Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 544 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suceava - Sucher, Joseph - Suchet, Louis Gabriel - Suchitoto - Suchomlinov, Vladimir Aleksandrovitsch - Suchona - Suchtelen, Nico van - Suchum Kale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilvirkning af Øl og Læder samt en betydelig Handel,
idet den er et vigtigt Jernvejsknudepunkt.
Tidligere var det særlig S., der drev Polens
Handel med Orienten. Indtil 17. Aarh. var S. Sæde
for de moldauske Fyrster, og i Nærheden af
Byen findes Ruiner af det fyrstelige Slot.
Desuden ligger ikke langt herfra det 1602 opførte
Basilianerkloster Dragomirna samt den
tidligere Grænsestation, Landsbyen Bosancze.
(H. P. S.). N. H. J.

Sucher [’zuk_ər], Joseph, ung. Musiker,
(1843-1903), uddannede sig efter Studier i Wien
hos Sechter, særlig som Kapelmester, og
blev ansat ved Stadttheater i Leipzig,
derefter i Hamburg og endelig ved Hofoperaen i
Berlin. S. var en af Samtidens første
Kapelmestre i Tyskland, særlig for Wagner’ske
Værker. — Hans Hustru Rosa, f. Hasselbeck,
f. 23. Febr 1849, var en fortrinlig
Operasangerinde (fremragende som Isolde og Sieglinde,
ogsaa i Bayreuth). Fra 1909 levede hun som
Sanglærerinde i Wien; udgav 1914 »Aus
meinem Leben«.
(S. L.). W. B.

Suchet [sy’∫æ], Louis Gabriel, Marskal
og Pair af Frankrig, Hertug af Albufera
(1772—1826), traadte 1791 som Frivillig ind i
Nationalgarden, blev 1792 Kaptajn og avancerede
meget hurtigt;
han deltog
saaledes som
Major i
Belejringen af Toulon
(1793) og blev
allerede 1799
Divisionsgeneral. Som saadan
støttede han
kraftig Masséna
under
Belejringen af Genua
ved sit Forsvar
af Var-Linien.
105 udmærkede
S. sig i Slaget
ved Austerlitz
og 1806 ved
Jena og Saalfeld.
Størst Betydning havde S. i Spanien, hvor
han med det aragoniske Hærkorps slog
General O’Donnel ved Lerida (1810) og erobrede
Tortosa (1811). Efter Stormen paa Taragona
blev han udnævnt til Marskal (1811). Efter at
have slaaet Blake ved Sagunto erobrede han
(1812) Valencia og blev herfor udnævnt til
Hertug af Albufera (1813). Kort efter maatte han
langsomt trække sig tilbage for Overmagten,
ud af Valencia og op mod Frankrig. Ved den
første Restauration fik han 10. Militærdivision,
men han faldt dog atter Kejseren for Fode ved
dennes Hjemkomst fra Elba og blev udnævnt
til Pair (1814). Efter nogle Kampe paa
Sydgrænsen trak han sig ind i Lyon, som han ved
Napoleon’s Fald overgav til Bourbon’erne, der
slettede ham af Pairslisten. Han fik dog atter
denne Titel tilbage 1819. Saint-Cyr Nugues, hans
Stabschef, har udg. hans Memoirer (2 Bd,
Paris 1829). (Litt.: Rousseau, La carrière
du maréchal S. [1898]).
(A. T. L.). E. C.

L. G. Suchet.

Suchitoto [sut∫i’tät_å], By i Mellemamerika,
Stat Salvador, ligger 12 km NNV. f.
Cojutepeque og NØ. f. Vulkanen Guazapa i en Højde
af 1500 m o. H. 6000 Indb. I Omegnen drives
stor Majs- og Sukkerrørsavl. S. var før
Erobringen Hovedsæde for den atztekiske
Pipil-Stamme.
(H. P. S.). M. V.

Suchomlinov [suka’ml_jin_åf], Vladimir
Aleksandrovitsch, russ. Militær, f. 1848,
d. 1926, blev 1909 russ. Krigsminister og ledede
med megen Energi Organisationen af det efter
den jap. Krig desorganiserede russ.
Krigsvæsen, særlig dets Mobiliseringsorganisation, en
Opgave, til hvis Udførelse han udrustedes med
meget stor Magtfuldkommenhed. Hans Indsats
i Verdenskrigens Forspil var den mest
skæbnesvangre. Allerede i Foraaret 1914 slog han paa
Krigströmmeh, idet han bidrog til den
internationale Pressedebat, som i Tyskland aabnedes
i »Kölnische Zeitung«, med en Artikel i
»Birževyeja Vjedomosti«: »Rusland ønsker Fred, men
er parat til Krig«; i Julidagene 1914 ignorerede
han Tsarens Befaling til at indstille den
allerede paabegyndte russ. Mobilisering og lod
denne blive fortsat, indtil Tsaren af Krigspartiet
var blevet overtalt til fornyet
Mobiliseringsordre. Den relative Hurtighed, hvormed
Rusland efter Krigens Udbrud kunde mobilisere,
var utvivlsomt for en stor Del S.’s Fortjeneste,
selv om der samtidig kom alvorlige Fejl i hans
Mobiliseringsplaner for Dagen. Paa den anden
Side befandtes snart den russ. Armés
Udrustning, særlig i Henseende til Artillerivaaben og
Ammunition, at være i høj Grad mangelfuld.
Og samtidig bredte der sig stedse bestemtere
Rygter om, at S., der, særlig p. Gr. a. sin
Ægtefælles Ødselhed, befandt sig i stadig
Pengemangel, havde indladt sig i Maskepi med
bedrageriske Krigsleverandører, ja endog med
tyske Spioner. Efter Russernes Modgang i
Galizien 1915, der for en stor Del tilskreves disse
Misforhold, blev han afskediget, og, trods den
Beskyttelse, han stadig nød i ledende russ.
Kredse, fremtvang Folkestemningen, at han det
flg. Aar blev sat under Tiltale; først efter
Revolutionen kom der imidlertid nogen Fart i
Rettegangen, og efter en sensationel
Retsforhandling, under hvilken der afgaves de mest
graverende Vidneforklaringer om den
frygtelige Maade, hvorpaa han havde vanrøgtet sit
Embede, dømtes han i Septbr 1917 til
Strafarbejde paa Livstid for Højforræderi, Misbrug
af Tillid og Bedrageri. Efter
Bolsjevikrevolutionen lykkedes det ham at flygte til Tyskland,
hvor han opholdt sig paa forsk. Steder, og hvor
han udgav sine Memoirer; han døde i
Elendighed i Berlin.
A. K.

Suchona [su’kån_a], se Dvina.

Suchtelen [’søkt_ə£_ə(n)], Nico van, holl. Forf.
(f. 1878). Hans Roman i Brevform: »De stille
Lach« (1916), der viser ham som en stor
Psykolog, er blevet meget læst og diskuteret i
Holland. Af hans andre Arbejder er mest kendt
»Quia Absurdum« (1906) og hans Skuespil »De
Tuin der droomen« (1920).
V. K.

Suchum Kale [su’kum-kal_jæ], Soghum
Kala, By i Georgien i Kaukasien, ligger ved
en Bugt fra det sorte Hav, 160 km NNV. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>