Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suttner Arthur Gundaccar von og Bertha von - Sutton - Sutton Bridge - Sutton Coldfield - Sutton-in-Ashfield - Suttung - Sutur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
internationale Fredsbureau i Bern, deltog i
Fredskongresser overalt i Verden og holdt talrige
Fredsforedrag baade i Europa og Amerika,
samt udgav Tidsskr. »Die Waffen nieder« i
Wien. Ganske naturligt tildeltes derfor 1905
Nobelstiftelsens Fredspris hende. Hun lukkede
sine Øjne kort før Verdenskrigens Udbrud, der
ligesom blev et Dementi af hendes store Livsidé.
Hun havde i sine senere Aar udg. en
Fortsættelse af »Die Waffen nieder«: »Martha’s
Kinder« (1903) og »Memoiren« (1909). Hendes
fortællende Værker hæver sig gennemgaaende ikke
over Underholdningslitteraturens Niveau.
»Gesammelte Werke« (12 Bd 1906—07).
C. B-s.
Sutton [’satən], en af Londons fjernere
landlige Forstæder (Urban District), beliggende Syd
f. Hovedstaden, 7 km SV. f. Croydon, og hører
under Surrey. Byen er Krydsningspunkt for to
Jernbanelinier og har (1921) 21063 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Sutton Bridge [’satən-’bridз], By i det
østlige England, Lincolnshire, ved Nene og i
Nærheden af the Wash, har Handel med Korn,
Tømmer og Kul. (1921) 2342 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.
Sutton Coldfield [’satən-’kou£dfi.£d|. By i
Mellemengland, Warwickshire, 11 km NØ. f.
Birmingham med Jernvareindustri, fl.
fremtrædende Bygninger, deriblandt en gl Kirke og
Raadhuset. (1921) 23028 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Sutton-in-Ashfield [’satən-in-’ä∫fi.£d]. By
(Urban District) i det mellemste England,
Nottinghamshire, c. 22 km NNV. f. Nottingham i
Udkanten af Sherwood Forest, har Kalkstensbrud
og Kulgruber, Fabrikation af Traad og
Strømper. (1921) 23852 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Suttung, den Jætte, der vogter
Skjaldemjøden (s. d.).
Sutur (lat. sutura) er den
kirurgisk-tekniske Betegnelse for Syning, baade Handlingen
at anlægge Syningen og denne, naar den er
færdig anlagt. S. anvendes i Kirurgien for at
begunstige den hurtige Heling af et Saar (s.
d.) eller undertiden dybere Dele, der er brudte
eller sprængte (Knogler, Blære, Tarm), ogsaa
uden at der er udvendigt Saar. Den hyppigste
Anvendelse af S. er dog uden Sammenligning
ved ydre Saar. For at her S. skal anvendes
med nogen Nytte, maa dog Saarene frembyde
visse Betingelser. Et Saar kan ikke bringes til
Heling ved S., hvis det er i høj Grad
sønderrevet, knust eller tilsmudset, medens derimod
et skarpt skaaret, rent Saar har bedre
Betingelser for overhovedet at hele, og hvis da dets
Rande holdes sammen med passende S., heler
det gerne hurtigere, end om dets Rande lades
gabende. Man maa derfor, hvis Saaret
frembyder de nævnte ugunstige Betingelser, søge ved
forskellig Fremgangsmaade (Regulering,
Rensning, Blodstandsning o. l.) at give det de for
Helingen — og for S. — gunstige Vilkaar.
Hvilke disse Fremgangsmaader er, lader sig
ikke her nærmere fremstille. Det kan
undertiden være meget vanskeligt for Lægen at
bestemme sig, om han overhovedet bør »suturere«
ɔ: anlægge S., eller om den skal anlægges
straks eller maaske vente nogle Dage — den
saakaldte sekundære S. i Modsætning til
den primære S., der anlægges, saa snart
man kan komme af Sted dermed. Undertiden
lader man paa Grund af dybere Lidelser
(Betændelser o. l.) et Saar staa aabent i længere
Tid for saa efter Ugers Forløb, naar
Betændelsen er færdig, at friske Saarrandene op for
derpaa at sy dem sammen som ved friske Saar.
Ogsaa dette kaldes sekundær S.
S. kan anlægges med de forskelligste
Materialer — Traad, Silke, Tarmstreng
(Catgut), Forfang (Fishgut eller Wormgut),
Sener af Ren eller Kænguru, Hestehaar,
Metaltraad af Jern, Kobber, Sølv,
Guld, Aluminiumbronze o. fl. For
dem alle gælder det, at de ved Anvendelsen
skal være fuldt ud desinficerede ved stærk
Opvarmning eller ved Paavirkning af stærke
Desinfektionsmidler (smlg. Antiseptik).
Styrken af Traaden maa rette sig efter den
Spænding, der fordres for at holde Randene af
Saaret sammen, men Tykkelsen maa holdes saa
ringe, som det i Forhold til Styrken lader sig
gøre. Stingene anlægges ved Hjælp af Naale af
forskellig Form og Størrelse. Oftest foretrækker
man Naale med en let Krumning og en Spids med
en lille Sideæg, for at den lettere skal trænge
gennem Vævene. Naalen bruges oftest som en
almindelig Synaal med Øjet i modsat Ende af
Spidsen og føres da helt igennem, trækkende
Traaden efter sig; den føres enten med
Fingeren eller med en særlig Tang (Naaleholder),
hvoraf man har utallige praktiske og mindre
gode Konstruktioner. Undertiden benytter man
Naale med Øjet nær Spidsen (som
Symaskinnaalen); den er da anbragt paa et Skaft
(Skaftenaal) og føres frem og tilbage, efterladende den
gennemførte Traads ene Ende, naar Naalen
trækkes tilbage. Af disse Skaftenaale har
Opfindere lavet en Mængde forskellige Typer.
Stingene, som danner S., anlægges efter en Del
forskellige Regler. De to Hovedformer for S.
er den med enkelte Sting og den
fortløbende S. Den første gaar ud paa, at de
enkelte Sting knyttes hvert for sig. Den har
den Fordel, at man noget bedre kan ordne de
to Saarrandes Tilslutning til hinanden, at smaa
Fejl paa Grund af Randenes Uensartethed og
Spændingsforskel lettere lader sig rette, og at
Svigtning af et enkelt Sting gør ringe Skade
paa Grund af Nabostingenes Støtte. Den
fortløbende S. har een og samme Traad løbende
frem langs Saarets hele Længde — som ved
almindelig Sømning. Den er hurtigere at
anlægge og yder i de fleste Tilfælde især for en
øvet Haand fuld god Tjeneste og har desuden
den Fordel, at man efter Anlæggelsen kan
fordele en uens Spænding ved at trække lidt hist
og her uden at tage noget Sting op. I øvrigt
lægges begge Former af S. paa mange
forskellige Maader, hvis tekniske Enkeltheder her maa
overspringes. Den almindeligste Enkeltstings-S.
udføres simpelt hen ved at knytte hvert Sting
for sig med en simpel Dobbeltknude; den
almindeligste fortløbende S. udføres som
Kastesting, undertiden som Hekse- eller
Knaphulssting. Ved dybe Saar lægges ofte S. i 2 eller 3
Rækker (Etager) over hinanden. — De til S.
anvendte Traade kan gerne fjernes efter 6—12
Dages Forløb, hvis ikke Komplikationer fra
Saaret tvinger til at aabne det (f. Eks. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
