Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svangerskabsbrækning - Svangerskabsmaaned - Svangerskabsmyelitis - Svangstranden - Svangstrandsvejen - Svanhiel - Svanhild - Svanholm - Svanhvit - Svaning, Hans - Svanlaug - Swan River - Swansea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faretruende ud, ser man dog ikke sjældent
Helbredelse indtræde. Undertiden fremkaldes denne
ved, at der kommer Abort, og i meget
sjældne Tilfælde nødes Lægerne til at fremkalde
en saadan for at frelse Patientens Liv. Om
Aarsagen til S. har der hersket forsk.
Meninger. Man har tidligere opfattet den som et
nervøst Fænomen, hvilket vel nok til en vis
Grad kan være Tilfældet ved de lettere
Former. De sværere formodes som Regel at bero
paa en Art Autointoksikation (Selvforgiftning),
den samme Tilstand, der under andre Forhold
kan fremkalde Eklampsi (s. d.).
(Lp. M.). J. P. H.
Svangerskabsmaaned. I Modsætning til de
sædvanlige Kalendermaaneder regnes en S. til
nøjagtig 4 Uger. Svangerskabets Varighed
bliver saaledes c. 10 S. (jfr Svangerskab).
I de fleste Landes Fødselsvidenskab regnes med
S., saa at der med Betegnelsen Maaned i denne
Forbindelse menes S.
(Lp. M.). J. P. H.
Svangerskabsmyelitis,
Rygmarvsbetændelse opstaaet under Svangerskabet.
Svangstranden er Navnet paa Egnen
umiddelbart S. f. Tyrifjordens Arm Holsfjorden,
altsaa i Sylling Sogn, Lier Herred. Her ligger
ogsaa Jernbanestationen Svangstranden, det
nordlige Endepunkt for den Aar 1905 aabnede
Tertiærbane, Lierbanen.
(P. N.). M. H.
Svangstrandsvejen er Navnet paa en i
Midten af 19. Aarh. anlagt Hovedvej fra
Lierdalen ved Drammen forbi Svangstranden
(s. d.) og langs Holsfjordens østlige Bred, indtil
den omtr. ved Skaret støder sammen med
Hovedvejen fra Sandviken til Ringerike.
(P. N.). M. H.
Svanhiel, se Svan, Johan.
Svanhild, i nord. Heltesagn Datter af
Sigurd Faavnesbane og Gudrun Gjukedatter, gift
med Gotekongen Jarmunrik, der paa Bikke’s
falske Beskyldninger lader hende træde ihjel
af Heste; hævnes af sine (Halv-)Brødre Sørle
og Hamder. Herom handler Edda-Kvadene
Hamðismál og Goðrúnarhvot.
(A. O.). H. El.
Svanholm, Hovedgaard i Horns Herred, SV.
f. Frederikssund, tilhørte 1346 Niels Knudsen
af den gamle Adelsslægt Manderup, der havde
hjemme paa Barritsskov ved Vejle. Ved
Midten af 15. Aarh. gik den over til Bille-Ætten,
der sad inde med Gaarden i omtr. 200 Aar, og
efter hvem den kom til Rantzau’erne. 1641
tilfaldt den Frans Lykke »den Rige« som Arv
efter Søsteren Anne Lykke, der havde været gift
med en Rantzau. Senere ejedes den af den fra
Skaanske Krig kendte General Fr. v.
Ahrenstorff, hvis Søn gjorde sig bekendt ved sin
haarde Behandling af Bønderne paa Godset. Han
solgte 1735 S. til Christian VI’s Staldmester A.
v. d. Lühe, der 1744 opførte den endnu
staaende Hovedbygning. Kronprins Frederik (V)
ejede den en Tid, men solgte den 1748 til
Forpagteren paa Vemmetofte, senere
Generalauditør Jonas Jørgensen, hvis Søn Niels J. blev
adlet 1780 under Navnet Svanenskjold. Dennes
Søn Peder J. S. solgte 1805 S. til Grev Preben
Bille-Brahe til Hvedholm, hvis Slægt endnu
(1926) ejer Gaarden. Med Gaardene
Overberg og Pagterold, som fra omtr. 1675
havde hørt sammen med S., solgtes S. 1748 for
60000 Rdl. og 1805 for 300000 Rdl. De to
nævnte Gaarde frasolgtes 1854. I S.’s Have staar en
Bronzestatue af Baron Preben Bille-Brahe,
rejst af Godsets Beboere 1857. S. har et
Tilliggende af 770 Tdr Ld.
B. L.
Svanhvit, 1) en af Svanejomfruerne, som
Vølund og hans Brødre ægtede, 2) Valkyrje,
der skænker den sv. Kongesøn Regner et
sejrbringende Sværd og bliver hans Brud. (Saxe’s
II Bog). (Litt.: A. Olrik, »Danmarks
Heltedigtning« II S. 284; P. Herrmann, »Die
Heldensagen des Saxo Grammaticus« [1922, S.
132-137]).
(A. O.). H. El.
Svaning, Hans, dansk Historiker, f. 1503
i Svaninge paa Fyn, d. i Ribe 20. Septbr 1584.
Efter at have studeret i Wittenberg blev S.
allerede 1539 Prof. i Retorik ved Kbhvn’s Univ.;
2 Aar efter ansattes han som Opdrager for
Tronfølgeren, den senere Frederik II, og til
Løn herfor fik han forsk. Præbender, især
Dekanatet i Ribe, i hvilken By han levede fra
1552 til sin Død. Han blev udnævnt til
»Danmarks Riges Historicus«, samlede fra alle
Sider Stof til at fortsætte Sakse’s Danmarks
Historie og synes virkelig at være kommen til
Ende hermed. Kun enkelte Dele af hans store
Værk blev trykt, saaledes Kong Hans’
Historie som Tillæg til et Stridsskrift imod den sv.
Historiker Johannes Magnus, der dog udgik
med den afdøde Prof. Petrus Parvus
Rosæfontanus’ Navn paa Titelbladet (Refutatio
calumniarum Joannis Magni [1560]), og Christian II’s,
der udgaves længe efter S.’s Død (1658). Det
øvrige Haandskrift sammen med alle S.’s
andre Samlinger maatte han 1579 udlevere til
Regeringen; det blev siden bl. a. benyttet af
Hvitfeld og Meursius, men brændte med
Universitetsbiblioteket 1728. S. maa ikke forveksles med
en yngre H. S. (1600—76), som var hans
Dattersøn og ogsaa optraadte som hist. Forf.
Kr. E.
Svanlaug, Regnar Lodbrok’s Hustru i
Fortællingen hos Saxe (= Aslaug).
G. K-n.
Swan River, se Svaneflod.
Swansea [’swånsiə], (wallisk Abertawe,
afledet af Beliggenheden ved Floden Tawes
Munding), By i det sydl. Wales; S. hørte indtil 1888 til
Glamorgan Shire, men danner nu et selvstændigt
County Borough med (1921) 157561 Indb. Tawe
danner ved sit Udløb i S. Bay, der er en Bugt
paa Nordsiden af Bristol Kanalen, en vid
Flodmunding (Æstuarium), som har begunstiget
Anlægget af en betydelig Havn og flere Dokker.
— Den ældre Bydel ligger ved Havet V. f.
Floden samt Nord paa langs denne og er Handels-
og Industrikvarter. De beboede Bydele ligger
ved Havet længere i V. samt Ø. f. Floden. De
østlige Bydele Port Tennant og St Thomas
forbindes med de vestlige Bydele ved 2 store
kombinerede Færdsels- og Jernbanebroer. Byen er
smukt og regelmæssigt bygget med mange
Parker og Plantninger, men generes meget af
Fabrikkernes Kulrøg, der stadig indhyller
Byen og om Natten belyses af Ilden i
Smelteværkerne. Ved visse Vindretninger føres Røg
og giftige Dampe fra Kobbersmelterierne ind
over Byen og Omegnen, hvorved Plantevæksten
lider megen Skade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
