Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sutur - Sutura (se Søm) - suum cuique - Suva - Suvalki - Suveræn - Suverænitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betændelser), eller stærk Spænding opfordrer til
at lade S. ligge noget længere Tid for at støtte
det friske Ar. Anvendes som Traad
Tarmstreng eller Sener, er det Meningen, at
Traaden fortæres af selve Vævet, medens de andre
Traade maa fjernes ved Bortklipning.
S. i dybere Organer foregaar til Dels paa
lignende Maader som her anført for Hudens
Vedkommende, dog med smaa Modifikationer.
Saaledes skal man ved S. af Tarme sørge for helst
at lægge to Etager, hvoraf den yderste kun
griber Tarmens ydre Lag, Bughinden, og saaledes
krænger den dybere S. ind mod Tarmens
Hulhed. I øvrigt kan Tarmsutur anlægges med
Knudesting eller fortløbende.
Knogle- eller Bensutur anlægges gerne ved at
bore for i Knoglevævet og føre enten Metaltraad
eller anden stærk Traad igennem, hvorefter
Traaden snos eller knyttes. Nok saa ofte
anvendes Skinner og Skruer eller andre Midler til
Knoglesutur.
Nerve- og Senesutur anlægges efter
særlige Regler, som det her vilde føre for vidt
at gennemgaa.
S. i Kirurgien er ganske vist en af de
simpleste Operationer, og hver Læge maa være
forfaren i den, men paa Grund af de forskellige
Fordringer og dens store Betydning er hele
Læren om S. dog et yderst vigtigt og ikke
ganske simpelt Parti af Kirurgien.
(E. A. T.). V. Sch.
Sutura, se Søm.
suum cuique (lat.), »enhver sit«.
Suva, se Fidji-Øerne.
Suvalki (litauisk Suvalkai), 1) tidligere
Guvernement i den nordøstlige Del af
russ. Polen, som nu for største Delen er
kommet til Litauen; den sydlige Del af Kredsen
Suvalki og Augustew er blevet polske.
Guvernementet kom under Verdenskrigen allerede 14.
Septbr 1914 under tysk Forvaltning.
2) S., polsk Suwalki, By i polsk Wojewodi
Bialystok, ligger 240 km NØ. f. Warszawa paa
venstre Bred af Czarna Hancza og i Nærheden
af den preussiske Grænse. (1921) 16754 Indb.,
hvoraf over 1/3 er Jøder. S. ligger i en sumpet
og skovrig Egn og driver lidt Industri samt en
ret vigtig Handel. I 15. Aarh. omtales S. som
en lille Landsby, der laa gemt i Litauens
Skove. I Beg. af 18. Aarh. blev den Hovedstad i
den polske Prov. Augustow, og 1835 dannedes
Guv. S. 14. Septbr 1914 besattes Byen af
Tyskerne under Hindenburg, og i Beg. af Oktbr s.
A. vandt disse en afgørende Sejr over Russerne
i Nærheden af S.
(H. P. S.). N. H. J.
Suveræn, Statsoverhovedet i et Monarki.
Som Statens øverste Organ repræsenterer S.
Landet udadtil, uden at det kommer i
Betragtning, om Stillingen beror paa den legale
Tronfølge, Valg eller Statsomvæltning, og indgaar i
Kraft heraf med de i Forfatningen fastsatte
Begrænsninger Traktater med andre Magter.
Denne folkeretlige Repræsentationsbeføjelse, der
ligeledes kan tilkomme Statsoverhovedet i en
Republik, f. Eks. den franske Præsident og nu
den tyske Rigspræsident, er undertiden henlagt
til en Forsamling, saaledes i Schweiz
Forbundsraadet. Derimod betragtes S. nu kun
undtagelsesvis som Indehaver af Suveræniteten (s. d.),
der er en Egenskab ved Staten selv. Under
Ophold i Udlandet er Statsoverhovedet, hvad
enten han er Monark eller Præsident,
eksterritorial, d. v. s. ingen fremmed Stats Magt kan
anvendes imod ham. Foruden denne personlige
Ukrænkelighed, der dog ikke gælder i Krig
eller udelukker Nødværge, er S. i Reglen
særlig beskyttet mod Angreb og Fornærmelser ved
strenge Straffebestemmelser. Han nyder en
særlig Handlefrihed og er endvidere skattefri,
bortset fra fast Ejendom. Rejser S. i Udlandet som
Privatmand under paataget Navn (incognito),
ligger heri et Afkald paa de sædvanlige
ceremonielle Æresbevisninger, men de
eksterritoriale, Rettigheder kan han naar som helst gøre
gældende ved at give sig til Kende. — S.’s
Fortrinsstilling i hans eget Land afhænger af dettes
Forfatning og øvrige Lovgivning. Se i øvrigt
Kejser, Konge, Præsident. (Litt: er
anført hos Axel Møller, »Folkeretten«
[Kbhvn 1925], I, S. 152-157. Om den danske
Konges personlige Retsstilling, se Knud
Berlin, »Den danske Statsforfatningsret«, 2. Udg.
[Kbhvn 1922], I, S. 244-257]).
G. R.
Suverænitet, fransk souveraineté, engelsk
sovereignty, højeste Magt, Uafhængighed,
Selvstændighed, af fransk souverain, italiensk
sovrano (øverst, uafhængig, fritherskende,
myndig), der er afledet af middelalderlig latinsk
superanus eller supranus (jfr latinsk super og
súprá, over), men næppe, som det i
Almindelighed siges, af latinsk summa eller suprema
postestas. S. betegner i Almindelighed Kernen i
den selvstændige, suveræne Stats
Magtbeføjelser, der udadtil viser sig som den af
Folkeretten begrænsede, men af andre Stater uafhængige
Handlefrihed, indadtil som
Højhedsret (s. d.), d. v. s. Herskermagt dels over
Statens Territorium med derværende Personer og
Ting, ogsaa Udlændinge og fremmed Ejendom
(Territorialhøjhed), dels over Statsborgerne,
efter Omstændighederne selv om de opholder sig
i Udlandet (Personalhøjhed).
Suverænitetsbegrebet er først opstillet af
Franskmanden Jean Bodin (1576), ifølge hvem
S. er »den absolutte og stedsevarende Magt i
Staten« uden anden Begrænsning end Guds og
Naturrettens (sparsomme) Bud, der dog
forpligtede Suverænen til at holde indgaaede
Aftaler; ifølge Bodin kan ingen Forfatning
indskrænke S., der i et Monarki tilkommer
Monarken, i en Republik Folket. I 17. Aarh. lærte
Hobbes, at en Suveræn ikke er forpligtet ved
noget som helst, og forherligede det i mange
Lande gennemførte politiske Maal at samle den
størst mulige Magt i Staten paa een Haand,
hvorfor S. ogsaa betyder Enevælde,
Absolutisme, f. Eks. i Udtrykket Suverænitetens
Indførelse i Danmark 1661. Pufendorf bestred, at S.
medførte Omnipotens, og hævdede, at S. kunde
begrænses ved Forfatningen. Fra Locke (1689)
stammer Opfattelsen af S. som en Egenskab hos
Staten selv, hvorfra Regeringsmyndigheden
afledes, medens Rousseau (1762) forstod S. som
en udelelig og uafhændelig Ret, der alene tilkom
Folket. Under Enevælden, da Monarken ikke
blot af Navn var Suveræn, men retlig suveræn
som Eneindehaver af den højeste Magt i Staten
paa alle Statslivets Omraader, var Spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
