Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Swansea - Svansen - Svanshammer - Swanstrøm, Lars Magnus - Svantevit - Svanviken - Svanøy - Svappavaara - Svaraj - Svarez - Svarfdølasaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. har et smukt Raadhus i italiensk Stil
fra 1847. Royal Institution of South Wales’
Bygning er opført i ionisk Stil 1838—39.
Hertil hører et Museum med geologiske,
mineralogiske, botaniske og arkæologiske Fund fra
Omegnen samt et Bibliotek, der er særlig rigt paa
Litteratur vedrørende Wales. Desuden findes en
Kunstsamling og siden 1862 en Latinskole for
Drenge; senere er ogsaa stiftet en lignende for
Piger. Teknologisk Institut, Lærerseminarium,
Døvstummeinstitut, Blindeinstitut. S. faar
Vandforsyning fra de fugtige Egne i Old Red
Sandstone Omraadet i Craydalen samt fra
Lliwdalen og tilstødende Dale i Afløbssystemet
Loughor 16 km N. f. S. Byens Fremgang og
industrielle Betydning grunder sig paa den
gode Havn og de righoldige Kullejer, der
tidligere forsynede Kobberminerne i Cornwall med
Stenkul. Nu føres imidlertid Kobbermalmen fra
Cornwall til S. og endnu langt større Mængder
indføres fra Sydaustralien, U. S. A. (Egnen
omkring Lake Superior), Cuba og Sydamerika.
Desuden indføres en Mængde Zinkmalm til
Udsmeltning samt Bly-, Sølv-, Nikkel-, Kobolt- og
Jernmalme. Der fabrikeres Hvidblik, Tinvarer,
Jern- og Staalvarer, Maskiner og Skibe,
Kemikalier, Kunstgødning, Briketter, Teglsten,
Stentøj, Sprit, Jernbanevogne, Læder og Tovværk.
Vigtigste Udførselsartikel er Stenkul. Havnen
blev 1924 anløbet af 4328 Fartøjer med en
samlet Tonnage paa 3846363 t. Hjemmehørende i
S. er (1924) 94 Dampskibe (54741 t) og 18
Sejlskibe (2422 t). Heri er indbefattet 35
Fiskerfartøjer (3546 t). Havnens Vækst begyndte først
i Midten af 18. Aarhundrede, da Kulbrydningen
tog Fart og Kobbersmeltningen begyndte (1717).
Den lille Port Tennant Dock eller Salthouse
Dock byggedes 1824, South Dock 1847, North
Dock 1851, Prince of Wales’ Dock 1874—81 og
King’s Dock 1904. Dokkeren spænder over 60
ha. — Desuden er S. et vigtigt
Jernbaneknudepunkt, Station paa the London &
North-Western-Railway og Samlingspunkt for
Jernbanenettet til Omegnens Kul- og Malmgruber.
Navnet S. stammer fra Sweyns ey eller
Sweyns inlet (efter Kong Sweyn Forkbeard).
Byens tidligste Navn, Sweynesse, findes i
William earl of Warwick’s Charter af c. 1184. S.
voksede op omkring en Borg, som anlagdes 1099
af Henry Beauchamp (eller Beaumont), og som
ødelagdes i 12.—13. Aarhundrede. De første
Byprivilegier udfærdigedes af Kong Johan
uden Land 1215, men de ældst bevarede er fra
1234.
M. H-n.
Svansen ell. Svans (i Valdemar II’s
Jordebog Svansø), tysk Schwansen, Halvø
paa Slesvigs Østkyst mellem Slien og
Eckernförde Fjord, i gamle Dage afgrænset ved en
Del af Dannevirke, Østervolden, mellem det
inderste af Slien og Eckernförde Fjords
Fortsættelse, Vindeby Nor. S. hørte i den danske
Tid til Eckernförde Herred (»S. Godsdistrikt«,
noget over 200 km2), nu hører den til
Eckernförde Kreds. Halvøen, der er et frugtbart,
bølgeformet Sletteland gennemgaaende med
lermuldede Jorder, var i ældre Tid rigt paa
Krongods og gejstligt og adeligt Gods; endnu er den
opfyldt af Herregaarde, der tilhører holstenske
Adelsslægter.
(H. W.). O. K.
Svanshammer, se Hammer, S. 763.
Swanstrøm, Lars Magnus, norsk
Forlægger, f. 29. Decbr 1868 i Skeninge,
Östergötland (Sverige). Efter Uddannelse i Tyskland
og Sverige købte han sammen med Dr. phil.
Fr. G. Knudtzon i Kbhvn 1892 Cammermeyer’s
Forlag i Oslo, hvor han senere har virket, fra
1905 som Meddirektør i Firmaet A/S
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, siden 1916
igen som Chef for og Indehaver af Alb.
Cammermeyer’s Forlag. Bl. de større Værker han
har forlagt, maa især nævnes »Norge i det 19.
Aarh.« (1900-02; ny Udg. 1914).
(K. V. H.). Wt. K.
Svantevit, vendisk Frugtbarhedsgud
(Solgud?), dyrket særlig i Arkona paa Rygen, hvor
hans store Træbilledstøtte med 4 Hoveder blev
ødelagt ved Borgens Indtagelse af de Danske
1168.
(A. O.). G. K-n.
Svanviken, Gaard ved Kristianssund, blev
ved Gavebrev af 28. Juli 1902 af Statsraad
Astrup’s Familie skænket Den norske
Omstrejfermission (se Fanter) for at anvendes som
Arbejderkoloni. Med Ejendommen fulgte Huse
og fuld Besætning m. v. Kolonien med 8
Smaahjem blev aabnet Efteraaret 1908. Hertil er
senere kommet Forsamlingslokale,
Værkstedsbygning og yderligere 2 Smaahjem.
Wt. K.
Svanøy, Bru Herred, Sogn og Fjordane
Fylke, en 10,75 km2 stor smaakuperet Ø Syd f.
Florø. Paa Øen ligger det gamle Gods S. med
en ejendommelig Bebyggelse. Her staar et
mandshøjt Stenkors, som skal være fra Olaf
den Helliges Tid. Paa Øen har der været
Grubedrift paa Kobber, men denne er nu (1925)
nedlagt. (Litt.: Alhed Schou, »S.« [1912]).
M. H.
Svappavaara, Svappavara, Kobber- og
Jernmalmfelt i Jukkasjärvi Sogn, Norrbottens
Län, Sverige. Der oprettedes et Kobberværk
1655, som nedlagdes 1684 og genoptoges 1745,
da man ogsaa begyndte paa Udvinding af
Jernmalmen. 1780 indstilledes Brydningen paa Grund
af daarlige Kommunikationsforhold og har ikke
senere været benyttet. Malmfeltet strækker sig
over c. 50000 m2. Malmen bestaar af
fosforholdig Magnetjernsten (Magnetit) og Jernglans
(Blodsten) med 61—62 % Jern. 1908 indkøbtes
Malmfeltet af den svenske Stat og samtidig
indkøbtes det i Nærheden liggende nyopdagede
Jernfelt Leveäniemi, der omfatter 32000 m2 med
de samme Mineraler og med c. 63 % Jern.
M. H-n.
Svaraj (ny-indisk: Selvstyre), et Slagord for
den moderne Bevægelse mod Englændernes
Overherredømme i Indien. Ved Siden heraf
bruges svadeci (ell. svadeshi), der mere
er en Betegnelse for de indfødte Inderes
Selvstændighed indenfor den kommunale
Forvaltning.
D. A.
Svarez, se Suarez.
Svarfdølasaga [’svarv-] er en isl. Saga fra
c. 1300, hvis Hovedindhold udgøres af
Beretningen om et Par Hovedfamilier i
Svarfadardalen (Nordland) og deres indbyrdes Forhold
og Stridigheder i 10. Aarh. lige fra
Landnamstiden af. En af Hovedpersonerne er, foruden
Bersærken Klaufe, Skjalden Torleif Jarlsskjald
og hans skønne Søster Ingveld Fagerkind
(Fortællingen om hendes tragiske Skæbne er af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
