Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend (Medhjælper)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Arbejde værende S. De valgte en »Ørtengesel«
(af Yrte = Kro) til at lede deres
Forhandlinger og til at anvise tilrejsende S. Arbejde.
Bestemte Mødedage og særlige Regler for disse
indførtes. Der betaltes et fast Kontingent, som
dels fortæredes ved Møderne, dels anvendtes til
Understøttelse af rejsende S. Efterhaanden som
Svendetallet tog til, forøgedes ogsaa
Herbergernes Betydning. Der knyttedes Forbindelse
mellem By og By og Land og Land. Fælles Skikke
og Ceremonier indførtes inden for de enkelte
Fag. Særlig blev dette Tilfældet fra Slutningen
af 16. Aarh. Den Række store
Byggeforetagender, som Konger, Adel og Borgerstand da lod
udføre, medførte Hidkaldelsen af en stor
Mængde tyske Haandværkere; disse kom fuldstændig
til at præge det danske Lavsvæsen i lange
Tider. Alle Protokoller o. s. v. fra hin Tid er
næsten udelukkende skrevne paa Tysk. Sammen
med de tyske Haandværkere kom de saakaldte
»zünftige« Bestemmelser ind i Landet. De fleste
af disse Haandværksskikke er voksede frem af
Vandringslivet. Det var en Nødvendighed for
den vandrende S. at kunne legitimere sig for
sine Fæller, hvor han kom hen. Kunde han
ikke det, fik han ingen Understøttelse
(»Geschenk«) og blev ikke »omskuet« til Arbejde.
Af denne Nødvendighed opstod »Grussen«, en
for hvert Fag særlig affattet Hilsen, samt en
Række i bestemte Former affattede
»Gespräche«, som nøjagtig maatte afgives, naar
den fremmede S. kom til Herberg. Til Grussen
føjedes der efterhaanden et vidtløftigt
Ceremoniel: Regler for, hvorledes S. skulde banke
paa Døren, knappe sin Frakke, bære sin Hat
o. s. v., alt sammen for at faa godtgjort, at den
fremmede S. var »ærlig«.
Omkring de enkelte Fag dannede der sig
endvidere en hel Sagnverden. Man gjorde alt for
at hævde sit Haandværks Ælde og Rang.
Symbolsk fandt dette sit Udtryk i den
Højtidelighed, hvormed efterhaanden alle
Haandværksforsamlinger blev holdte. Ikke blot var al
Banden, Sværgen og Drikken forbudt, men den
Enkelte havde endvidere at møde i sømmelig
Klædedragt og i det hele opføre sig lydeløst. En
hel Række Ceremonier indførtes ved Møderne.
De holdtes for »aaben Lade«, efter at der var
»klappet op«. Enhver Tiltale og ethvert Svar
afgaves i en bestemt Form og med en vedtagen
Ind- og Udgang. Lavet omtales altid som »det
ærbare«, »det vidtberømte«, »kunsterfarne«,
»kunstelskende« o. s. v. Lavets Rekvisitter:
Laden, Velkomsten, Skafferstokken m. m.
prydedes paa det kunstfærdigste. Kronen paa alle
disse Ceremonier var den »Optagelse«, som det
efterhaanden blev Skik hos en hel Del Fag at
lade den nyoptagne S. gennemgaa. Hos
Snedkerne var det »Behøvling«, hos Feldberederne
»Kroningen«, hos Smedene »Nøglebidet«, hos
Bogtrykkerne »Postuleringen« o. s. v.
Alt i alt bidrog disse Haandværkerskikke i
høj Grad til at styrke S.’s Organisation. Ingen
kunde undgaa at efterkomme dem, hverken
Mester eller S, hvis han ikke vilde udsætte sig
for at blive boycottet. Det er da ogsaa fra den
Tid, da »Zünften« kom rigtig i Flor, at vi har
de første Efterretninger om
Selvstændighedstragten hos S. Til at begynde med gik
Fordringerne ud paa mindre Tvang under det huslige
Regimente. S. vilde ikke som tidligere finde sig
i at være hjemme i Mesters Hus til bestemt
Tid, han vilde have mere Fritid og Lov til at
gaa til Kros, naar det lystede ham, vilde ogsaa
nok engang imellem, trods Forbudet i Skraaen,
have Lov til at laste Mesterindens Mad og Øl.
Ret tidlig kom dog ogsaa andre Krav frem fra
S.’s Kreds. Allerede sidst i 17. Aarh. træffer vi
Fordringer om højere Løn, men hvad der især
med stor Styrke fordredes og gennemførtes, var
Kravet om de zünftige Haandværksskikkes
ubrydelige Overholdelse. Gang paa Gang var
der alvorlig Strid mellem Mestre og S. i
denne Anledning, Gang paa Gang traadte
Regeringen til og paabød Afskaffelsen af alle
Haandværksskikke for Gang paa Gang at maatte
tage sine Forbud tilbage eller finde sig i deres
aabenlyse Overtrædelse.
Naar S. holdt saa stærkt paa
Haandværksskikkene, var Grunden dertil en ren
Selvopholdelsesdrift. De vidste, at alle, der ikke fulgte
dem, var »Fuskere og Bønhaser«. Fik Antallet
af disse Lov til at vokse, saa kunde S. vente
at se baade deres Løn og Arbejdsvilkaar
forringede. Enhver skulde derfor indordne sig under
de fælles Regler, og denne Fordring
gennemfortes med ikke ringere Styrke end den, der i
vore Dage anvendes af Fagforeningerne for at
faa Nutidens Arbejdere indordnede under de
fælles Rammer.
Haandværksskikkene holdt sig til langt ind i
19. Aarh. I enkelte Fag opretholdes enkelte
overleverede Rester af dem den Dag i Dag.
Allerede i Begyndelsen af 19. Aarh. var dog
mange Træk forsvundne, dels som Følge af
Forbud mod Haandværksskikkene i Frd. af 21.
Marts 1801 og dels som Følge af, at Tiden løb
fra dem. De fleste Skikke stod til sidst som
meningsløse og latterlige og faldt bort af sig
selv. Det værste Stød fik de dog, da Nutidens
specialiserede og mekaniske Erhverv forandrede
den gamle Haandværksteknik og skabte en
Arbejderstand, der stod fremmed over for de
gamle Skikke.
Den moderne Driftsmaade og Forandringen
af Næringslovgivningen har ogsaa helt
omformet Grundlaget for S.’s Tilværelse. Medens han
i ældre Tid, saa længe Lavsvæsenet bestod, som
Regel kunde gøre sig Haab om at blive Mester,
saa har Nutidens koncentrerede og
kapitalstærke Driftsmaade medført, at der behøves
langt færre Driftsherrer (Mestre) end tidligere
og langt flere Medhjælpere. S. er i mange Fag
blevet, hvad vi i det mere moderne Udtryk
kalder Arbejder, han indretter sig nu paa dette
Grundlag, gifter sig og stifter Familie, hvad
der i den gamle Lavstid var ualmindeligt. Den
moderne S. er dermed blevet bosiddende
Borger og rejser nu forholdsvis sjælden paa
Haandværket. Heraf følger, at de moderne
Svendeorganisationer har en helt anden Karakter end
Lavstidens. Deres Formaal er at støtte
Medlemmerne i Lønstridigheder under
Arbejdsløshed og ved Arbejderforholdenes Ordning. I
denne Henseende har Fagforeningerne (s. d.)
skaffet sig en meget stærk Indflydelse. Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
