Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundby, Johannes Thor - Sundbyberg - Sundbyerne - Sundby-Færge - Sundby Hage - Sundbärg, Axel Gustav - Sunde, Elias - Sundemave - Sunderbands - Sunderland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lande. Foruden de nævnte Arbejder har S. udg. et
Skrift om Pascal (Kbhvn 1877) og, sammen med
W. F. de Coninck, oversat dennes »Breve, Afh.
og Samtaler« (1868) og »Tanker« (1883);
endvidere skyldes ham forsk. Lærebøger o. desl.
samt (i Forening med E. Baruël) en særdeles
god »Dansk-norsk-fransk Ordbog« (2 Bd, Kbhvn
1883—84). S. var i det hele en meget grundig
og solid Videnskabsmand med flersidige
Kundskaber, hvis litterære Arbejder er af betydelig
Værd.
E. G.
Sundbyberg [’sundbybærj], By (Köping) i
Stockholms Län, Sverige, 6 km NV. f.
Stockholm. (1925) 6634 Indb. Betydelig Industri i
Støbegods- og Maskinfabrikation, Kabelfabrik,
Orgelfabrik og Elektricitetsværk. S. kan
betragtes som Forstad til Stockholm, hvormed den
staar i Forbindelse ved Jernbane, Sporvogn og
Dampbaad.
M. H-n.
Sundbyerne, tidligere et eget Sogn paa
Amager, udskilt fra Taarnby Sogn 1878 og fra 1899
delt i Sundby og Nathanael Sogne, er fra 1. Jan.
1902 indlemmet i København. S. bestaar af to
sammenvoksede Byer: Sundbyøster og
Sundbyvester, skilt ved Hovedvejen
(Amagerbrogade), der gaar gennem Amager. S.,
1400 ha, havde 1. Febr 1901 22340 Indb. (1890:
13310, 1860: 4610, 1801: 1576), hvoraf
Sundbyøster 12703.
(H. W.). M. S.
Sundby-Færge, se Frederikssund.
Sundby Hage, Sundet, Grund Ø. f.
Sundbyerne paa Amager. S. er Nordenden af en
smal Sandrevle med c. 4 m Vand, der ligger
paa Ydersiden af Sandflakket Ø. f. Amager.
Sydenden af samme Sandrevle hedder
Svalerumpen. Begge Grunde er afmærkede.
G. F. H.
Sundbärg [’sundbærj], Axel Gustav,
Statistiker, f. 11. Decbr 1857, d. 20. Novbr 1914.
S. knyttedes som 20-aarig — omend
midlertidigt — til det svenske statistiske
Centralinstitut, i hvis Tjeneste han senere (1888)
definitivt indtraadte, bl. a. efter et Studieophold i
Norge, under hvilket navnlig Eilert Sundt’s
Arbejder fik Betydning for ham.
S.’s Hovedarbejder angaar
Befolkningsstatistikken, særlig den ældste — oprindelig af
Elvius og Wargentin grundlagte og for sin Tid
enestaaende — svenske Befolkningsstatistik. Det
er lykkedes S. paa fuldgyldig Maade at
rekonstruere Kendskabet til den svenske Befolknings
Sammensætning fra den ældste Tid paa en
Bække Omraader, hvorom Folketællingerne først
fra 1870 giver Oplysning (jfr navnlig S.:
»Bevölkerungsstat. Schwedens, 1750—1900«,
fremlagt ved den 16. hyg. og demogr. Kongres
i Berlin 1907). Af grundlæggende Betydning
for den internationale Statistik er ogsaa S.’s
første Forsøg paa Udarbejdelse af en
international statistisk Aarbog (Apercus stat.
internat., 1906 og 1908), et Arbejde, der optoges af
Det internationale statistiske Institut, af
hvilket S. blev Medlem 1903. S. blev i 1907 Doctor
hon. causa og forlod i 1907 Statistisk
Centralbyrån som Professor i Statistik ved
Universitetet i Upsala.
H. C. N.
Sunde, Elias, norsk Forretningsmand og
Politiker, f. i Flekkefjord 2. Oktbr 1851, d. ved
Bad Nauheim 2. Juli 1910, kom 1873 til Oslo,
hvor han 1877 grundlagde en
Rørlæggerforretning. Tidlig begyndte han at deltage i den
demokratiske Politik, først i radikal, efterhaanden
i mere moderat, slutelig i udpræget venstre
Retning. 1888 blev han indvalgt i Oslo
Kommunestyre. Ved sin flersidige, stadig voksende
Indflydelse fik han megen Andel i Hovedstadens
Overgang til Venstre ved Valgene 1894. 1895
blev han indvalgt i Formandskabet og blev
Byens Ordfører samt valgtes til Repræsentant
for Oslo paa Stortinget 1895—97, genvalgtes
ogsaa ved de ny Valg Efteraaret 1897. Denne
Gang kom han dog ikke til at sidde paa
Stortinget som Repræsentant, idet han indtraadte i
det Steen-Blehr’ske Ministerium af 17. Febr 1898
som Chef for Finans- og Tolddepartementet.
Denne Portefeuille indehavde han indtil Juni
1903, da han overgik til Statsraadsafdelingen i
Sthlm. Under hans Bestyrelse af
Finansdepartementet indtraf 1899 den store Krise i Oslo;
hans Forsøg paa at mildne dens Følger ved
under Afviklingen at lade Norges Bank træde
støttende til, indbragte ham en forbigaaende,
stærk Kritik. Oktbr 1903 Generaldirektør for
Norges Statsbaner.
(K. V. H.). Wt. K.
Sundemave kaldes i Norge og paa Island
Torskens Svømmeblære, der benyttes til
Limkogning.
Sunderbands (Sundarban), Lokalnavn
for Mangroven i Ganges-Deltaet. I nyere Tid
er store Arealer af S. blevet inddigede og
derved beskyttede mod Saltvand, saaledes at de
kan anvendes til Risavl.
M. V.
Sunderland [’sandə£ənd], By i det
nordøstlige England, ved North-Eastern Jernbanen og
Udmundingen af Wear i Nordsøen. S. hørte
indtil 1888 til Durhamshire, men udgør nu et
selvstændigt Shire (County Borough) og tæller
(1921) sammen med Forstæderne
Bishopwearmouth og Monkwearmouth N. f. Wear 159100
Indb. Den ældre By har snævre og krogede
Gader, medens de nyere Kvarterer har mere
brede og lige Færdselsaarer og mere tiltalende
Bygninger. Byen har en smuk Park, Børs,
Museum, Teater, talrige Kirker, bl. a.
Peters-Kirken, delvis fra 674. Flodmundingen er
omdannet til en fortræffelig Havn med Dokanlæg paa
begge Sider, og 32 m over Vandspejlet fører en
Jernkædebro (Spændvidde 72 m i een Bue) fra
Bred til Bred hen over Dokkerne. Indsejlingen
til Havnen, der er beskyttet af flere Batterier,
dannes af to over 1/2 km lange Dæmninger. S.’s
Havn er en af Storbritanniens mest besøgte.
1922 indkom i Havnen Skibe med en samlet
Nettotonnage af 1451367 t. Importen udgjorde
1924 1204712 L. St. (Korn, Tømmer, Props,
Papir), Eksporten 4415171 L. St. (Kul og
Industrivarer). Kulgruberne danner en hel By
under Jorden, og Monkwear-Gruben er en af
de dybeste Kulgruber i England. Kuleksporten
begyndte allerede omkr. 1500. Desuden
Kalkstensbrud. S. er en af Jordens største
Værftsbyer med 13 store Skibsværfter, hvor 1/6 af
hele Storbritanniens Skibsbyggeri finder Sted.
Desuden findes Jernindustri (7600 Arbejdere),
Fabrikation af Glas, Sejldug, Kabler,
Kemikalier og Papir. — S. er opstaaet omkring et
Benediktinerkloster, der 674 grundlagdes i
Monkwearmouth N. f. Wear-Mundingen.
Klosteret ødelagdes senere af Danskerne, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
