Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kreds ell. paa lgn. Maade opstillede Diffusører
H. Et samlet »Diffusionsbatteri« med 10
Diffusører er vist paa Fig. 1 og set fra oven
paa Fig. 2. Disse, der har Form af høje
Cylindre, fyldes gennem et Mandehul ved den
øverste Ende, som derefter kan lukkes fuldstændig
tæt. Udludningen af Snitterne ledes paa den
Maade, at det rene Vand i den Diffusør, I, i
hvilken det træder ind, træffer Snitter, der er
næsten udludede, og, efter at det har taget
Resten af S. fra disse, føres til Diffusør II, der
indeholder Snitter med noget mere S., og saa
fremdeles, hvorefter det forlader f. Eks.
Diffusør VIII, der har været fyldt med friske
Snitter. Vandet henstaar 15—20 Min. i hver
Diffusør. Efter at Saften har forladt Diffusør VIII,
omstilles de forsk. Haner, saaledes at det
friske Vand nu ledes til Diffusør II, hvorefter
Diffusør I tømmes, og imidlertid er IX bleven
fyldt med friske Snitter. Vandet
gennemstrømmer nu Diffusørerne II—IX, ved næste
Omstilling III—X o. s. v. De udludede Snitter, der
tømmes ud forneden, transporteres derefter
bort, f. Eks. ved Hjælp af en Transportsnegl J og
Elevatoren K, for at benyttes som Kvægfoder,
undertiden efter ved Presning at være befriede
for noget af Vandet ell. yderligere tørrede.
Saften skal derpaa renses, ɔ: befries for saa
meget som muligt af de organiske Stoffer, der
ikke er S., hvilket sker ved Tilsætning af brændt
Kalk; herved bindes de fri Syrer, der ved den
senere Opvarmning af Saften vilde virke
inverterende paa Rørsukkeret, ligesom forsk.
uorganiske og organiske Syrer, Jern og Magnesia
udfældes. S. danner samtidig med Kalken
opløseligt Kalciumsaccharat, hvilken Forbindelse
atter sønderdeles ved Tilledning af Kulsyre,
hvorved der udfældes Kalciumkarbonat.
Tilsætning af Kalk, Skilningen, og Tilledningen
af Kulsyre, Saturationen, foretages paa
een Gang under Opvarmning. Dersom Saften
udvindes paa særlige Saftstationer, tilsættes
der Kalk allerede paa disse, for at Saften ikke
skal gaa i Gæring paa Vejen til Fabrikken. Det
af Kalciumkarbonat og Urenheder bestaaende
Bundfald fraskilles derpaa i Filterpresser,
hvorefter Skilning og Saturation gentages endnu
een eller to Gange. En yderligere Rensning
foregaar derefter ved, at man behandler den
filtrerede Saft, den saakaldte Tyndsaft, med
Svovlsyrling, hvorved de sidste Rester af
Kalken og forsk. Farvestoffer fjernes, saaledes at
Saften bliver lysere. Tyndsaften, der
indeholder c. 11 % S., skal derefter koncentreres,
hvilket sker i to Afsnit, idet man først inddamper
den til den saakaldte Tyksaft og derpaa i
andre Apparater inddamper denne videre til
den saakaldte Fyldmasse, som danner en
delvis krystalliseret Sirup. Inddampningen sker
altid ved Hjælp af Damp i luftfortyndet Rum,
hvorved man opnaar at kunne benytte saa lave
Temp., at intet af S. omdannes til Karamel.
Angaaende Indretningen af de hertil benyttede
Apparater, bl. a. Robert’s, se Afdampning
S. 207. Tyksaften, der indeholder c. 50 % S.,
bliver igen filtreret og sædvanlig igen
behandlet med Svovlsyrling og inddampes derpaa
yderligere i luftfortyndet Rum, indtil den
indeholder c. 85 % S., hvorefter den forlader
Kogekedelen som en tyk, grødet Masse, der ledes til
store Jernbeholdere, hvor den afkøles noget.
Den fuldstændige Udkrystallisering af S.
fuldføres derefter sædvanlig i særlige Apparater, i
hvilke Massen holdes i stadig Bevægelse. Den
derved dannede Blanding af Krystaller og
Sirup fyldes i Centrifuger, hvis Tromlevægge er
gennemhullede og omgivne af en faststaaende
Kappe, ud mod hvilken Siruppen slynges,
medens S. sætter sig som et temmelig fast Lag
indvendig i Tromlen. S. tømmes enten ud af
Centrifugerne uden yderligere Rensning og
danner da det saakaldte Raasukker, ell.
det befries for vedhængende Sirup, idet man i
selve Centrifugerne udvasker det med
Vanddamp ell. med Kolonialsirup, hvortil kan sættes
noget Svovlsyre, og det giver da Farin ell.
Puddersukker til direkte Forbrug. Den
udslyngede Sirup indkoges, krystalliseres og
centrifugeres igen og giver herved et saakaldt
2. Produkt, og ved fortsat Behandling kan man
paa samme Maade faa et 3. og et 4. Produkt.
Siruppen herfra kaldes Melasse. Den
indeholder endnu c. 50 % S., hvis Udkrystallisering
imidlertid forhindres af de andre
tilstedeværende Stoffer, og man benytter den derfor til
Fremstilling af Alkohol ell. Melassefoder, ell.
man udvinder S. ved forsk., under alm.
Forhold dog ikke rentable Fremgangsmaader,
f. Eks. ved at udskille det i Form af uopløseligt
Baryum- ell. Strontiumsaccharat, der igen
sønderdeles, ell. man omdanner det til
Trikalciumsaccharat, der ved Udvaskning (Elution) med
Alkohol befries for de andre Stoffer, hvorefter
det benyttes til Rensning af Roesaften.
Medens Kolonialraasukker for en stor Del
benyttes uden videre Oparbejdning, maa
Roeraasukker, p. Gr. a. den vedhængende Sirups
daarlige Lugt og Smag, renses, førend det kan
benyttes som Konsumsukker. Dette kan som
ovf. nævnt ske i selve Fabrikkerne ved
Udvaskning af Krystallerne, eller man foretager en
yderligere Rensning, sædvanlig i særlige
Fabrikker, de saakaldte
Sukkerraffinaderier. Her fremstiller man ved Opløsning af S.
i varmt Vand en Sirup, der indeholder 60—70 %
S., og som man derpaa behandler med Kalk
ell. andre Rensningsmidler og filtrerer gennem
Benkul, der fjerner Kalciumsalte og forsk.
farvende og smagende Stoffer, ell. man udvasker
først Raasukkeret med Vand, opløser det og
udrører i Opløsningen en Blanding af Kiselgur
ell. Blegejord og renset Træmel, som derpaa
fraskilles i Filterpresser, medtagende forsk.
Urenheder. Den paa en af disse Maader
rensede Sukkeropløsning bliver derpaa inddampet
i luftfortyndet Rum, og man tilsætter oftest
herved (ell. senere) en ringe Mængde Blaanelse
for at dække over et tilbageblivende, svagt
gulligt Skær. Den indkogte
Raffinadefyldmasse oparbejdes derpaa efter et stort Antal
forsk. Maader, bl. a. Udvaskning med en ren
Sukkersirup, den saakaldte Klærsel, hvorved
faas de forsk. Sorter raffineret S. Af disse
kan nævnes Topsukker, ofte særlig kaldet
hel Melis i Modsætning til stødt Melis,
Tabletter ell. Terningesukker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
