Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Peter Frederik - Suhm, Ulrik Frederik - Suhr - Suhr, Johannes Theodorus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undersøgelser udgav han 1769—81; mest
drejede de sig om Oldhistorien, hvor dog hele den
af ham fulgte Fremgangsmaade blev forladt en
Menneskealder efter, da man fik Øje for
Forskellen mellem Historie og Sagn. 1782 fremkom
første Del af Hovedværket »Historie af
Danmark«; det skulde efter Planen fremstille
Fædrelandets Historie indtil Oldenburgernes
Tronbestigelse, men S. naaede kun til 1400, og
Værkets sidste 8 Bd udgaves først efter hans
Død af Nyerup. I alt fylder det 14 tykke
Kvartbind (1782—1828) og indeholder i Aarbogsform
en Sammenstilling af alle Efterretninger om
Danmarks Historie. S. stod vel i Kritik og
Nøjagtighed langt tilbage for sine nærmeste
Forgængere, men hans Danmarkshistorie er et
Kæmpeværk af Flid, beroende paa den mest
udstrakte Læsning og Benyttelsen af talrige
utrykte Kilder. Værkets første Dele, hvori Oldtiden
omhandles, mistede vel hurtig deres Værd af
den antydede Grund; men for Middelalderens
Vedk. var det hele 19. Aarh. igennem for
Historikerne en Hovedkilde, som først har tabt
sin Bet. ved de sidste Aars Udgiverarbejder.
Med god Grund betegnede Samtiden S. som
den danske Livius, og en af ham forfattet
»Danmarks, Norges og Holstens Historie i
Udtog«, der udkom 1776 og siden i ny Udgaver
lige til 1832, herskede i den højere Skole, lige
indtil den afløstes af Allen’s Haandbog.
Med den store Formue, som S.’s Giftermaal
havde skaffet ham, kunde han optræde som
Mæcenas. Han understøttede Langebek til
Udgivelsen af »Scriptores«; ved hans Hjælp
udgaves mange isl. Sagaer og især de værdifulde
»Samlinger til den danske Historie«, som
sædvanlig kaldes efter ham (2 Bd, 1779—84, Ny
Samlinger, 4 Bd, 1792—95). Sin Bogsamling, som
til sidst talte omtr. 100000 Bd, gjorde han
tilgængelig for Offentligheden, og efter hans Død
forenedes den med det kgl. Bibliotek. Selv
udgav han i sine sidste Leveaar sine »Samlede
Skrifter«, i alt 16 Bd. S.’s første Ægteskab var
ikke helt lykkeligt, og sit eneste Barn, en
haabefuld Søn, mistede han i 16 Aars Alderen; saa
døde Hustruen 1788, og endnu s. A. ægtede S.
den 24-aarige Christiane Becker, som blev »hans
Alderdoms Trøst og Glæde«, og som kun
overlevede ham et halvt Aar. (Litt.: C. Bruun,
»P. F. S.« [1898]).
Kr. E.
Suhm, Ulrik Frederik, dansk
Søofficer, f. i Kbhvn 4. Juli 1686, d. smst. 26.
Novbr 1758. S. blev Søofficer 1709 og steg
efterhaanden gennem de forsk. Grader til (1736)
Schoutbynacht (Kontreadmiral), 1739
Viceadmiral og 1742 virkelig Admiral. I sin Ungdom
var han i eng. Orlogstjeneste og deltog i en
Del af de Kampe, som foregik i Middelhavet
under den sp. Arvefølgekrig. Under den store
nordiske Krig 1709—19 var S. jævnlig
udkommanderet som Skibschef, bl. a. deltog han 1715
i P. Raben’s Søslag mod Svenskerne ved
Jasmund paa Rügen; 1718 var han
Næstkommanderende i Tordenskjold’s Skib »Ebenetzer«, der
krydsede i Østersøen. Kort efter Krigens
Ophør faldt S. og nogle andre Søofficerer i
Unaade hos Frederik IV, fordi de havde erklæret sig
ude af Stand til at administrere deres
Kompagnier med de ringe Midler, de fik til deres
Raadighed; S. fik derfor 1728 uden Dom eller
Undersøgelse Afsked uden Pension. Han boede
derefter paa C. S. v. Plessen’s Gods
Næsbyholm, som han delvis administrerede, til
Kongens Død (1730), hvorefter han atter indtraadte
i Tjenesten. 1735 udnævntes S. til Holmens Chef
og var meget virksom under Fr. Danneskjold’s
Bestyrelse af Marinen; men under sidstnævntes
Forfølgelse af Benstrup, Lütken o. a. spillede
han ingen smuk Rolle. 1743 kom S. i Anledning
af Dokkens Opførelse i Strid med Danneskjold
og fik atter Afsked, men traadte dog 1746 for
tredie Gang i Nummer ved Frederik V’s
Tronbestigelse. Han var derefter igen Værftchef til
1756 og sluttelig Deputeret i Adm. og Gen.
Kommis. Kollegiet. S. var en dygtig, men
ærgerrig og intrigant Officer.
(C. L. W.). C. B-h.
Suhr, dansk Slægt, der føres tilbage til
Hoffurer hos Frederik III, senere Bryghusskriver
i Kbhvn Bernt S. (c. 1615—85), som var Fader
til Amtsforvalter paa Laaland, Kammerraad
Frederik S. (1644-1706), bl. hvis Sønner
skal nævnes Provst, Sognepræst i Kjøbelev og
Vindeby Bernt Frederiksen S.
(1677—1745). Denne var Fader til Provst, Sognepræst i
Kjøbelev og Vindeby Frederik Berntsen
S. (1710—67), hvis Søn, Provst, Sognepræst i
Rudkjøbing Niels Rudolph S. (1747—1811),
polemiserede mod Rousseau i et lille Skrift
»Betragtninger over Menneskets Bestemmelse«
(1775) og, medens han var Kapellan i
Kalundborg, oprettede »det patriotiske Præmieselskab«
til Forbedring af Byens Næringsveje, endvidere
til Sognepræst i Utterslev paa Laaland
Joachim Brockdorff S. (1711—67) og
endelig til Vice-Borgmester i Kbhvn, Etatsraad
Johan Peter S. (1712—85), der som
Hørkræmmer og Grosserer drev en blomstrende
Storhandel. Den mellemste af disse tre Brødre var
Fader til Landsdommer i Vestindien Niels
Bernt S. (1748—81), hvis Søn, Rektor i
Vordingborg, Prof. Jochum Evans S.
(1779—1860), tog livlig Del i Debatten om Tidens
Skolespørgsmaal. Sidstnævntes Brodersøn, Kapellan
ved Helligaandskirken i Kbhvn, Dr. phil.
Johannes Søren Bloch S. (1807—76),
udfoldede en omfangsrig Forfattervirksomhed, idet
han baade udgav Prædikener, Oversættelser
fra Græsk og Latin samt, dengang yndede,
skønlitterære Arbejder. Ovenn. Etatsraad J. P. S.
efterlod sin Forretning til Sønnen, Grosserer
Ole Bernt S. (1762—1815), der blev Fader
til Købmand i Nyborg, Agent Ole Bernt S.
(1789—1858) — hvis Søn var Etatsraad Ole
Bernt S. (s. d.) — og til den barnløse
Etatsraad Johannes Theodorus S. (s. d.)
P. B. G.
Suhr, Johannes Theodorus, dansk
Forretningsmand, f. i Kbhvn 2. Apr. 1792, d
smst. 10. Novbr 1858. S., der var en Søn af
Chefen for det 1749 stiftede Handelshus J. P.
Suhr & Søn, O. B. S., blev 1810 Student fra
Borgerdydskolen og studerede derefter Teologi,
men opgav Studiet for at gaa Handelsvejen. Da
Faderen døde 1815, blev S. sammen med en
ældre Broder (død 1836) Prokurist for
Moderen, som fortsatte Forretningen. S. var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
