Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sudan - Sudanbrunt - Sudankaffe - Sudanmission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hundrede af Kilometre mod NØ. Tsad-Søbækkenet
deler S. i en østlig Del, der afvandes af
Nilen med dens talrige Bifloder, og en vestlig,
der afvandes af Niger (Djoliba) med dens
store Tilløb Binuë, der danner en af
Hovedadgangsvejene til det Indre af S. — S.’s
Klima er udpræget tropisk-kontinentalt med
Regntid ved Solens højeste Stand (Sommeren); jo
længere man kommer Nord paa hen imod
Ørkenen, desto tydeligere fremtræder Forskellen
paa Regnmængden efter Aarstiderne, men
desto mindre bliver samtidig Regnmængderne. Den
aarlige Middeltemperatur sættes i Kuka (Bornu)
ved Tsad-Søen, altsaa omtr. midt i S., til lidt
over 28° (Jan. 25 1/2°, Apr. 33 1/2°). Regntiden
varer der omtr. 4 Maaneder, idet den begynder
i Juni og slutter i Septbr; Vindretningen er i
Regntiden saa godt som udelukkende SV.; i
Regntiden foregaar største Delen af
Markarbejdet. Tørtiden varer fra Oktbr—Marts, og i
denne Tid er Vinden overvejende østlig.
Medens Naturens Yppighed, baade af Planter og
Dyr, i Regntiden næsten overgaar enhver
Beskrivelse, ligger alt omtr. som uddød i Tørtiden;
Fluer, Myg, ja selv Lopperne, der i Regntiden
gør Egnen om Kuka til et sandt Helvede for
alle, der ikke er hærdede mod deres Bid,
forsvinder. — Planteverdenen faar sit
Særpræg ved den store Udvikling af
Græsvegetationen, Savannerne, hvis Græsser ofte
naar kolossale Størrelser. Enkeltstaaende
Trægrupper mangler kun faa Steder, og selv Skove
er ingenlunde sjældne, navnlig mod Syd, men
de mangler Ækvatorialegnenes Yppighed,
Træernes Størrelse er mere beskeden; dog undtages
den vældige Baobab (Adansonia), hvis Stamme
i Mandshøjde kan naa et Omfang af 30 m;
slyngende og snyltende Planter er svagt
repræsenterede, og Antallet af Palmer, Bambus og
træagtige Bregner er ringe. Alm. er derimod
Akacier og Tamarinder. Kulturplanternes Antal
er derimod ret anseligt, og da Landet i det hele
er godt befolket, træffer man store opdyrkede
Strækninger, hvor der dyrkes Durra, Hirse,
Bananer, Bomuld, Indigo, Tobak, Jordnødder,
Kolanødder og i de senere Aar Kakao, Kaffe,
Kautschuk o. a. — Dyreverdenen
udmærker sig navnlig ved sin Rigdom paa kolossale
Former af Pattedyr, saaledes Elefanter,
Næshorn, Flodheste, Giraffer, Bøfler, Løver,
Leoparder, Hyæner, flere store Abearter og en
Mængde Antiloper; bl. Fuglene kan fremhæves
Strudse og Perlehøns, medens Papegøjernes
Antal kun er ringe. Floderne vrimler af
Krokodiller, og Myrer optræder i Massevis ligesom
Termitterne, hvis Boliger hører med til det
sudanske Landskabs Karakteristik. De store
vilde Dyreformers Tal er i de senere Aartier
stærkt aftaget p. Gr. a. en skaanselsløs Jagt;
kun mod Ø. træffes endnu større Mængder. Af
Husdyr kan nævnes Pukkeloksen, Faaret,
Geden, Kamelen, Hesten, Æselet, Høns og Duer.
Paa Mineraler er Landet fattigt, og selv Salt
maa indføres fra de nordligere Ørkenegne og
er fra tidlig Tid en af de vigtigste
Handelsvarer i S.
Befolkningstallet anslaas til c.
60—70 Mill., men Tallet er meget usikkert. Den
overvejende Befolkning, og den mest typiske,
er de egl. Negre; dog baade mod NV. og
NØ. er der trængt lysere Folk frem som
Erobrere og har opkastet sig til Herrer over
Negrene, saaledes Fellataherne (Fulberne) i
V. omkr. Niger og Berabra mod Ø. Bl. de
kendteste Negerstammer i V. kan nævnes
Mandingoerne og Sonhrai-Folkene, i Midten
Haussa-Folkene og Kanurierne (i Bornu), hvis Sprog
har bredt sig over vide Egne af Centralafrika,
samt mod Ø. Niam-Niam, Schilluk, Dinka o. a.
Den langt overvejende Del af S.’s
Negerbefolkning er Muhammedanere. S. har set virkelige
monarkiske Stater danne sig paa sit Omraade,
saaledes Haussa-Staterne, Bornu,
Bagirmi, Wadai, Darfur, Kordofan
o. a., men flere af disse Stater er blevne
undertvungne i 19. Aarh. af de indtrængende
Fremmede, saaledes Haussa-Staterne af
Fellataherne, Darfur og Kordofan af Ægypterne; c. 1880
løsreves dog disse sidste af Mahdien, der
dannede et stort Rige i det østlige S. paa begge
Sider af Nilen. I Slutn. af 19. Aarh. trænger
endelig Europæerne frem, og hele S. staar nu
under europ. Overhøjhed, saaledes at den
mindre østlige Del, Anglo-ægyptisk S., styres af
England (og Ægypten), medens den store
vestlige Del tilhører Frankrig, som ogsaa har
overtaget de tidligere tyske Besiddelser, Kamerun
og Togo. Kun langs Guinea-Kysten findes
enkelte ikke-franske Besiddelser, saaledes de
britiske Nigeria, Guldkysten og Sierra Leone,
Fristaten Liberia og Port. Guinea.
C. A.
Sudanbrunt, se Pigmentbrunt.
Sudankaffe, se Cassia.
Sudanmission. Først efter mange forgæves
Forsøg lykkedes det at begynde et
Missionsarbejde i Sudan. Vanskelighederne, som mødte
Missionærerne, var store: uciviliserede
Stammer, usundt Klima, smaa Stammer — ofte med
hver sit Sprog; man regner, at der findes
204 Sprog og Dialekter i S. — og den
muhammedanske Indflydelse. I Vestafrika begyndte
Missionsarbejdet 1865, idet Church Missionary
Society (C. M. S.) optog et Missionsarbejde i
Lokoja ved Nigerfloden. Missionen i disse
Egne lededes i mange Aar af Negerbiskoppen
Samuel Crowter (d. 1891). 1893 stiftedes Sudan
Interior Mission i Toronto (Kanada), et
internationalt, interdenominationalt Selskab, der har
faaet et ret stort Arbejde i S. med 72
Missionærer, 42 indfødte Medarbejdere, fordelt paa
19 Stationer (1925). Stor Bet. for S. har
Tyskeren Dr. Karl Kume haft, idet det for en stor
Del skyldes hans Initiativ, at Sudan United
Mission (S. U. M.) blev dannet 1904 i England. I de
flg. Aar udvidedes Arbejdet betydeligt, idet der
dannedes Missionsselskaber i forsk. Lande, som
arbejdede i Tilknytning til S. U. M., saaledes i
Danmark 1912 og Norge 1922. Hver enkelt af
de Grene, hvoraf S. U. M. bestaar, er
selvstyrende og selvunderholdende. Og m. H. t.
Lære- og Kirkeordning har de enkelte
Selskaber den fulde Frihed inden for det
Missionsomraade, som er blevet dem tildelt efter
Forhandling med S. U. M. Over for
Myndighederne er S. U. M. derimod en Enhed. Dr. Kume,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
