- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
557

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suggestion - Sugillation - Suhl - Suhler-Tapriffel - Suhm, Peter Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navnet S., er Fabler og upaalidelige
Iagttagelser, der vidner om selve Beretterens eller
Eksperimentatorens egen Suggestibilitet.

Suggestivspørgsmaal er
Spørgsmaal, der er formet saaledes, at de ved ligesom
at antyde eller forudsætte visse Sagforhold
forholdsvis let fører til gale Svar. Spørger man
f. Eks. Børn, om deres Lærer (der faktisk gaar
med graa Hat) gaar med brun eller med grøn
Hat, vil der være forholdsvis flere, der svarer
»brun« eller »grøn«, end der vilde være, hvis
man kun havde spurgt om, hvilken Farve
Lærerens Hat har. Hvor det gælder om at faa
Sandheden frem gennem Spørgsmaal, maa man
være klar over Faren ved Suggestivspørgsmaal
for at undgaa den. Om denne Sag se Lipmann:
»Die Wirkung von Suggestivfragen« i »Zeitschr.
f. angewandte Psychologi«, Bd 1, 1908.

S. betegner ofte de Virkninger, der følger af,
at man fuldt og fast tror paa et (muligvis
urigtigt) Sagforhold. Lykkes det f. Eks. at faa et
Menneske til at tro, at han, naar man har
strøget ned ad hans Arm tre Gange, ikke kan
bevæge den, da bliver den tilsyneladende stiv.
Dette og beslægtede Fænomener, hvor det
inden for Handlingslivet drejer sig om noget
negativt, (at man ikke kan), kan maaske
forklares simpelt. Det ligger nemlig i Sagens
Natur, at man, naar man fuldt og fast tror
paa, at noget ikke lader sig gøre, da ikke paa
rette Maade prøver paa at virkeliggøre dette.
En saadan Forklaring kan ikke gennemføres
paa andre Omraader. Hvis f. Eks. en
Foredragsholder tager Proppen af en tom Flaske
og siger til Tilhørerne, at der er et modbydeligt
Lugtstof i Flasken, skal det være muligt at faa
de fleste af Tilhørerne til at mærke en Lugt,
ja, det kan hænde, at nogle maa forlade
Lokalet. — Særlige Forhold, der henføres til S.,
gør sig gældende hos Hysterikere (se
Hysteri). Ligesom hos disse legemlige
Symptomer (Ubevægelighed af Lemmer,
Følelsesløshed, Smertefrihed, Stumhed etc. etc.)
fremkommer ved sjælelige Indflydelser, kan disse
Symptomer igen fjernes ved sjælelig Indflydelse;
men ogsaa hos andre Patienter kan ad
forskellige Veje sjælelig Behandling have gunstig
Indflydelse paa Sygdomstilstande, i alle
Tilfælde paa Humøret. Som Regel hævdes der at
være en nøje Forbindelse mellem S. og
Hypnose (se Art. Hypnose). Foruden Litt.
under Art. Hypnose, se Pierre Janet, Les
Médications psychologiques
, Bd 1 (1925), S.
137 ff.
Edg. R.

Sugillation, d. s. s. Suffussion.

Suhl [zu.l], By i preuss. Prov. Sachsen,
Regeringsdistrikt Erfurt, 48 km SSV. f. Erfurt i
den i Thüringen liggende Kreds Schleusingen
i en smuk Dal paa Sydsiden af Thüringerwald,
429 m o. H.; har (1919) 14742 Indb., Amtsret,
Jernindustri, Geværfabrikation, Savværker,
Kuranstalt. S., der allerede i 15. Aarh. havde
betydelig Vaabenindustri, forsynede særlig
1550—1634 ikke blot Tyskland, men ogsaa andre
Lande med Vaaben.
(Joh. F.). O. K.

Suhler-Tapriffel [’zu.lər-], der i den 1.
slesvigske Krig havde været Bevæbning for
Insurgenthæren, blev efter Krigens Afslutning
beslaglagt og indført i den danske Hær, hvor den
blev benyttet ved Siden af Tapriffel (s. d.) af
Model 1848 efter at være udboret til samme
Kaliber (17 mm) som denne. I Slutn. af
1860’erne blev S. ligesom Tapriffelen af Model 1848
omdannet til Bagladning efter Snider’s System
og brugtes derefter i lang Tid som Bevæbning
for Forstærkningsbataillonerne, indtil den blev
afløst af Remington-Geværet.
(E. P.). C. Q.

Suhm, Peter Frederik, dansk
Historiker, nedenn.’s Søn, f. i Kbhvn 18. Oktbr 1728,
d. smst. 7. Septbr 1798. Efter at være undervist
privat kom S. 1746 til Univ.; hans
Familieforhold aabnede
ham baade
Embeds- og
Hofvejen, og
han blev 1748
Assessor i
Hofretten og
Aaret efter
Kammerjunker.
Selv følte han
sig dog ene
tiltrukket af
litterære og
videnskabelige
Sysler, læste
umaadelig meget,
skrev og
oversatte Komedier
o. a. og kom i
Forbindelse
med Holberg, Gram og Langebek. For at sikre sig
en uafhængig Stilling ægtede han en hovedrig
Købmandsdatter fra Trondhjem, Karen Angell,
og levede i hendes Fødeby lige til 1765. Han
fortsatte her sine Studier og vandt saa megen
Anseelse som Historiker, at han 1758 optoges
i Videnskabernes Selskab. Da han vendte
tilbage til Kbhvn, indrettede han sig paa stor
Fod; en anselig Gaard i Pustervig gav Plads
for hans stedse voksende Bibliotek og
Raritetssamlinger, medens han tilbragte Somrene i
Øverrød. Han blev Konferensraad, senere
Kammerherre, og tog ivrig Del i Selskabslivet;
samtidig med, at han drev sine lærde Studier med
endeløs Flid, gav han Bidrag til Drøftelsen af
alle de Spørgsmaal, der var oppe i Tiden. Han
var meget frisindet og indgav endog til
Guldberg et Forslag til en konstitutionel
Statsforfatning; skønt ivrig Patriot og derfor fuld af
Harme over Struensee’s Tyskhed anerkendte
han dog adskillige af dennes Reformer, især
Trykkefriheden, og ved alle Lejligheder talte
han Norges Sag. Han fortsatte sit æstetiske
Forfatterskab og valgte her med Forkærlighed
nordiske Emner, saaledes i »Sigrid eller
Kjærlighed Tapperheds Belønning« (1772), »Gyrithe«,
»Frode« o. a., hvorved han bidrog til at vække
den Interesse, som kom Oehlenschläger og
Grundtvig til gode. Langt større Betydning har
dog hans historiske Forfattervirksomhed.

Tidlig satte S. sig som Maal at give en
udførlig Fremstilling af hele Danmarks ældre
Historie, hvori det store kritiske og samlende
Arbejde, som var udført af Gram og Langebek,
kunde sætte sin Frugt. En Mængde indledende

P. F. Suhm.
P. F. Suhm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0573.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free