Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sultfornemmelser - Sulu - Sululand - Sulu-Søen - Sulu-Øerne - Sulvanit - Sulz - Sulza - Sulzbach - Sulzer, Salomon - Sum - Sumach - Sumarokov, Alexander Petrovitsch - Sumatra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes kun, naar Patienterne spiser
Fødemidler, som de ikke kan omsætte i Stofskiftet, efter
at Fødemidlerne er opsugede fra Tarmen;
Patienternes Appetit bliver normal, naar de
sættes paa en Diæt, som bestaar af Fødemidler,
der kan omsættes i deres Stofskifte. Ved
mange Sygdomme mangler den normale S. eller er
nedsat, f. Eks. ved adskillige Mavesygdomme,
nervøse Lidelser og Sygdomme, som ledsages
af høj Feber.
L. F.
Sulu, se Zulu.
Sululand, se Zululand.
Sulu-Søen (Joló-Søen), Farvandet mellem
Borneo, Palavan, Filippinerne og Sulu-Øerne.
Indgangene til S.-S. er ret fladvandede, den
dybeste er 366 m mellem Borneo og Sulu-Øerne,
medens Dybden ellers er betydelig. V. f.
Mindanaos Kyst er saaledes maalt 4667 m. Hist og
her hæver sig Grupper af Klippeøer op fra
Dybder paa 1000—2000 m. Den ringe
Indgangsdybde forhindrer koldt Bundvand i at trænge
ind fra Oceanet. Fra Overfladen (c. 28°) synker
Temp. rask til 200 m (15,8°), derpaa langsomt
til 730 m, herfra til Bunden er Temp.
uforandret 10,3°.
M. V.
Sulu-Øerne (sp. Joló), Øgruppe, hørende
til den amer. Koloni Filippinerne, ligger mellem
Mindanao og Borneo og har et Areal af 3739
km2 med 100000 Indb., overvejende
muhammedanske Malajer (sp. Moros). S. er høje
vulkanske Klippeøer af stor Frugtbarhed.
Indbyggerne har i Fortiden gjort sig kendte som
uforbederlige Sørøvere; først 1876 lykkedes det
Spanierne at undertvinge dem. Med Filippinerne
afstodes de af Spanierne til Amerikanerne.
Hovedudførselsprodukter er Salanganreder og
Perler.
M. V.
Sulvanit, et Mineral af Sammensætning
3Cu2S,V2S5, der er fundet som bronzegule,
metalglinsende, kornede Aggregater i en Mine ved
Burra i Sydaustralien.
O. B. B.
Sulz [zolts], 1) S. am Neckar, By i den
württembergske Schwarzwald-Kreds, 36 km SV.
f. Tübingen i en snæver Dal ved Neckar, har
2400 Indb., Væveri, Møbelfabrikation,
Kuranstalt, Kvæg-, Faare- og Uldmarkeder. 2) se
Soultz.
(Joh. F.). O. K.
Sulza [’zoltsa], By i den tyske Fristat
Thüringen, i det tidligere Storhertugdømme
Sachsen-Weimar, 24 km ØNØ. f. Weimar ved Ilm,
har (1919) 2935 Indb., flere Saltkilder med
Badeanstalter, Uld-, Strømpe- og
Pølsevarefabrikation. I Nærheden Flækken Oberneusulza.
(Joh. F.). O. K.
Sulzbach [’zoltsbak], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberpfalz, 47 km Ø. f.
Nürnberg, har (1910) 5480 Indb., hvoraf henimod
Halvdelen Evangeliske. Ølbryggeri, Fabrikation
af Farver, Skruer og Møtrikker. S., der i Beg.
af 17. Aarh. havde en kendt evangelisk
Læreanstalt, var opr. Hovedstad i et Fyrstendømme
S., der i 13. Aarh. forenedes med Pfalz, blev
1656 Hovedstad i et Hertugdømme
(Pfalz-Neuburg), der 1777 kom under Pfalz-Zweibrücken
og 1799 under Bayern.
(Joh. F.). O. K.
Sulzer [’zoltsər], Salomon, Reformator af
den rituelle Synagogesang, f. i Hohenems
(Vorarlberg) 30. Marts 1804, d. i Wien 18. Jan. 1890,
studerede Musikteori hos Seyfried og blev 1825
ansat som Overkantor ved den israelitiske
Menighed i Wien. Han har udg. »Schir Zion« (i 2
Bd 1838 og 1865), en Samling Sange til Brug
ved Gudstjenesten, dels ældre traditionelle
Melodier, som han rytmiserede og harmoniserede,
dels egne Kompositioner, og denne Samling har
fundet Indpas hele Verden over. Af hans Børn
helligede to Døtre sig til Sangkunsten, en Søn
Julius blev Kapelmester ved Burgteatret i
Wien, en anden Søn, Joseph, var en
fortræffelig Violoncellist, Medlem af
Wien-Operaens Orkester og Hellmesberger-Kvartetten.
(Litt.: Ed. Hanslick, »Aus dem
Concertsaal« [Wien 1870], S. 400-404).
S. L.
Sum (mat), se Addition og Række.
Sumach [-’mak], Fællesbetegnelse for forsk.
garvestofholdige Blade af Planter, tilhørende
Slægten Rhus (s. d.) og nærstaaende Planter.
Efter Indsamlingen tørres Bladene, tærskes,
hvorved Ribber og Stilke skilles fra Bladkødet,
og dette bliver derpaa malet til et Pulver, som
danner Handelsvaren. S. er et i Reglen
lysegrønt, undertiden noget gulligt Pulver, der har
des større Værdi, jo mindre gullig Farven er.
Det er af alle Garvestoffer det, der giver det
lyseste Læder, og benyttes derfor bl. a. til
Garvning af saadant Læder, f. Eks. Saffian, der
senere skal farves i lyse Toner; herved er det
i den gullige Vare indeholdte Farvestof,
Quercetin, til Skade, ligesom en saadan Vare ogsaa
indeholder mindre Garvestof end den rent
grønne. Garvestofindholdet kan variere fra nogle faa
%, ved fordærvede ell. forfalskede Varer, op
til c. 25 %. Den bedste S. faas fra Sicilien,
hvor Planterne er underkastede en rationel
Kultur, og hvor Indsamlingen og Behandlingen
af Bladene foregaar paa særlig omhyggelig
Maade. Af Bladene fremstilles ogsaa en Ekstrakt,
der dog finder større Anvendelse til Farvning
end til Garvning.
K. M.
Sumarokov [suma’råkåf], Alexander
Petrovitsch, russ. dram. Forf. (1718—77). S.’s
første Tragedie, »Chorev« (1747) og andre af
hans tidligste Arbejder blev opført af
Kadetkorpset, men 1756 blev der oprettet et fast
Teater i Petrograd, og S. blev dets Direktør.
Med uhyre Produktivitet forsynede han dette
Teater med en Række Tragedier (»Hamlet«,
»Sinav og Truvor«, »Semira« og andre med
fædrelandshistoriske Emner: »Vyšeslav«,
»Dmitrij Samozvanets« o. fl.), der alle er regelrette
og ganske aandløse Efterligninger af det franske
klassiske Drama. Heller ikke som
Komedieforfatter viser S. noget poetisk Talent ell. nogen
Originalitet; hans bedste Arbejde paa dette
Omraade skal være »Opekun« (»Formynderen«).
S., der i høj Grad overvurderede sin egen
Betydning og derfor stadig — og undertiden med
Rette — klagede over daarlig Behandling, døde
bitter og drikfældig. Naar han trods Mangel
paa Talent alligevel har en vis Betydning i den
russiske Litteraturhistorie, skyldes det hans
Arbejde for i Datidens ganske udannede russ.
Publikum at bane Vejen for Forstaaelse af
Teatrets Betydning.
(A. M. B.). H. C-e.
Sumatra, holl. Ø i det ind. Archipel,
adskilles fra Malaka ved Malaka-Strædet, fra Java
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
