Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sulpicia - Sulpicius, - Sulpicius Severus - Sulstua - Sult - Sultan - Sultanabad - Sultaniner - Sultanpur - Sultanshøns - Sultekur - Sultepec - Sultfornemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baehrens, De Sulpiciæ quæ vocatur satira
[Jena 1873]).
H. H. R.
Sulpicius, rom. patricisk Slægt, blandt hvis
Medlemmer er at nævne:
1) Servius S. Galba, Prætor 151 f. Kr.
og som saadan Feltherre i Spanien, hvor
Romerne havde en svær Kamp at bestaa mod
Lusitanerne. Da han havde ladet en stor Del
af Fjenderne dræbe efter paa en underfundig
Maade at have faaet dem i sin Magt, blev han
ved sin Hjemkomst til Rom anklaget af Cato,
men forstod at indvirke paa Dommerne, dels
ved Bestikkelser, dels ved at vække deres
Medlidenhed, saa at han blev frikendt.
2) Publius S. Rufus, en meget
veltalende ung Mand og fra først af en Tilhænger af
Optimaternes Parti. Men som Folketribun 88
f. Kr. fremkom han med adskillige
Reformforslag, der vakte stærk Modstand hos Senatet,
endskønt han vistnok selv mente, at han i
Virkeligheden arbejdede for de konservative
Interesser. Han fik bl. a. sat igennem, at stærkt
forgældede Senatorer skulde udstødes af
Senatet, og at de nyoptagne Borgere af de
italiske Folkestammer saavel som de Frigivne
skulde have større Rettigheder, end man
hidtil havde givet dem. Men da han endelig fik
vedtaget, at Anførselen i Krigen mod
Mithradates skulde fratages Sulla og gives til Marius,
blev Følgen, at Sulla med sin Hær rykkede mod
Rom, besatte Byen og kuldkastede S.’s Love.
Paa Flugten omkom S. selv.
3) Servius S. Rufus, betydelig Jurist og
Taler, Konsul 51 f. Kr. Han søgte forgæves at
hindre Udbrudet af Borgerkrigen mellem
Cæsar og Pompejus og vidste længe ikke, paa
hvilken Side han skulde stille sig. Efter Cæsar’s
Sejr lod han sig udnævne til Statholder i
Grækenland (46). Ogsaa efter Cæsar’s Død indtog
han en vaklende Stilling til de politiske
Partier. Han var en højt dannet Mand; der er
opbevaret et Par Breve af ham til Cicero, som
var hans nære Ven. Han døde 43 f. Kr.
4) Servius S. Galba, rom. Kejser, se
Galba.
H. H. R.
Sulpicius Severus, se Severus.
Sulstua, Post- og Skydsstation og
Toldstation i Værdalen ved den sv. Grænse, 37 km fra
Jernbanestation i Værdalen. Her støder to
Hovedveje fra Sverige sammen, en nordre, som
kommer fra Melen ved Anjan Sjø, og en
sydligere, Hovedvejen til Dufed. Mange fjendtlige
sv. Invasioner har fulgt denne Vej. Vejen Ø. f.
S. kaldes Karl Johansvej, V. f. Karl Johans
Klev. Ved S. er der nu stærke Befæstninger.
M. H.
Sult (fysiol.), se Hunger, Stofskifte
og Sultfornemmelser.
Sultan (arab.: Autoritet, Magt, Magthaver)
blev i Middelalderen Betegnelsen for de tyrk.
Stammehøvdinger, der under de svage
Abbasider tiltog sig den egl. Magt i Kalifatet. Da
det osmanniske Rige dannedes, arvede dettes
Overhoved Titlen S., dog kun i de Fremmedes
Omtale; Tyrkerne selv kaldte deres Suveræn
Padishah, idet den officielle Betegnelse var
padyshahmyz ɔ: vor Padishah; ved det tyrkiske
Hof brugtes derimod Ordet S. som Titel for
de kejserlige Prinsesser, idet dette Ord tilføjes:
efter Navnet, altsaa f. Eks. Emineh S. ɔ:
Prinsesse Emineh, samt for Suverænens Moder, der
tituleres Valide S. ɔ: Fru Moder.
Uden for Tyrkiet bruges S. som Titel for
Overhovedet i Marokko samt i forsk.
muhammedanske Smaastater, som S. af Oman, S. af
Zanzibar o. s. v.
J. Ø.
Sultanabad, Navn paa flere Byer i Persien,
hvoriblandt 1) By i Prov. Irak Adshmi,. V. f.
Kashan, 1800 m o. H., c. 3000 Indb.,
Tæppevæveri; 2) By i Prov. Chorasan, Landskabet
Terbidshan ell. Turshis, SV. f. Meschhed, 5000
Indb., Handel med Silke og Korn.
M. V.
Sultaniner, Bedanas, en Slags smaa, gule,
meget søde Rosiner, der faas af en kerneløs
Druesort.
K. M.
Sultanpur, Distrikt i Divisionen Faizabad,
United Prov. Forindien, 4436 km2 med (1911)
1048524 Indb., Sletteland, gennemstrømmet af
Floden Gumti. Hovedstaden S. har 10000 Indb.
M. V.
Sultanshøns (Porphyrio), en Slægt af
Rikserne (Rallidæ), staaende Rørhønsene
(Gallinula) nær, adskilte fra dem ved, at Tæerne
ikke er lappede; de c. 20 Arter, af Størrelse
fra en lille Due til en Høne, lever i begge
Halvkuglers varme Egne. S. udmærker sig ved
deres pragtfulde blaa Fjerklædning, deres røde
Ben og Næb, fra hvilket en Hornplade strækker
sig helt op til Issen. De lever paa fugtige
Steder, færdes med de lange Tæer let hen over
Vandplanter og svømmer fortrinlig. Føden
bestaar af Frø ell. Insekter og mindre Hvirveldyr,
hvilke de ivrig efterstræber; i Sydeuropa lever
Purpurhønen (P. hyacinthinus Temm.);
adskillige Arter holdes i zool. Haver og
halvtamme i større Parker.
O. H.
Sultekur, se Bantingkur, Diæt.
Sultepec [sultæ’pæk], By i Mexiko, Stat
Mexiko, ligger 60 km SSV. f. Toluca paa
Anahuac-Højsletten, 2341 m o. H. 800 Indb. S. har
stor Morbærkultur.
(H. P. S.). M. V.
Sultfornemmelser udløses fra indre
Organer (ved Proprio-ceptorer, se Sanser), naar
der ikke tilføres Organismen Næring. Fra
langvarige Fastekure og fra Sultekunstneres
Erfaringer ved man, at S. er voldsomst paa den
første Fastedag, men fortsættes Fasten, svinder
S. senere og afløses af en alm. Svaghedsfølelse.
S. opstaar hos de fleste Mennesker ikke alene
ved langvarig Sult, men allerede, hvis et
enkelt Maaltid gives senere end det tilvante
Tidspunkt.
S. udløses vistnok ikke altid paa samme
Maade. I mange Tilfælde udløses Fornemmelsen
fra Mavesækken. Undersøgelser af den
svenskamerikanske Fysiolog Carlsson fra de senere
Aar viser, at Mavesækken, naar den er tom,
med Mellemrum udfører Sammentrækninger,
der føles som pludselige S. (»Tarmene skriger«).
Ved nogle Mavelidelser findes »Sultsmerter«,
som maaske skyldes saadanne
Sammentrækninger af Mavesækken. Ved andre Sygdomme,
særlig ved Sukkersyge, kan der findes stærk S. i
Forbindelse med en sygelig, stærk Appetit, og
her maa S. udløses paa anden Maade end fra
Mavesækken, thi Sulten og den stærke Appetit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
