Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sumatra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Sunda-Strædet, beskylles mod V. af det
ind. Ocean, mod SØ. af Java-Søen og ledsages
mod V. af en Række mindre Øer: Pulo Babi,
Nias, Batu-Øer, Siberut, Mentavei
Øer, Sikobo, Nassau Øer, Engano o.
flere Smaaøer. S. har et Areal af 429527 km2
med en Befolkning paa 5852137 Indbyggere.
Ækvator gaar omtr. over Midten af S. Medens
den østlige Del af S. danner en lav, svagt
skraanende Alluvialslette, strækker der sig langs
Vestkysten i hele Øens Længde et stort
Bjergland, dannet ved Foldning og bestaaende af flere
parallelle Kæder. Selve Vestkysten er dannet
ved et Længdebrud, der har skilt S. fra den
mod V. liggende Ørække. Bjergkæderne har i
Reglen en Højde af 600—1500 m. Bjergene er
dannede af palæozoiske Skifere og Kalksten,
Granit og Diabasdækker; langs Vestkysten og
paa Smaaøerne findes tertiære Dannelser. Hele
Øen er gennemsat med Brudlinier, især
Tværbrud, langs hvilke stadig Forskydninger i
Jordskorpen foregaar af samme Art som de, der
længere mod Ø. har skabt de smaa Sunda-Øer
af den eengang sammenhængende Bjergkæde. I
Forbindelse med Brudlinierne staar
Vulkanerne, hvoraf der paa S. findes 59. De ligger i to
Rækker, den ene langs Vestkysten, den anden
parallel dermed længere inde i Landet. De 5
endnu virksomme Vulkaner ligger alle i den
indre Række. Skønt Vulkanerne ligger i Række
parallelt med Kysten, findes de dog paa
Tværspalter. Bjerglandet er af stor landskabelig
Skønhed. Afvekslende ser man Højflader
dækkede af Bomulds- og Rismarker, sønderrevne
Bjergpartier med dybe Kløfter. Snart er
Bjergskraaningerne bevoksede med yppige
Regnskove, snart breder sig, navnlig i det Indre,
udstrakte Savanner, og højt over alt rager
Vulkanernes mægtige Kegler. Nær Nordspidsen af
S. hæver sig den mægtige Vulkan Gunung
Abong (3139 m), S. derfor Gunung Luse
(3352 m) og Ophir (2927 m). V. f. Vulkanerne
strækker sig inden for en flad, sandet, med
Casuariner bevokset Kyst en Bakkerække, fra
hvilken det indre Bjergland tager sig ud som et
bølgeformet Højdedrag. Ved Vulkanen Ophir
begynder i det Indre den frugtbare Længdedal
Padanger Bovenland ved Foden af de
mægtige Vulkaner Singalan (3090 m) og
Merapi (2917 m), hvilken sidste majestætisk
hæver sig ved Bredden af Sinkara Søen.
En Bjergkæde skiller Dalen fra den brede
Kystslette ved Padang, der med sine lysegrønne
Rismarker og mørke Landsbyskove strækker
sig mellem Kystens Klinter og de skovklædte
Bjerge. Den store Længdedal ender ved
Vulkanen Korintji (Indrapura, 3690 m),
Øens højeste Bjerg, der endnu stadig udsender
sine Røgskyer. Syd herfor bestaar Bjergene kun
af en enkelt Kæde, der fl. St. træder helt ud
til Kysten og danner høje Klinter. Kæden er
snart højere, snart lavere, gennemsat med
Tværbrud. Her ligger de høje Vulkaner
Gunung Dempo (3170 m), og Kaisers Pik
(2280 m). De Floder, som løber mod V., er alle
ægte Bjergfloder. I dybe Dale iler de, afbrudte
af maleriske Vandfald, mod Havet. De østlige
Floder har i deres øvre Løb samme Natur,
medens de i Lavlandet har rolige Løb og ved
deres Mundinger danner store Deltaer. De
største Floder er Siak, Kampar,
Indragiri, Batang Hari og Musi. Disse
Floders Aflejringer har dannet Østsumatras
Lavland, en uhyre Slette, der for største Delen
er opfyldt af tætte Regnskove og utilgængelige
Sumpe. Landet er her tyndt befolket. De
vigtigste Byer ligger ved Flodernes Mundinger,
omgivne af Ris-, Bomulds- og Sukkermarker.
Klimaet er tropisk og iflg. Øens
Beliggenhed ved Ækvator uden Aarstider. I Padang paa
Vestkysten har den koldeste Maaned, Novbr,
en Middeltemp. af 26,2°, den varmeste, Maj,
27,2°. I Palembang paa Østkysten er Jan.
koldest med 26,6° i Middel, Maj varmest med
27,4°. Regnmængderne er meget store. I
Padang falder gennemsnitlig 457,6 cm aarlig, i
Palembang 274,5 cm. Alle Maaneder er meget
rige paa Regn. I Gennemsnit bringer
Halvdelen af Aarets Dage Regn, deraf 18,6 Dage i
Decbr, 7,5 Dage i Juli. Regndagenes Antal er
altsaa ikke overvældende stort i Forhold til
Nedbørssummen, men hver enkelt Byge bringer
til Gengæld uhyre Masser Vand.
Plantevækst. Som overalt, hvor Klimaet
er tropisk, og Regnmængden betydelig til alle
Aarstider, er Regnskoven den Vegetation, der
dækker største Delen af det udyrkede Land.
Savannerne skyldes maaske forladt Kulturland,
maaske er ogsaa Regnmængden mindre i det
Indre. I Lavlandet indtil en Højde af 200 m
er Arter af Ficus og Myrtaceer hyppige i
Regnskoven, i det fugtigste Bælte mellem 200 m og
1850 m er Arter af Passania og
Dipterocarpaceer hyppige. Bl. de sidste er
Borneo-Kamfertræet (Dryobalanops Camphora) tekn. vigtigt.
Mellem 1850 m og 2700 m optræder subtropisk
Regnskov af Ternstroemiaceer, Podocarpus og
Vacciniaceer; derover følger den skovløse
Region. Floraen er meget nær beslægtet med
Javas. M. H. t. Dyreverden slutter S. sig
nær til Bagindien og de nærliggende store
Sunda-Øer. Af større Pattedyr findes Tiger, den
sorte Panter, Elefant, to Arter Næshorn,
Orangutan, to Arter Marekatte, Antiloper.
Befolkningen hører til den malajiske
Race. Mod N. bor Atjineserne, i Midten af
Landet Battakerne, Passumaerne og
Redjangerne, mod Syd
Lampongerne. Med Undtagelse af de hedenske Battaker
er de Muhammedanere. Kulturen staar
temmelig højt. Landbrug er den vigtigste Næringsvej.
Der dyrkes fremfor alt Ris, dernæst Majs,
Batater, Bananer, Bomuld, Indigo. I Landsbyskove
dyrkes Papaya, Durio og mange andre tropiske
Frugttræer. Plantagedrift er i de senere Aar i
Færd med at blomstre op. Den frembringer
især Tobak og Peber. Haandværket staar
forholdsvis højt og frembringer Tøjer og
Guldarbejder. De smukke indenlandske Varer
fortrænges dog stadig af billige europ. Fabrikvarer.
Kystbefolkningen er dygtige Sømænd og
Fiskere. Øen inddeles administrativt i 8
Residentskaber, hvis Areal og Befolkning fordeler sig
paa flg. Maade:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
