Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 606 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suppe - Suppé, Franz v. - Supper, Auguste - Supphellebræn - Suppleant - Supplement - Supplementbuer - Supplementkorder - Supplementvinkler - supplementære - supplere - Suppleringsvalg - Supplik - Supplikant - Supplikationer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mælken Hovedbestanddelen, men de krydres
med forsk. Tilsætninger, f. Eks. Chokolade,
Kaffe, Te, Afkog af Mandler, rørte
Æggeblommer etc. Til Mælkesupper henregnes som Regel
ikke Vællinger, da de sammen med Grød gaar
ind under Betegnelsen Mælkemad.
(R. H.). M. S-l.

Suppé [’zupe.], Franz v. (egl. Francesco
cavaliere Suppe-Demelli), østerrigsk
Musiker (1819—95), var Elev af Wiens
Konservatorium og Kapelmester i Pressburg og Wien,
fra 1865 ved
Leopoldstadt-Teater. S. har
vel skrevet
Musik i strengere
og alvorligere
Stil (Symfoni,
Strygekvartetter), men er
navnlig bleven
kendt og yndet
for sin
Operettemusik; han
skrev 31
Operetter og
talrige andre
Teaterarbejder i
lettere Stil
(bekendt er
Ouverturen
til Skuespillet »Digter og Bonde«). Af
Operetterne er adskillige naaede rundt til de fleste
Operettescener, saaledes: »Den skønne
Galathea« (1865), »Flotte Bursche«, »Let Kavaleri«
(1866), »Fatinitza« (1876) og navnlig »Boccacio«
(1879). (Litt.: O. Keller, »F. v. S.« [1905]).
W. B.

F. v. Suppe.

Supper Czopar], Auguste, tysk
Forfatterinde, f. i Pforzheim 22. Jan. 1867, har vundet sig et
Navn med sine Romaner og Noveller, der ofte
har en udpræget sydtysk Kolorit, saaledes:
»Der Mönch von Hirsau«, »Da hinten bei uns«
og »Die Mühle im kalten Grund« (5. Opl. 1913).
C. B-s.

Supphellebræn, en af Jostedalsbræens
vakreste Arme, skyder sig ned i den trange
Supphelledal, som fra Fjærlandsfjordens Bund
skærer sig ind i Fjeldmassen. N. f. S. den skarpe
1720 m høje Supphellenipa.
M. H.

Suppleant (fr.), Stedfortræder; en Person,
som i Forfaldstilfælde træder i en andens Sted;
norsk ogsaa: Varamand.

Supplement [eller -’maŋ], (lat.-fr.), Tillæg.

Supplementbuer (mat.) kaldes to Buer paa en
Cirkel, hvis Gradeantal har Summen 180.
Chr. C.

Supplementkorder (mat.) kaldes ved
Ellipsen og Hyperbelen to Korder, der forbinder et
Punkt paa Kurven med Endepunkterne af en
Diameter; de er altid parallelle med et Par
konjugerede Diametre (se Diameter) i
Keglesnittet.
Chr. C.

Supplementvinkler (mat.) kaldes to
Vinkler, hvis Gradeantal har Summen 180; de kan
læffges saaledes, at de bliver hinandens
Nabovinkler.
Chr. C.

supplementære Trekanter eller Hjørner
(mat.) d. s. s. Polartrekanter (s. d.) og
Polarhjørner (se Hjørne).
Chr. C.

supplere (lat.), fuldstændiggøre, udfylde,
erstatte det manglende.

Suppleringsvalg ell. Udfyldningsvalg taler
man om, naar der foretages et nyt Valg til
for Resten af Valgperioden at erstatte en for
en vis Tid valgt Person, der gaar af før
Valgperiodens Udløb. Et saadant S. er dog kun
nødvendigt, naar der ikke findes en paa
Forhaand valgt Stedfortræder til at udfylde
Pladsen. I Amerikas Forenede Stater gælder der
her m. H. t. Præsidenten den Regel, at naar
han dør ell. fratræder før de 4 Aars Forløb,
for hvilke han er valgt, finder intet nyt Valg
Sted, men den samtidig med Præsidenten
valgte Vicepræsident og eventuelt i en bestemt
Rækkefølge Præsidentens Ministre træder da i
hans Sted, men kun for Resten af hans
Funktionstid. I andre Republikker, som f. Eks.
Frankrig, maa der derimod altid holdes
Nyvalg, naar Præsidenten dør ell. gaar af før
Tiden, men dette Valg er et almindeligt
Nyvalg og ikke noget blot S., idet den ny
Præsident vælges for en helt ny Præsidentperiode.

Derimod forekommer S. hyppigt navnlig ved
lovgivende Forsamlinger, naar et enkelt
Medlem afgaar før Valgperiodens Udløb. Afgaar
derimod alle Forsamlingens Medlemmer før
Valgperiodens Udløb — altsaa ved Opløsning
— finder der Nyvalg Sted for en helt ny
Valgperiode, og der kan da ikke tales om blotte S.;
en Undtagelse gælder dog i Sverige efter
Rigsdagsordningens §§ 7 og 17, idet her Nyvalg
efter Opløsning af Rigsdagen ell. et af dens
Kamre kun gælder for den Tid, den opløste
Rigsdags Medlemmer havde tilbage at sidde i.
I ældre Tid valgtes der i Alm. ikke
Stedfortrædere for Rigsdagsmænd samtidigt med disse,
og der maatte derfor i saa Tilfælde altid
afholdes S., naar en enkelt Rigsdagsmand gik af
før Valgperioden. Dette gælder endnu i de
Lande, der som England og Amerika er blevet
staaende ved den ældre Valgmaade, alm.
Flertalsvalg i Enkeltmandskredse, idet under dette
Valgsystem S. let og simpelt kan afholdes. I de
fleste Lande er man derimod i nyere Tid gaaet
over til Forholdstalsvalgmaaden, og da S. her
i Tilfælde af, at blot en enkelt Rigsdagsmand
gaar af, ikke naturligt kan ske ved
Forholdstalsvalg, har man her saa vidt muligt helt
afskaffet S. og indført Systemet med paa
Forhaand valgte Stedfortrædere i Stedet. I
Danmark er saaledes efter Valgloven af 1920 S. helt
afskaffet til Folketinget, alene bortset fra
Færøerne, og til Landstinget er S. ogsaa kun af ringe
praktisk Betydning, da der altid skal vælges
mindst een Stedfortræder for hver
Landstingsmand, og samme Person kan være
Stedfortræder for flere Landstingsmænd. I England, hvor
S. hyppigt finder Sted til Underhuset, har disse
S. stadig stor Bet. ved at vise, om Underhusets
Flertal vedvarende har Vælgernes Flertal bag
sig.
K. B.

Supplik (nylat.), Bønskrift; Supplikant,
underdanig Ansøger.

Supplikant, se Supplik.

Supplikationer kaldtes i det gamle Rom
ekstraordinære Takke- ell. Bedefester,
bestaaende af Ofringer til Guderne, undertiden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>