Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suchum Kale - Suckling, John - Sucre - Sucre, Antonio de - Sucruta - Suctoria - Suczava - Sudak - Sudamina - Sudan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Batum. 3000 Indbyggere. Den tidligere
Malariabefængte Omegn skal nu være særdeles sund som
Følge af Plantninger med Eucalyptus. S. K. har
en god Havn og Dampskibsforbindelse med
Odessa og Batum. Byen har betydelige
Gartnerier og udfører Tobak. Oldtidens Dioscurias
skal have ligget her. Under Tyrkernes
Begi-mente blev Byen 1785 befæstet og var et
Centrum for Slavehandelen. 1829 kom den under
Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.
Suckling [’sak£iŋ], John, Sir, eng. Digter,
(1609—42). Han tjente et halvt Aar i Gustaf
Adolf’s Hær og var senere en af Karl I’s
trofasteste Tilhængere. Før Borgerkrigen levede
han i London som Hofmand og Digter og skrev
nogle Skuespil, der udmærker sig ved Vid og
Ynde, særlig i de indlagte Sange. Hans
Skuespil er: Aglaura (1637), Brennoralt og The
Goblins. Desuden udgav han: Session of the
Poets (1637), og efter hans Død kom: Fragmenta
Aurea (1646), en samlet Udg. af hans Digte.
Hans Complete Works blev udg. af Hazlitt (2
Bd, 1874).
(T. L.). I. O.
Sucre [’sukræ], Hovedstad i Dept Cbuquisaca,
Bolivia, ligger 2694 m o. H. paa en Skraaning,
omgivet af dybe Kløfter, har smukke
Promenader, Universitet, og (1923) 17907 Indb. S.
kaldtes i ældre Tid med sit indianske Navn
Chuquisaca, og ligeledes kaldtes den Ciudad de
la Plata (Sølvbyen) p. Gr. a. Omegnens
Sølvrigdom, men 1825 blev Navnet forandret til S.
til Ære for General Sucre (s. d.). S. regnes
officielt for Bolivias Hovedstad, uagtet
Regeringens Sæde er La Paz.
M. V.
Sucre [’sukræ], Antonio de, sydamer.
Frihedskæmper (1793—1830), var født i Venezuela
og indtraadte 1814 i »Patrioterne«’s Hær samt
blev en af Bolivars dygtigste Generaler. Han
havde vigtig Del i Toget til Ny-Granada 1819
og til Ecuador 1821 og vandt 9. Decbr 1824
Slaget ved Ayacucho, som afgjorde
Sydamerikas Løsrivelse fra Spanien. 1825 valgtes han til
Præsident i Bolivia, men fortrængtes allerede
1828 og blev 2 Aar senere myrdet, fordi han
holdt fast ved Bolivar og vilde hævde hans
Myndighed
E. E.
Sucruta, navnkundig indisk Læge, der
angives at være Forf. til den berømte med.
Haandbog »S.-samhita«. Om hans Levetid haves
ingen hist. Efterretninger; hvad der fortælles om
ham, hører nærmest hjemme i Sagnhistorien:
saaledes siges det, at han var Discipel af
Dhanvantari (s. d.); men det ham
tilskrevne Værk synes i alt Fald at have
eksisteret allerede før 5. Aarh. Et Haandskrift
heraf findes i Universitetsbiblioteket i Kbhvn (jfr
N. L. Westergaard, Codices Indici
Bibliothecæ Regiæ Havniensis, S. 103). Udgaver: S.
or System of Medicine taught by Dhanvantari
and composed by his disciple S. (Bd 1—2, udg.
af Madhusudana Gupta, Kalkutta
1835—36; 3. Udg. ved J. Vidyasagara,
Kalkutta 1889). Delvise Overs. findes i Bibl. Indica
af U. C. Dutt, A. C. Chattopadhyaya
og A. F. B. Hoernle (Kalkutta 1883, 1891,
1897). (Litt: »Grundriss der Indo-Arischen
Philologie und Altertumskunde« [3. Bd, 10.
Hæfte, »Medicin« af J. Jolly, Strasbourg
1901), hvor den øvrige herhen hørende Litt.
findes anført).
D. A.
Suctoria, se Infusionsdyr, S. 374.
Suczava [su’t∫ava], se Suceava.
Sudak, By i den autonome Krim-Republik,
ligger 38 km SV. f. Feodosia og 2 km fra
S.-Bugten, der af Sortehavet afsættes paa den
sydøstlige Kyst af Krim. 400 Indb., bestaaende
af Russere, Grækere og Tatarer. S. ligger i en
frugtbar Dal paa Sydsiden af de krimske
Bjerge og udfører Vin og tørrede Frugter. 2 km
V. f. S. findes Rester af en stor genuesisk
Fæstning, der anlagdes 1385. S., der skal være
grundlagt i 1. Halvdel af 3. Aarh. e. Kr., var
fordum en af de vigtigste Byer ved Sortehavet.
Indtil 8. Aarh. hørte den til Byzans. I 13. Aarh.
kom den under Venetianerne, der kaldte Byen
Soldaia; men 1224, 1322 og 1327 led den meget
under Tatarernes Angreb, og 1365 tog Genova
den i Besiddelse og byggede Fæstningsværker,
der til Dels staar endnu. I Slutn. af 15. Aarh.
erobredes S. af Tyrkerne, og dens Rolle som
Handelsby var forbi. Da Russerne besatte Krim,
kaldte de den Kyrillovskaja; men dens gamle
tatariske Navn S. dukkede dog snart op igen.
I Omegnen findes flere tyske Kolonier.
(H. P. S.). N. H. J.
Sudamina, se Frisler.
Sudan, Nigritien, arab.:
Beled-es-Sudan, »de Sortes Land«, »Negerlandet«, kaldes
de udstrakte Egne i Mellemafrika, der strækker
sig fra Sydsiden af Ørkenen Sahara til c. 5°
n. Br. og fra Senegambiens Højland i V. til
Abessiniens Bjergland i Ø. Undertiden
medregnes ogsaa Senegambien og Øvreguinea i V.,
saa at S. kommer til at strække sig helt ud til
Atlanterhavet. Arealet af det egl. S. anslaas til
c. 5 Mill. km2. Grænserne mod Nord og Syd er
langtfra skarpe, idet baade Ørkennaturen Nord
fra, saaledes Bajuda-Steppen N. f.
Khartum, og det ækvatoriale Skovbælte S. fra gaar
jævnt og gradvis over i S.; dette er saaledes
ikke nogen geogr. Individualitet, men nærmest
en Samling muhammedanske Stater, der
opfylder den største Del af Mellemafrika. — S. er
overvejende lave Højsletter med for det meste
jævnt, aabent Terrain, afbrudt af mindre,
øformige Bjergpartier, saaledes det vulkanske
Djebel Marrah (3000 m) i Darfur,
Mendif-Bjerget (c. 2000 m) i Adamaua S. f.
Tsad-Søen og de vestligere Gora-Bjerge og
Zaranda-Bjerge (2100 m). Disse Bjerge
er Resterne af gamle palæozoiske Bjergpartier,
hvis øvrige Dele i Tidernes Løb er bort
eroderede og forvitrede, dannende de jævne
Højsletter. Store Strækninger, især i den sydlige
Del, er dækket af en i Troperne karakteristisk
Forvitringsskorpe af rødligt Ler, Laterit. Omtr.
i Midten findes en udstrakt Indsænkning, der
kun ligger c. 260 m o. H.; her ligger den store
Indsø Tsad-Søen med sine to Tilløb
Schari fra Syd og Komadugu fra Vest. Dens
Udstrækning er højst forsk. efter Aarstiderne;
i Tørtiden (Vinteren) kan man fra de
rørbevoksede Bredder næppe skimte Vandet i
Midten, medens den i Regntiden (Sommeren)
dækker alle Omegnens Lavninger med Vand og
endda sender en Arm, Bahr-el-Ghasal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
