Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sutri - Sutro, Alfred - Sutshou - Sutsos, Alexander og Panagiotis - Sutta - Sutta-pitaka - Suttermans, Joost - Sutti - Suttner Arthur Gundaccar von og Bertha von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afsatte Paverne Sylvester III og Gregor VI p.
Gr. a. Simoni. I S. er 1111 og 1155 afsluttet
Overenskomster mellem tyske Kejsere og
Paverne.
(H. P. S.). C. A.
Sutro [’su.trou], Alfred, eng. Dramatiker, f.
1863. S. blev opdraget i London og Bryssel.
Gennem Bekendtskab med Skuespilleren Bouchier
kom han ind paa den dram. Bane og slog
igennem med The Walls of Jericho (1904). Hans
Omraade er Salondramaer med en Tilsætning
af ret overfladisk Problemdebat. Af hans
senere Arbejder kan nævnes: The fascinating Mr.
Vandervelde; (1906), The perplexed Husband
(1911) og The two Virtues (1914).
I. O.
Sutshou [’su’t∫ou] (Sutsheu, eng.
Soochow), By i det østlige Kina, Prov. Kiangsu,
ligger ved Kejserkanalen, staar ved flere Kanaler
i Forbindelse med Søen Taihu og har c. 500000
Indb. S. er en af Kinas smukkeste Byer, er
omgiven med Mure og har mange skønne
Templer; den er Hovedsæde for den kin.
Boghandel og frembringer desuden Lakvarer og
Silketøjer. Som andre Byer i det kin. Lavland
led S. meget ved Taiping-Oprøret.
M. V.
Sutsos, Alexander og Panagiotis,
nygræske Digtere, var Brødre og tilhørte en
anset Fanariotslægt i Konstantinopel, hvor de
begge blev født, Alexander 1803 (d. i Smyrna
Juli 1863), og Panagiotis 1806 (d. i Athen 6.
Novbr 1868). De fik deres Uddannelse i
Frankrig og Italien, men vendte efter Frihedskrigens
Udbrud tilbage til Grækenland. Alexander
skrev foruden en Histoire de la révolution
grecque (Paris 1829) talrige polemisk-satiriske
Digte, hvori han især angreb Præsident
Capodistrias og senere Kong Otto og de
indvandrede bayerske Embedsmænd. Disse Digte, hvori
han for en stor Del viser sig som en
Efterligner af Béranger og Barthélemy, udkom dels i
en Samling under Titelen »Hellas’ Panorama«
(2 Bd Nauplia 1833), dels i en Samling fra
1845. Han skrev ogsaa Komedier, f. Eks. Asotos
(»Ødelanden«), som udkom 1830, og et episk
Digt i 4 Sange, Periplanomenos (»Den
omvankende«) (1839—52), ligeledes af delvis politisk
Indhold. — Broderen Panagiotis var
lyrisk Digter, og ogsaa i hans Dramaer
(»Vandreren«, »Messias« m. fl.) er det lyriske
Element stærkt overvejende. Ved Siden af dem
skrev han Oder og erotiske Digte. Samlede
Udgaver af hans Værker er udkomne i Athen
1851 og 1883.
H. H. R.
Sutta, se Sutra.
Sutta-pitaka, se Tri-pitaka (Tipitaka).
Suttermans [’søtərmans] (Susterman),
Joost (Justus), flamsk Maler, f. i
Antwerpen 1597, d. i Firenze 1681, var Elev af Willem
de Vos og rejste senere til Paris, hvor han
uddannede sig under Frans Pourbus den yngre.
Efter et Par Aars Ophold hjemme drog han til
Firenze, hvor han blev Hofmaler hos
Storhertug Cosimo II og dennes Efterfølgere. Paa
talrige Rejser var den højt skattede Kunstner
beskæftiget hos Fyrsterne rundt om i Italien
(Parma, Mantua, Malerier af Francesco I d’Este),
saavel som ved Kejserhoffet i Wien og ved
Pavehoffet i Rom. — Kan S. vel ikke som
Portrætmaler fuldt ud maale sig med de største af
sine samtidige Landsmænd — Rubens og van
Dyck —, indtager dog de bedste af hans
talrige Portrætter en fremtrædende Plads
i flamsk Kunst, ved Karakterskildringen, ved
malerisk Stil og Holdning; han har malet
Portrætter, der ved deres gediegne Opfattelse og
Udførelse kan bringe selve Velazquez i
Erindring. Her skal nævnes af hans Arbejder i
Firenze (hvor han er bedst repræsenteret)
Portrætterne af Galilei, Vitoria delle Rovere,
Selvportræt, »Manden i Svejtser-Dragt« og den
mægtige Fremstilling af det florentinske Senat,
der aflægger Troskabsed til Storhertug
Ferdinand II (alle i Uffizi), i Pitti-Galleriet
Portrætterne af Storhertug Ferdinand II og af Il
Principe danese, der rimeligvis forestiller Christian
IV’s og Kristine Munk’s Søn, Grev Valdemar
Christian (jfr. F. Beckett i »Ill. Tidende«
XXXVI, Nr. 52 [1895], Kopi i Frederiksborg
Mus.); endvidere i Gal. Corsini Billede af
Cardinal Corsini. Uden for Italien findes to
fremragende Portrætter i Museerne i Edinburgh
(Marchese di Spinola) og i Wien
(Erkehertuginde Claudia); i Sthlms Nationalmus.
Brystbillede af den sp. General Piccolomini. (Litt.:
P. Boutier, J. S., peintre des Médicis
[Bryssel og Paris 1912]).
(A. B.). A. Hk.
Sutti, den indiske Betegnelse for den Skik,
at Enken lod sig brænde levende ved sin
afdøde Mands Baalfærd. Den grusomme Skik, der
fra først beroede paa en Misforstaaelse af et
Udtryk i Manu’s Lovbog, blev forbudt af
Englænderne 1829, men det tog endnu lang Tid,
inden den var fuldstændig udryddet.
J. Ø.
Suttner rzotnar], 1) Arthur
Gundaccar von, Friherre, østerr. Forf., f. i Wien 21.
Febr 1850, d. smst. 10. Decbr 1902. Han var
opr. Ingeniør, men da han mod Familiernes
Vilje 1876 giftede sig med Grevinde Bertha v.
Kinski, Datter af den afdøde Feltmarskal v. K.,
bosatte Ægteparret sig i Tiflis, hvor de levede
i ni Aar. S. virkede som Bygningsingeniør,
medens hans Hustru underviste i Sprog og
Musik. Han har skrevet forsk. Romaner og
Noveller paa Grundlag af sine
Kaukasus-Oplevelser, bl. a. »Daredjan«, »Die Adjaren« og
»Schamyl«. — 2) Bertha von, ovenn.’s Hustru, f.
i Prag 9. Juni 1843, d. i Wien 21. Juni 1914.
Hun, der paa mødrene Side nedstammede fra
den kendte Körner’ske Slægt, fik en til hendes
Stand passende Opdragelse, udvikledes paa
mange Rejser og blev en Verdensdame, hvis
Iagttagelser af Samfundsliv og Selskab senere
kom hendes Forfatterskab til Gode. Hendes
Bøger foregaar i den højere Selskabsverden, og
Forfatterinden ytrer sig frit og usnobbet om
sociale og moralske Forhold. Hendes første
Bog »Inventarium einer Seele« udkom 1883,
medens hun endnu levede i Kaukasus. Derfra
drog hun til Slottet Harmansdorf i
Nedre-Østerrig og fortsatte sit Forfatterskab med
Romanerne »Ein Manuskript«, »High life«, »Ein
schlechter Mensch«, »Daniela Dormes«,
»Hanna« o. fl. Men alle disse Bøger fordunkledes
af Romanen »Die Waffen nieder« (1889, 38. Opl.
1907), hvis Fredstendens skabte den en
sensationel Berømmelse, saa den blev overs. paa en
Række Sprog. Allerede forinden havde hun været
med til at stifte en østerr. og en international
Fredsliga. Hun blev Ærespræsident i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
