- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Supplikationer - supponere - Support - Supposition - Suppositorier - Suppositum - Suppressio - supprimere - Suppurantia - Suppuration - suppurere - Supradentaler - Supralapsarisme - Supranaturalisme - Supraorbitalneuralgi - Suprarenin - Suprasl - Supremat - Suprematsed - Supreme Court of Judicature - Sura (se Koran) - Sura (Flod) - Surabaja

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbindelse med Processioner. De afholdtes enten
til Tak for vundne Sejre ell. for at afværge
truende Ulykker, særlig naar der var indtraadt
Jærtegn. De anordnedes af Senatet, undertiden
i Overensstemmelse med Præsternes Anvisning
ell. efter Raadspørgelse af de sibyllinske Bøger,
og varede en ell. flere Dage.
H. H. R.

supponere (lat.), underskyde, underlægge,
antage (se Supposition).

Support (fr.), forældet Udtryk, bruges
navnlig i Forbindelse med Drejebænk, og
Supportdrejebænk vil sige mek. Drejebænk. S. betyder
i og for sig kun Understøttelse, men skal oftest
i Overensstemmelse med det anførte opfattes
som Forsætter paa en Værktøjsmaskine, der jo
»supporterer« Arbejdsstaalet.
(F. W.). D. H. B.

Supposition (lat.), Antagelse, Formodning;
Underskydning, f. Eks. af et Testamente, et
Barn etc.
H. H. R.

Suppositorier (Suppositoria), Stikpiller, er
en alm. benyttet Form for Dispensering af
afførende, desinficerende, blødgørende, narkotiske
etc. Lægemidler, som skal indføres i
Endetarmen. S. er 2—4 cm lange, kegledannede
Legemer af 2—3 g’s Vægt, hvis Hovedmasse bestaar
af et ved Legemstemperaturen smeltende Stof.
De tilberedes ved, at de paagældende
Lægemidler æltes (smeltes) sammen med
Kakaosmør, Sæbe ell. Gelatine, hvilken Blanding
enten formes ved Haandens Hjælp til passende
S., ell. den smeltede Blanding gydes i Forme
af Metal, Vokspapir e. l. Fabriksmæssig
fremstilles hule S. af Kakaosmør ell. Gelatine; ved
Dispenseringen fyldes da det paagældende
Lægemiddel, blandet med et indifferent Stof, i
Hulheden, som derefter lukkes med en Prop af
samme Materiale som S.
(A. B.). E. K.

Suppositum (lat.), Grundlag, Forudsætning.

Suppressio (lat.), pludselig Undertrykkelse
ell. Afbrydelse af en ell. anden Afsondring,
saaledes S. urinæ, pludselig Standsning af
Urinafsondringen; S. mensium, pludselig Afbrydelse
af Menstruationen o. s. v.
(Lp. M.). P. H.

supprimere (lat.), undertrykke;
Suppression, Undertrykkelse; Hemmeligholdelse.

Suppurantia, Betegnelse for Lægemidler (af
kemisk eller fysisk Art), der er egnet til at
frembringe Suppuration (Materieophobning).
saadanne Midler anvendes nu næppe mere, men
var for blot et Par Menneskealdre siden meget
benyttet, idet man ansaa det for gavnligt at
vedligeholde en Betændelsesproces, hvor
Materien (Pusset) havde frit Afløb udad, for
derigennem at hindre Sygdomme som Gigt og
andre Stofskiftesygdomme i at »slaa ind« og
derved skade Organismen alvorligt.
O. T.

Suppuration (lat.), Afsondringen af Pus (s.
d.) fra Slimhindeoverfladen, fra Saar ell.
Vævsindre, hvorved der dannes en saakaldt Absces.
(E. A. T.). O. T.

suppurere betyder at afsondre Pus
(Materie); et urent Saar siges saaledes at s.
O. T.

Supradentaler (lat.) ell. Overtandlyd
er en anden Benævnelse for de Konsonanter,
som J. Storm kalder Gummelyd (s. d.).
O. Jsp.

Supralapsarisme, se Infralapsarister.

Supranaturalisme blev i Slutn. af 18. Aarh.
opstillet som Modsætning til Rationalisme. Man
forstod herved en saadan teologisk Anskuelse,
som antog en guddommelig Aabenbaring, der
stod over Fornuftfen uden dog at stride imod
den. De fornemste Repræsentanter for denne
Retning var i Nordtyskland F. V. Reinhard, i
i Sydtyskland Storr. Trods Modsætningen til
Rationalismen var S. dog i nær Slægt med denne.
Religion var væsentlig en Erkendelsessag;
Skriften var vistnok en Autoritet, men maatte dog
udlægges ved Hjælp af Fornuften; de gl.
Dogmer blev vel ikke fornægtede, men hele Vægten
blev lagt paa den praktiske Anvendelse. Der
opstod efterhaanden forsk.
Overgangsbestemmelser mellem Rationalismen og S., indtil
endelig Schleiermacher gjorde Ende paa hele denne
Terminologi.
F. C. K.

Supraorbitalneuralgi, Nervesmerte i den
Nerve, der forløber over Øjet.

Suprarenin er den virksomme Bestanddel
af Binyrerne. I kem. Henseende er det en
sekundær Amin (Dioxyfenylæthanolmetylamin).
Det anvendes som blodstandsende Middel og
bruges i Tandlægepraksis sammen med
Novokaïn som lokalt Bedøvelsesmiddel.
E. K.

Suprasl [’suprasl], Flod i polsk Wojewodi
Bialystok, udspringer paa Bjelovjesh-Højderne,
strømmer mod Ø., N. og NV. gennem en sumpet
Egn, indtil den V. f. Vasilkov udmunder i højre
Bred af Narew, der er Biflod til Weichsel. S. er
101 km lang og bruges til Tømmerflødning, men
er ikke sejlbar.
(H. P. S.). N. H. J.

Supremat (lat.: øverste Myndighed)
anvendes særlig som Betegnelse for Pavens
Overhøjhed over Biskopperne og over Kirken i det
hele.
A. Th. J.

Suprematsed (oath of supremacy), en Ed,
der indførtes af Henrik VIII af England; den
skulde aflægges af Parlamentets Medlemmer, og
der tillagdes i den bl. a. Kongen den øverste
Myndighed paa det kirkelige Omraade. Den er
senere i alt væsentligt bleven ophævet.
A. Th. J.

Supreme Court of Judicature
[sju’pri.m-’ko.ət-əv-’dзu.dikət∫ə], Betegnelse for den eng.
Domstol, der med Hovedsæde i London er
Centret i den eng. Retsorganisation. Den omfatter
to Dele, nemlig High Court of Justice (1.
Instans) og Court of Appeal (2. Instans). Smlg.
Retsorganisation og court.
(E. T.). K. Hch.

Sura, se Koran.

Sura, Flod i det østlige Rusland, udspringer
i Guv. Saratov, strømmer V. paa ind i Pensa og
derefter med nordlig Retning gennem Simbirsk,
indtil den udmunder i højre Bred af Volga.
Dens nederste Løb danner Grænsen mellem
Simbirsk og Tschiwachernes autonome
Omraade. S. optager V. fra Alatyr, Ø. fra Barysch
og har en Længde af 848 km, hvoraf 636 km
ell. Strækningen til Byen Pensa er sejlbare.
I alt afvander S. 63707 km2.
(H. P. S.). N. H. J.

Surabaja (holl. Soerabaya), 1)
Residentskab paa den østlige Del af Java, 5892
km2 med (1920) 2460180 Indb. Flertallet af
Befolkningen er af maduresisk Nationalitet og
bekender sig til Islam; desuden findes 21579
Europæere foruden Kinesere og Arabere. Landet
er til Dels opfyldt af Bjerge og hæver sig mod
Syd i Vulkanen Penanggungan til 1685 m, men
langs Floderne Solo og Brantes findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free