Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Radialtuber; hos Leuconidæ faar man endelig den
typiske Svampebygning (Leucontypen), hvor de
nævnte Indposninger fra Gastralhulen har
udviklet sig til et System af forgrenede fraførende
Rør, medens Radialtuberne, der her er
kuglerunde og kaldes Fimrekamre, er til Stede i flere
Lag; kun Fimrekamrene er beklædt med
Kraveceller. Hele dette Kanalsystem er det eneste
hos S., der med nogen Ret kan kaldes
Organsystem. Under Udviklingen af det fortykkes
efterhaanden Svampevæggen, saa Gastralhulen
indsnævres og undertiden kan synes at mangle.
Skeletdannelsen mangler kun faa S. (Halisarca,
Chondrosia); alle andre har udviklet et Skelet,
der kan bestaa af Kalk, af
Kisel ell. af et organisk,
hornagtigt Stof, der kaldes
Spongin, eller hyppigt dels af
Kisel og dels af Spongin,
hvorimod Kalk ikke findes
sammen med de andre Stoffer;
endelig kan ogsaa
Fremmedlegemer, Sand o. l., findes
sammen med
Spongintraadnettet. Dette dannes i et
System af sammenhængende,
søjleformede Celler, der
hører til Mellemlaget og kaldes
Spongoblaster; de danner
som en Skede om de voksende
Traade og forsvinder, naar de er færdigdannende.
Kalk- og Kiselskelettet findes i Form af faste
Legemer, der kaldes Spiculæ og ligeledes er
dannede inden i Celler; enkelte Spikler, hvis Form dog
kan være meget indviklet, er dannet inden for
en enkelt Modercelle (Scleroblast), medens
sammensatte Spikler enten kan være dannede
saaledes, at hver Straale i Spiklet stammer fra
sin, men tæt ved de andre liggende Modercelle,
som de 3- og 4-straalede Spikler hos
Kalksvampe, ell. flere Spikler kan sammenloddes af
Kiseldannelser, saaledes at de danner et
sammenhængende Net af Kiseltraade, bl. a. hos
Afdelingen Lithistidæ og til Dels hos
Glassvampene. Inderst i hvert Spikel er en Stav af
organisk Stof, derpaa aflejres mineralsk og organisk
Stof i afvekslende henh. tykkere og ganske
tynde Lag, yderst en tynd organisk Skede, saa
et Tværsnit uden om et Centrum viser et Antal
fine koncentriske Cirkellinier. Under Væksten
kan Modercellen dele sig, og selv meget lange
Naale ell. Traade synes at stamme fra en
enkelt Modercelle; ogsaa her forsvinder Cellerne,
naar Spiklet er færdigdannet. Hos
Kalksvampene er Spiklerne enkelte Naale ell. 3—4 Naale,
der udgaar fra et Centrum. Langt større
Udvikling naar derimod Kiseldannelserne, hvor
der kan dannes Naale, Ankere, kors-, kugle- og
morgenstjerneformede Legemer. De forskellige
Straaler udgaar fra Centrum efter bestemte
Akser, enten i begge Retninger, saa Straalernes
Antal bliver det dobbelte af Aksernes, ell. visse
Straaler kan være undertrykt, saaledes hos
Glassvampene, i hvis stavformede Spikler de
andre Aksers Straaler viser sig som svage Spor
i Aksetraaden (Aksekorset, se Glassvampe);
de enkelte Straaler kan atter være forsynede
med Knuder ell. Pigge. 1) Den simpleste Type
er den 1-straalede ell. monaxone, hvis Spikler
danner en Naal ell. en lige ell. bøjet Traad,
den er hos Nutidens Kiselsvampe den mest
udbredte; 2) den triaxone Type findes i Nutiden
kun hos Glassvampene, hvor der findes 3 paa
hverandre vinkelrette Akser, saa Spiklerne kan
have indtil 6 Straaler. Hos Tetractinellidæ
findes dels 3) den tetraxone Type, hvor 3 Akser
danner skæve Vinkler med en Hovedakse, men
hver kun har en Straale i den ene Retning;
herved dannes hage- ell. ankerformede Spikler,
dels 4) den polyaxone Type, hvis Spikler ligner
Morgenstjerner ell. piggede Kugler. Det egl.
Skelet dannes af store Spikler (Megasclerer),
der ofte danner lange Traade og ofte
sammenloddede kan gennemkrydse S. fra Ende til
anden, medens navnlig de mere kompliceret
byggede Spikler er mindre (Mikrosclerer) og findes
spredte om i Vævene. Det er kun S. med
sammenloddede Spikler, der kan naa nogen
betydelig Størrelse og navnlig frit fremragende
Former; f. Eks. hos Glassvampen Euplectella
 |
| Fig. 1. Kanalsystem af 1. Type. osc Osculum, GC Gastralhule, P Porer. |
 |
| Fig. 2. Kanalsystemer af 2. Type. osc Osculum G. C. Gastralhule, inc indførende Kanaler, prp Porer, flc Fimrekamre, ost ydre Aabninger af indførende Kanaler. |
 |
| Fig. 3. Kanalsystem af 3. Type. Betegnelser som under A og B. |
 |
| Fig. 4. Megasklerer. a b enstraalede Spicula, c trestraalet Spicula, d firstraalet Spicula, e seksstraalet Spicula. |
 |
| Fig. 5. Mikrosklerer, hvoriblandt et Discohexaster. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
