Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 605 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Superfosfat - Superga, La - Superieur - Superintendent - superior - Superior City - Superior Lake - Superiør - Superklorid - Superlativ - Superoxyd - Superporte - Superroyal - Superstition - superum mare - Supination - Supinator - Supinum - Suppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svovlsyre, at al Kalcium og Jern bindes til denne;
Fosforsyren frigøres altsaa fuldstændig; Ca₃
(PO₄)₂ + 3H₂SO₄ = 2H₃PO₄ + 3CaSO₄; derpaa
udludes Fosforsyren med Vand ell. Alkohol,
inddampes og benyttes nu selv til Behandling
af Raafosfat; herved faas meget fosforsyrerigt
S., saakaldt Dobbeltsuperfosfat, som indeholder
40—45 % opløselig Fosforsyre. Den ved
Processen tilbageblivende Gips indeholder endnu c.
2 % Fosforsyre og kommer i Handelen som
Superfosfatgips. Vil man have en
Gødning, som ikke alene indeholder Fosforsyre,
men ogsaa Kvælstof, da blandes S. med
Ammoniumsulfat ell. med Chilisalpeter:
Ammoniaksuperfosfat,
Salpeterblanding; tilblandes tillige et Kaliumsalt, faar man
Kaliammoniaksuperfosfat. — Nogle naturlige
Raafosfater f. Eks. Peruguano indeholder
foruden Fosforsyre væsentlige Mængder Kvælstof;
ved det heraf fremstillede S. garanteres og
betales tillige Kvælstofindholdet.
(O. C.). S. P.

Superga, La, fra 1778 til Italiens Samling
Gravkirke for Kongerne af Savojen, ligger 10
km fra Torino paa et henved 700 m højt Bjerg;
den kuppelkronede Gentralbygning er opført
1717—35 af Kong Amadeo (Arkitekt: Juvara).
C. A. J.

Superieur [sype’r_iö.r] (fr.), Superiør [sy-]
(lat. Superior), overordnet, højerestaaende.

Superintendent (lat.), en Benævnelse, som
indførtes efter Reformationen, for Biskoppen,
idet man i protestantiske Kredse vilde undgaa
dette Ord, der kunde minde om Katolicismen
og dens særlige Opfattelse af Embedet. Ordet
anvendes første Gang af Reformatorerne 1527.
Senere er Betegnelsen Biskop dog atter vendt
tilbage, først i de nordiske Kirker, om end
f. Eks. i Danmark S. hører med til en Biskops
fulde officielle Titel, efter Verdenskrigen og
Revolutionen ogsaa i flere og flere Landskirker
i Tyskland. I Tyskland fandtes tidligere og
findes i flere Landskirker endnu
Generalsuperintendentembeder, hvis
Indehavere staar over de alm. S.
A. Th. J.

superior (lat.), øvre; Forstander.

Superior City [sj_u’pi.riə-’sit_i], By i U. S. A.,
Wisconsin, ligger 8 km SSV. f. Duluth ved Lake
Superior. (1920) 39642 Indb. S. C. har en af de
bedste Havne ved Lake Superior og er tillige et
vigtigt Jernbaneknudepunkt. Over 20 % af alle
de Varer, der gaar gennem Sault-Saint-Marie
Kanalen (især Korn og Jernmalm), indlades
her. Desuden har S. C. betydelig Jernindustri,
Mølleri og Skibsbyggeri.
G. Ht.

Superior Lake [’sj_u’pi.riə-’£e_ik], se Øvresøen.

Superiør, se Superieur.

Superklorid kaldes et Klorid, naar det
svarer til et Superoxyd, f. Eks. Blysuperklorid,
PbCl₄.
S. P.

Superlativ, se Komparation.

Superoxyd, se Overilter og Oxyder.

Superporte (nylat., ital. soppraporto),
Dørstykke, et Billede (i Maleri, Stuk etc.), anbragt
umiddelbart over en Dør og gerne i dennes
Bredde.
A. Hk.

Superroyal [-roa’jal], se Papir, S. 854.

Superstition (lat.), Overtro; superstitiøs,
overtroisk.

superum mare, Romernes Navn for
Adriaterhavet; se inferum mare.
H. H. R.

Supination, se Pronation.

Supinator (lat.), en Muskel, som bevirker
Supination.

Supinum kaldes i den lat. Grammatik visse
Verbalformer af substantivisk Karakter, nemlig
det saakaldte 1. S., der ender paa -um og
betegner Hensigten med en Bevægelse, og 2. S.,
der ender paa -u og betegner den Handling, i
Henseende til hvilken der tillægges en Ting en
ell. anden Egenskab (facile dictu, let at sige).
H. H. R.

Suppe. Skønt man ved S. i daglig Tale altid
forstaar Kødsuppe, maa dog ogsaa forsk. andre
Slags Søbemad henregnes til Supperne, og der
skal bl. disse skelnes mellem Kødsupper og S.
uden Kød.

Kødsuppe faas ved Kødets meget
langsomme Kogning i rigeligt Vand med Tilsætning
af Suppeurter (se Bouillon). Den kraftigste
S. er Consommée; derefter følger Bouillon og
endelig alm. Kødsuppe, Franskmændenes
pot-au-feu. Consommée faas, naar Kødet i St f.
i Vand koges i alm. Kødsuppe. Bouillon er
et stærkt Afkog af Kød, hvis Saft og Kraft saa
vidt muligt fuldstændig skal udtrækkes,
hvorfor Kødet inden Kogningen skæres i Stykker og
Benene knuses. Da det ved Kogning af alm.
Kødsuppe ikke blot kommer an paa at
udkoge al Kraften af Kødet, men ogsaa paa at
Suppekødet skal blive velsmagende, lægges det
helt i Gryden og overhældes med kogende
Vand. Foruden disse tre Kødsupper skal
nævnes brun S., der tilberedes ligesom Sky (s. d.),
og endelig Sparesuppe, kogt af Affald af
Kød og Ben samt af Rester af stegt Kød,
Stegeben etc. Disse fem S. danner Grundlaget for
alle andre Kødsupper, saavel de klare som de
jævne. Beeftea, se Bouillon.

S. uden Kød. Hertil henregnes:
Fiskesupper og Mælkesupper. Fiskesupper
koges ligesom Kødsuppe, kun anvendes Fisk i St f.
Kød. Saltvandsfisk er bedst egnet til Kogning af
Fiskesuppe, men ogsaa Ferskvandsfisk kan
anvendes. Fiskesupper kan være saavel klare som
jævne. Grønsupper, der er meget yndede
af Vegetarianerne, er kogte udelukkende paa
Grønsager og kan let forveksles med Puréer,
tilberedte med Kødsuppe. Grønsupper er altid
jævne. Vinsupper. Som Navnet antyder,
indeholder de altid Vin. Den bedst kendte
Vinsuppe er Vinkoldskaal, som om Sommeren
spises meget i Danmark. Frugtsupper er
enten tilberedte af frisk ell. tørret Frugt ell. af
Frugtsaft. Anvendes Frugt, afkoges denne i
Vand, og S. jævnes enten med Purée af den
kogte Frugt ell. med Kartoffelmel. Anvendes
Frugtsaft, opspædes den med Vand og jævnes
med Kartoffelmel. Grynsupper koges af
saa godt som alle Slags Gryn; dog bliver
Byggryn mest anvendte. I Danmark serveres
Grynsupper (med Undtagelse af Havresuppe) som
oftest med Grynene hele i Suppen, men de kan
ogsaa tilberedes som Purée. For at give
Grynsuppe Smag kan tilsættes Saft, rørte
Æggeblommer og Vin, samt Kanel, Æbler, Rosiner,
Svesker etc. Mælkesupper. I disse S. er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>