Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunderland - Sundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
genopførtes omkr. 1050. Under Verdenskrigen
bombarderedes industrianlæggene i S. af tyske
Flyvere 2. Apr. og 3. Maj 1916.
M. H-n.
Sundet, ogsaa alm. benævnt Øresund, er
den østligste af de tre Forbindelsesveje mellem
Kattegat og Østersøen og den nærmeste Vej
for Skibe, der Nord fra er bestemte til den
østlige Del af Østersøen. Da der i den sydlige
Del af S., nemlig i Drogden og Flinterenden,
kun findes c. 7 m’s Dybde, er Skibe med større
Dybgaaende udelukkede fra at passere gennem
det, medens de største Skibe kan anløbe
Kjøbenhavn. S. begrænses mod N. af en Linie
mellem Kullen og Gilbjerg Hoved, mod Syd af
Linien mellem Stevns Fyrtaarn og Falsterbo
Pynt, mod Ø. og V. henh. af den sv. og den
danske Kyst. S. har en Længde af 118 km fra
Kullen til Stevns, og en Bredde af 28 km
mellem Kbhvn og Malmo; det er smallest mellem
Helsingør og Helsingborg, nemlig kun 4 km.
Af Bugter skal nævnes: Hornbæk Bugt ud
for Hornbæk, Humlebæk Bugt S. f.
Helsingør, Kjøge Bugt, V. f. en Linie fra
Amager Sydende til Kjøge Sønakke, Lundåkra
Bugt S. f. Landskrona, Lomma Bugt, i
hvilken Malmö ligger, og Höll Vik N. f.
Falsterbo. I den nordlige Del af S., N. f.
Helsingør—Helsingborg, ligger en Del Grunde og Flak, af
hvilke de vigtigste her skal nævnes.
Gilleleje Flak ligger ud for Fiskerlejet Gilleleje;
paa dette findes flere farlige Grunde, af hvilke
den nordligste er Ostindiefarer Grund med 4 m
Vand, den østligste Søborghoved Grund,
hvorpaa der er en Stenrøse med 2,8 m’s Dybde.
Flakket er afmærket med et Fyrskib.
Lappegrund er en Sandgrund N. f. Kronborg Pynt,
paa hvilken ligger en Pulle med c. 2 m, der
hedder Blokhus Grund og er dannet om
Ruinerne af et gammelt Blokhus. NØ. f.
Lappegrund ligger et Fyrskib. Svinbådarne
kaldes flere Grunde med faa m Vand. der ligger paa
et c. 2 km bredt Flak ud for den sv. Kyst
mellem Lerhamn og Viken og er afmærkede med
et Fyrskib. Kulla-Gunnarstorp Grund
og flere mindre Grunde ligger indtil 2 km fra den
sv. Kyst. Farvandet mellem Grundene paa den
sv. og den danske Side er 20—30 m dybt,
undtagen i en meget smal, dyb Rende, der i det
smalle af S. følger Farvandets Retning og
hedder Ørentvisten, i hvilken der er Dybder
mellem 30 og 45 m Vand, og som i Taage kan
give god Vejledning for Sejladsen. I den
mellemste Del af S., nemlig mellem Helsingør og
Kbhvn, ligger Øen Hveen, der tilhører Sverige,
og her findes de efternævnte Grunde og Flak.
Disken er en Plade, der ligger midt i
Farvandet S. f. Kronborg Pynt, og paa hvis
grundeste Sted der er 7 1/4 m Vand. Nivaa Flak
strækker sig med mindre end 6 m Vand 3 km
ud fra Land ved Nivaa, Lous Flak begynder
tværs ud for Rungsted og strækker sig i 2 à 5
km Afstand fra Kysten til Skodsborg. Det
bestaar af en Samling Puller og Plader med
7 1/2—9 1/2 m Vand, mellem hvilke der findes dybere
Render. Taarbæk Rev strækker sig med
Puller paa 5—7 m c. 4 km ud fra Taarbæk, og
paa den østlige Spids af Revet ligger en
Stenrøse med 4,7 m Vand, afmærket med en Lys- og
Klokketønde. Stubben er Navnet paa
Landgrunden med 3—5 m Vand umiddelbart N. f.
Hovedindløbet til Kbhvn. Ud for Landskrona
strækker Landgrunden sig c. 5 km ud fra
Kysten, Væsterflacket, og har fl. St. mindre
end 2 m Vand. I den østlige Del af Farvandet,
nemlig Ø. om Hveen, er Dybden
gennemgaaende over 20 m, i en smal Rende NØ. f. Hveen
endog over 40 m, medens Dybden i det vestlige
Farvand i Reglen kun er mellem 10 og 20 m.
I den sydlige Del af S. ligger i Farvandet SØ.
f. Kbhvn de danske Øer Amager og Saltholm.
Det grunde Farvand mellem Amager og
Sjælland hedder Kalveboder. Amagers Øst- og
Sydside er omgivet af et bredt Flak, hvis
nordlige Del hedder Revshalen. Paa dette Flak
ligger Forterne Trekroner (med Fyr), Lynetten,
Mellemfort og Prøvesten (med Fyr). Ud for
Kastrup strækker Nordre Røse, hvor der
er Fyrtaarn, sig 2 km ud fra Kysten. S. f.
Dragør ligger Søndre Røse og Dragør
Sandrev. Saltholm er omgivet af et bredt
Flak, der særlig strækker sig langt mod Nord.
Paa dette er bygget Flakfort med Fyrtaarn.
Mellem Revshalen og Saltholm Flak ligger
Middelgrund, der er c. 6 km lang, og
hvis mindste Dybde er 2 à 3 m. Paa dens
Nordende er bygget Middelgrunds Fort med
Fyrtaarn. Her skal nævnes Løbene i denne Del
af S. Kronløb er Farvandet, der mellem
Stubben og Revshalen fører til Kbhvn’s Havn.
Kongedyb er Farvandet mellem Stubben og
Amager Landgrund paa den ene Side og
Middelgrund paa den anden; dets nordlige Del er
Renden, og midt i denne ligger en lille Grund,
Middelpult, med c. 6 m Vand over Sten.
Hollænderdyb er det dybe Farvand mellem
Middelgrund og Saltholm Flak. Svælget
kaldes Farvandet S. f. Middelgrund, hvor
Kongedyb og Hollænderdyb mødes. Drogden er
Farvandet S. f. Svælget mellem Amager og
Saltholm Landgrunde. 2 km SØ. f. Nordre Røse
ligger en løs Grund, Knollen, med 4 1/4 m
Vand paa en Stenrøse. Den er afmærket med
en Lys- og Klokketønde. Tværs over Farvandet
ligger S. f. Dragør mange Puller og Sten med
6 à 7 m Vand, den saakaldte Dragør Bro
eller Tærskelen. Drogden er under Uddybning.
S. f. Drogden ligger Quartus Grund,
hvorpaa den mindste Dybde er 6 m. Her ligger
Drogdens Fyrskib. Farvandet mellem Saltholm
Landgrund og den sv. Kyst hedder
Flinterenden, i hvilken der er 7,2 m Vand; i denne
er der flere Grunde med meget lavt Vand, og
ved to af disse, nemlig Kalkgrund og
Oskars Grund, ligger Fyrskibe. Mellem
Quartus Grund og Falsterbo ligger langs den sv.
Kyst Lillegrund og Bredgrund, og S.
f. Falsterbo strækker Falsterbo Rev sig
c. 8 km til Søs og er afmærket med et Fyrskib.
— Farten gennem S. gaar i Alm. Vest om
Hveen. Sydligere, mellem Kbhvn og Malmö, kan
man enten staa Øst ell. Vest om Saltholm,
henholdsvis gennem Flinterenden eller Drogden.
Den sidste Vej er kortest og lettest at besejle.
Man kan paa denne enten staa Øst eller Vest
om Middelgrund, henh. gennem Hollænderdyb
ell. Kongedyb. Den første af disse Ruter er den
lige Vej for Skibe, der ikke kommer fra ell.
skal til Kbhvn. Anduvning og Besejling af S. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
