Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Surrey, Henry Howard, Jarl af - Surrogat - Sursee - Surstof - sursum corda - Surt - Surtarbrandur - Surtorn - Surtout - Surtout - Surtshellir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsvar blev han af en Jury, der var sammensat
af hans Fjender, dømt til Døden og henrettet
paa Tower Hill. I sit bevægede Livs ledige
Stunder gav han sig af med litterære Sysler og
skrev Digte, der cirkulerede bl. hans Venner,
men først tryktes efter hans Død i Tottels
Miscellany, hvis egl. Titel er: Songs and
Sonettes written by the ryght honaurable Lorde Henry
Howard late Earl of S. and other. Samlingen
indeholdt 40 Digte af S. og 96 af Wyatt, hvem
S. anerkendte som sin Lærer, foruden talrige
af ukendt Oprindelse. S.’s Digte betegner en
Overgang fra Chaucer’s Versekunst til
Shakespeare’s mere moderne Form, og han virkede
som Fornyer i den eng. Litt. ved sammen med
Wyatt at indføre Sonetten, som han i øvrigt
behandlede frit, medens Wyatt overholdt den
italienske Form. Endnu vigtigere er hans
Indførelse af de rimfri femføddede Jamber (blanc
verse), som han benyttede ved sin Overs. af
Æneidens 2. og 4. Bog, der ogsaa blev udg. af
Tottel under Titlen: Certain Bokes of Virgiles
Aeneis turned into English meter. Baade i Form
og Emne har Wyatt og S. søgt deres
Forbillede i ital. Digtning: Dante, Petrarch og Ariost.
Songs and Sonettes er optrykt i E. Arber’s
English Reprints (1870); The Poetical Works of
H. H. Earl of S. i Aldine Edition (1866). Den
bedste Biografi af S. er Edmond Bapst: Deux
Gentilhommes-poëtes de la cour de Henri VIII
(1891).
I. O.
Surrogat (lat.), et saadant
Erstatningsmiddel for et Stof, som vel besidder nogle af dette
Stofs værdifulde Egenskaber, men ikke alle, og
som benyttes p. Gr. a. sin Billighed.
Eksempelvis er Saccharin et S. for Sukker, idet det har
den sødende Evne, men ikke Næringsværdien
fælles med dette. Overhovedet bruges S. som
Betegnelse for en tarveligere Erstatning for
noget mere værdifuldt.
K. M.
Sursee [’zu.rze.], By i Schweiz, Kanton
Luzern, Distrikt S., ligger 20 km NV. f. Luzern,
515 m o. H. paa højre Bred af Sur i Nærheden
af dens Udløb af Sempacher-Søen og ved
Banen fra Luzern til Aarau. (1920) 3042 Indb. S.
har gamle Byporte, en smuk Sognekirke, et
Kapucinerkloster samt et Raadhus, der er
opført 1535—50 i burgundisk Stil, og driver
Landbrug samt Jernindustri.
(H. P. S.). O. K.
Surstof (norsk), d. s. s. Ilt.
sursum corda (lat.), »løfter Eders Hjerter«
(til Gud), Indledningsordene af den Lovsang
(præfatio), som ved den kat. Messe synges før
Indvielsen af Brødet og Vinen.
H. H. R.
Surt, i nordisk Mytologi en frygtelig Jætte,
der optræder i Ragnarok, er Fører for
Jætterne i det uhyre Slag mod Guderne og efter
Slaget hærger Verden med Ild, »S.’s Lue«.
Navnet S. synes at betyde: »den ildsværtede«. Et
enkelt Kvad tænker sig ham boende i Syd, og
herefter er der udformet (hos Snorre) en Lære
om, at han sidder ved Verdens Sydkant, ved
Indgangen til et glødende Muspelheim. — Paa
Island er S. blevet knyttet til den
underjordiske Hule Surtshellir i Myra Syssel. Motivet
Verdens Undergang ved Ild kendes fra indisk
Grund, hvorfra det synes at have bredt sig til
Grækere, Persere, Jøder, Kristne og findes
bevaret i keltisk Folketro. (Se A. Olrik i
»Danske Studier« [1913], S. 204 flg.).
(A. O.). G. K-n.
Surtarbrandur [’sör.tar’bran.dør] kaldes de
fladtrykte Træstammer, som paa Island findes
mellem Basaltbænkene sammen med Brunkul,
Kulskifer, Ler og Planteforsteninger. Se
Island, S. 547.
(Th. Th.). B. Th. M.
Surtorn, Navn for Alm. Berberis.
Surtout [syr’tu] (fr., af middelalder-latinsk
supertotus) var i 17. og 18. Aarh. Navnet paa
Overklædninger i Alm. Af dens ældste Form
Kappen (s. d.) udviklede sig en Række
Former uden ell. med Ærmer (spanske Kapper; se
Dragt, Fig. 27, 29, 31) og af dem atter
Casaquen (se Dragt, Fig. 39 og Kaseking),
der var Mode i Frederik III’s Tid. I Tyskland
havde man i Trediveaarskrigen Ærmekapper
med en Besætning, paa Forsiden og Ærmerne,
af Galloner med Stropper og Knapper, der
tjente til Lukke. Da Kurfyrsten af
Brandenburgs Tropper var i Frankrig 1674, bar
Rytteriet saadanne Kapper, der blev til Mode, skønt
de bares af Fjender, og Overklædningen kom
til at hedde Brandebourg. Efter at den
var gaaet ud af Mode, blev Navnet hængende
ved Gallonbesætningen. Brandebourgen
forsynedes med Skulderslag og blev 1720 til
Roquelaure (efter Hertugen af Roquelaure). 9
Aar senere kom Redingoten, en engelsk
Mode (riding coat), der kun brugtes til Hest og
skilte sig fra de andre S. ved, at den havde
dobbelt Knapning over Brystet, Livbælte og to
Kraver, af hvilke den yderste kunde slaas op
om Ørene og knappes foran Underansigtet.
Baaret i vid Form uden Bælte af Fodgængere hed
den S.; havde den 3 Skulderslag, hed den
Levite; havde den flere Slag lagte over
hverandre, hed den Carrick og lever endnu i
Kuskedragter (se Dragt, S. 385). Senere kom
Mac Farlane i Mode, en Kappe uden
Ærmer af skotsk tærnet Tøj.
(Bernh. O.). Elna M.
Surtout [syr’tu] (fr.) var det største Stykke
i Taffeldekorationen, paa Dansk en Opsats.
I 18. Aarh. bestod den ofte af en Figur, der
stod paa en bred, rund Fod og bar paa
Hovedet en Skaal med Blomster ell. Frugter.
Foden var i Afdelinger, og i hver af dem stod
smaa Kander og Krukker med Sennep,
Eddike, Sukker, Salt o. a. Krydderier, som
brugtes ved Maaltidet, altsaa vor Tids Platmenage,
men i stor og statelig Udførelse i Metal,
Fajance, senere Porcelæn. Saaledes beskriver
Voltaire S. 1770 i et Brev til Kejserinde
Katharina II. Dansk Folkemuseum ejer flere store
S. i slesvigsk og norsk Fajance.
(Bernh. O). J. O.
Surtshellir [’sör.ts’hæd.ler], en Lavahule paa
Island, en af de største Huler af den Art, som
findes. S. ligger 338 m o. H. i en Arm af det
store Hallmundarhraun V. f. Eiriksjökull.
Lavastrømmen, hvor Hulen findes, er ovenpaa
næsten flad, og man aner ikke Hulens
Tilværelse, før man kommer til de lodrette Svælg,
hvor Hulens Loft er styrtet ned. Gennem en
saadan kedelformet Indsænkning i Lavaen
kommer man ind i Hulens Aabning. S. har en
Længde af c. 1600 m, Højden er ofte 8—12 m
og Bredden 15—16 m; den inderste Del er dog
snæver, og her findes en Ishule med store
Isjler. Paa tre Steder er Taget styrtet ind:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
