Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe - Svampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delte i 4 Celler, der hver bærer et Sterigma
med en Basidiespore, og Autobasidii med
encellede Basidier, der i Toppen udvikler 4
hornformede Sterigmer med Basidiesporer.
1) Hemibasidii omfatter kun een Orden,
Ustilaginales eller Brandsvampe.
2) Protobasidii omfatter flg. Ordener:
Uredinales ell. Rustsvampe, Auriculariales og
Tremellinales.
3) Autobasidii omfatter Ordenerne:
Dacryomycetales, Tulasnellæes, Hymenomycetales og
Gasteromycetales; den næstsidste Orden
falder i flg. Familier: Exobasidiaceæ,
Hypochnaceæ, Thelephoraceæ (Barksvampe),
Clavariaceæ (Køllesvampe), Hydnaceæ (Pigsvampe),
Polyporaceæ (Poresvampe), Agaricaceæ
(Bladhatte); Gasteromycetales omfatter bl. a.
Familierne: Sclerodermataceæ (Bruskbolde),
Sphærobolaceæ, Hymenogastraceæ, Lycoperdaceæ
(Støvbolde), Nidulariaceæ (Redesvampe),
Clatshraceæ og Phallaceæ (Stinksvampe).
C. Som en særlig (foreløbig) Gruppe maa
endelig opstilles: de ufuldstændig
kendtes. (Fungi imperfecti), d. v. s. de
Konidieformer, hvis fuldstændige Frugtform
(Hovedsporeform) endnu er ukendt. Herunder:
Sphæropsidales, Melanconiales og Hyphomycetes. (Litt.:
L. Kolderup Rosenvinge,
»Sporeplanterne« [Kbhvn 1913]; F. L. Stevens, The
Fungi which cause Plant Disease [New York
1913]; Engler-Prantl, »Natürliche
Pflanzenfamilien«, 1. Del; Lafar, »Handbuch der
Technischen Mykologie«).
(F. K. R.). C. F.
Svampe (Porifera) er den Dyrerække, der
omfatter de laveste Former af flercellede Dyr, hvor
Arbejdsdelingen mellem Cellerne er mindst
udpræget, og hvor de enkelte Celler dels kan
overtage forsk. Funktioner enten samtidig eller
til forsk. Tider, dels virker mere selvstændigt
og i mindre Grad undergivet Helheden, saa
Svampelegemets Individualitet er mindre
udpræget end hos nogle andre Dyr, ligesom
Organer i egl. Forstand mangler, og egl.
Muskelceller ligesom Nerve- og Sanseceller slet ikke
findes. S., der alle er ubevægeligt fastvoksede
til Underlaget, findes udbredte med ret stor
Arts- og Formrigdom i alle Have, i mindre Grad
i Ferskvand. Den simpleste Type bl. S. findes
udelukkende bl. Kalksvampene. Hos Familien
Asconidæ træffes saaledes Ascontypen; Legemet
er her en tyndvægget Sæk, rørformet eller
krukkeformet med en større Aabning
(Osculum) i den Pol, der ligger lige over for
Fasthæftningsstedet, og Væggen gennembrudt af
talrige fine Porer. Vandet strømmer gennem
Porerne ind i Hulrummet (Gastralhulen) og atter
ud gennem Osculum. Kropvæggen er dannet af
3 Lag, yderst et fladt Epitel (Yderlag,
Dermallag), der foroven gaar et Stykke inden for
Osculum, derpaa et Mellemlag, der er mere ell.
mindre geléagtigt, kan minde noget om
Bindevæv og bestaar af en klar Grundmasse med
forgrenede ell. spindelformede Celler samt et
stort Antal amøboide Vandreceller; Mellemlaget
er Sæde for Skeletdannelsen og Dannelsen af
Kønsstoffer. Alle Mellemlagets Celler stammer
fra indvandrede Epithelceller. Endelig er
Gastralhulen dækket af et Lag Celler, de saakaldte
Kraveceller, det ligner mest et højt Epithel og
kaldes Gastral- ell. Inderlaget; disse
Kraveceller er S.’s ejendommeligste Celler, idet de
slaaende minder om en Gruppe encellede Dyr,
Choanoflagellaterne; de er cylindriske og har i den
yderste Ende en ganske tynd, klar, opstaaende
Protoplasmakrave, inden for hvilken en lang,
kraftig Svøbe er fæstet; ved Bevægelsen af
disse Svøber holdes Vandstrømmen vedlige ud
ad Osculum. Hver Pore er en Gennemboring
gennem en særlig Celle, Porecellen, der
strækker sig fra Yderlaget til Kravecellernes Lag, der
indad afbrydes af Porernes her ret vide
Aabninger, medens den ydre Aabning kun er et
fint Hul i en tynd, udspændt
Protoplasmahinde. I de yngre Stadier er Gastralhulen ganske
simpel og udelt, og dette Stadium (Olynthus)
træffes som Gennemgangsform hos alle
Kalksvampe; hos de voksne Asconider (Homocoela)
er Gastralhulen derimod forsynet med talrige
Udposninger af forsk. Form, grenede ell.
bugtede; men ejendommeligt for denne første
Type er det dog, at Gastralhulen med alle sine
Udposninger er forsynet med et
sammenhængende Lag af Kraveceller, og at
Porerne udgaar fra selve Dyrets Overflade. Inden for
Kalksvampenes anden Afdeling (Heterocoela)
kan man nu ganske jævnt følge Udviklingen til
den Form, der er typisk for Hovedmængden af
S. Hos Familien Syconidæ. har man Sycontypen,
hvor Gastralhulen danner et Antal cylindriske
Udposninger, de staar alle radiært, tæt sammen
i et Lag med Aksen vinkelret paa
Gastralhulens Overflade, hvor de munder med en vid
Aabning. De kaldes Radialtuber, og
Kravecellelaget er indskrænket til dem, medens den
centrale Gastralhule er beklædt med et fladt
Epithel, der stammer fra Yderlaget. Udvendigt kan
man hos nogle se Furerne mellem
Udposningerne som tydeligt tilhørende den ydre
Overflade, der blot er indfoldet mellem Tuberne,
herfra gaar Porerne ind til disse; i Alm. er
Radialtuberne dog dels voksede sammen, hvor
de rører hinanden, dels er Ydervæggene tiltaget
stærkt i Tykkelse; herved omdannes
Indfoldningerne fra Yderfladen til Huler, der er stillede
parallelt med Radialtuberne ell. ved yderligere
Udvikling til et snævert, mere eller mindre
stærkt forgrenet Kanalnet; den ydre Overflade
bliver nu atter glat og kan minde om
Ascontypens, idet blot et Antal Porer fører ind i
Kanalsystemet; men disse Porer svarer ikke til
Asconidernes, man kalder dem da Dermalostier,
idet de egl. Porer er dem, der fra
Kanalsystemet fører ind i Radialtuberne, medens
Gastralostier er Radialtubernes Aabninger i
Gastralhulen. Denne anden Type afviger altsaa fra
første Type ved, at kun Radialtuberne er
beklædte med Kraveceller, og ved, at der er et
særligt tilførende Kanalsystem. Den tredie Type
er endelig udstyret ikke blot med et tilførende,
men tillige med et fraførende Kanalsystem.
Simplest er dette hos Familien Sylleibidæ, hvor
f. Eks. Leucilla fra Gastralhulen har et Antal
Indposninger, hvori direkte munder Hulrum,
der ganske minder om Syconidernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
