Ære at gengives i Mosaik
for Peterskirken. Kort Tid efter denne
Kulmination i hans Ry døde S., der længe havde
baaret (under daarlige økonomiske Kaar) paa et
sygeligt og skrøbeligt Legeme. Mellem al denne
officielle Kunst, der ogsaa omfattede nogle
Genrestykker, Illustrationer til Lafontaine m. m.,
findes Værker af S., særlig fra hans
Toulouse-Tid, der viser et andet Kunstnerfysiognomi af
større Oprindelighed og Ægthed og med en
Skønhed i Stil og Farveholdning, der hæver
hans Kunst højt over Tidens Vedtægtsmaleri.
Saaledes i forsk. fr. Provinsmuseer:
»Billedhugger Lucas« i Mus. i Toulouse, »Fru Poulhariez
og Datter« i Mus. i Carcasonne, »Eremitten«
(Mus. i Nantes, i Louvre et mindre Billede med
samme Emne), nogle Studieportrætter i
Carnevalet-Mus. i Paris (til et stort
Repræsentationsbillede af S.’s sædvanlige Art: »Prins Vainis
Optagelse i Helligaandsordenen«, nu i
Privateje i Paris), det tidlige Nature-morte Billede
(med Gipsfiguren) i Mus. i Toulouse m. v. samt
mange smukke Tegninger (saaledes i
Atger-Saml. i Montpellier). Arbejder som disse viser
store Muligheder, der blev kvalt under de
officielle Bestillingers Mængde. S.’s tragiske
Skæbne var, at »han sveg sit Talent«
(Goldschmidt). Bl. S.’s Værker kan endvidere
anføres: det ovf. nævnte »St. Basilius’ Messe«, der
ligesom »Magdalena og Jesus« (et af hans
tidligere Arbejder fra Rom-Perioden), »Kristus hos
Simon Farisæeren« (og et mindre og bedre
Billede med samme Emne), »St. Peter’s
Martyrium«, »Kejser Theodosius«, »St. Benoit« o. m. fl.
nu ses i Louvre-Samlingen. Andre Billeder i
Mus. i Berlin (»St. Januarius«), Dresden,
München, Sthlm (Portræt) etc. En Del kirkelig
Kunst i fr. og ital. Kirker. Nogle Raderinger
(bl. a. Illustrat. til Lafontaine). 1740 blev S.
Medlem af San-Luca-Akademiet. (Litt.: E.
Goldschmidt, »Fransk Malerkunst« [Kbhvn
1924; S. 187—208]; samme, Le peintre S., sa
vie, son œuvre [Paris 1925]).
A. Hk.
sublim (lat.), ophøjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
