Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svend (Medhjælper) - Svend (Sønner af Svend Estridsøn) - Svend (danske Bisper) - Svend Aagesen - Svend Alfifasøn - Svendborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lønordning afsluttes i vor Tid uden
Samvirkning med det paagældende Fags Fagforening,
desuden deltager de fleste Fagforeninger
sammen med Mestrenes Organisationer som
ligestillet Part i Afgørelsen af Arbejdsstridigheder
gennem de nu i alle Fag værende
Voldgiftsretter. (Litt.: C. Nyrop, »Haandværksskik i
Danmark« [Kbhvn 1903]; samt talrige andre
Skrifter af samme Forfatter; R. Berg,
»Snedkerlavet 1554-1904« [Kbhvn 1904]).
R. B.
Svend, Navn paa to af Svend Estridsøn’s
Sønner, om hvem der i øvrigt kun vides lidet.
Den ene deltog i det første Korstog, rimeligvis
i Spidsen for en Skare Væringer; undervejs til
Antiocheia blev han overfaldet af en Skare
Tyrker og faldt (1097). Hans Bedrifter udmales
mest i senere Kilder; kendt er Tasso’s
Skildring i Digtet Gerusalemme liberata (oversat af
Baggesen i »Skandinav. Litt. Selsk. Skr«, 1806).
Den anden er kun kendt af Sakse’s malende
Skildring af Kongevalget 1104, da Erik Ejegod’s
Død var blevet kendt i Landet; ivrig efter at
faa Kronen red han af Sted til Viborg
Landsting, men blev syg undervejs og maatte lade sig
køre; da hans Sygdom forværredes, saa han
ikke kunde taale dette, lod han sig føre videre
i en Bærestol; men inden han naaede Tinget,
var han død. (Litt.: Riant,
»Skandinavernes Korstog« [Kbhvn 1868]; Ræder,
»Danmark under Svend Estridsøn og hans Sønner«
[Kbhvn 1871]).
J. O.
Svend, Navn paa tre danske Bisper. 1) S. af
Viborg (1133—53), Broder til Ærkebisp Asser,
døde paa Pilegrimsfærd i det hellige Land og
begravedes i Jerusalem. — 2) S. af Aarhus
(1166—91), yndede i høj Grad
Cistercienserordenen og var meget virksom ved
Grundlæggelsen af Øm Kloster, hvortil han
testamenterede meget Jordegods. S. deltog ogsaa i
Vendertog. Han begravedes i Øm Kloster. — 3) S.
af Aarhus (c. 1325 til c. 1353), var ivrig
Tilhænger af Kongehuset, hjalp Christoffer II til
Riget igen 1329, opholdt sig efter Kongens Død
i Tyskland hos Junker Valdemar og vendte
hjem med denne (1340); deltog i Kongens
Kampe med Holstenerne og sad i Fangenskab
1343-44.
J. O.
Svend Aagesen, eller Aggesen, dansk
Krønikeskriver fra Valdemar’ernes Tid. Om S.
A.’s ydre Liv vides ikke ret meget. Han tilhørte
en af Landets første Ætter — den samme, som
Ærkebisperne Asser og Eskil — og baade hans
Bedstefader Christjern og hans Fader deltog i
Borgerkrigen paa Erik Emune’s Side. Han har
færdedes ved Valdemar I’s Hof og deltaget i de
to Vendertog 1184 og 1185. Hans Dødsaar er
ganske ukendt. S. A. er Forfatter til to
historiske Arbejder, en kortfattet Danmarkshistorie,
skreven kort efter 1185, og en Skildring af
»Vederloven«’s (s. d.) Historie, der er af
Interesse ved sin Fremstilling af Reglerne for
Mandstugt i Kongens Gaard. Langt betydeligere
er dog hans Danmarkshistorie, hvori man ret
sporer den folkeligt vakte Aand fra
Valdemars-Tiden, der bryder gennem Middelalderens
tørre ell. snirklede Stil og for første Gang med
Liv og Anskuelighed fortæller de gl. Sagn fra
Hedenold, fornemmelig saadanne, hvis Brod er
vendt mod Tyskerne (Uffe- og Tyre-Sagnene).
S. A. bygger udelukkende paa mundtlig
Overlevering i Modsætning til Middelalderens
sædvanlige Krønikeskrivere, der gerne skrev ud af
hverandre; hans Plan er egl. kun at give en
paalidelig og sammenhængende dansk
Kongerække, medens han overlader selve den
vidtløftige Skildring af Begivenhederne til sin store
Eftermand Sakse. Kun den særlig berømmelige
Daad vil han redde fra Forglemmelse. Hans
Krønike bærer intet Spor af præstelig
Tankegang — han var sikkert ogsaa selv verdslig
Stormand — og han opfatter Manddomsdaaden
og den Ære, man vinder ved den, som det
ypperste, der er værd at eftertragte. Alt i alt er
hans Krønike et ejendommeligt Udtryk for
Valdemar-Tidens mandige og friske Syn paa
Livet. S. A.’s Værker er udgivne af M. C.
Gertz (»En ny Tekst af Sven Aggesens Værker«,
1915, optrykt i Scriptores minores historiæ
Danicæ, I, 1917) og oversatte af samme (1916—17);
jfr. ogsaa Jørgen Olrik, »Krøniker fra
Valdemarstiden« (1900—1901), hvis Oversættelse dog
bygger paa den ældre og mangelfulde Tekst.
J. O.
Svend Alfifasøn, dansk Underkonge i
Norge, død 1035. Efter Slaget ved Stiklestad (29.
Juli 1030) satte Knud den Store sin
14-aarige Søn S. A., som han i sin tidlige Ungdom
havde faaet med den angelsachsiske Kvinde
Alfifa ell. rettere Ælfgifu, til Konge over Norge.
S. A.’s Moder fulgte ham til Norge som
Formynder og Raadgiver. Stemningen i Norge
vendte sig snart mod Kong S. A. og hans Moder,
og den norsk-islandske Sagaoverlevering ved
meget at fortælle om deres haarde og ubillige
Love og ny Skattepaalæg — Overleveringer,
der dog synes stærkt farvede af den
Helgenglorie, som snart blev den dræbte Konge Olaf
(den Hellige) til Del. Omsvinget i Stemningen
over for den døde Konge og de Undere, der
skete ved dennes Lig, maatte i hvert Fald være
ugunstige for S. A.’s Kongedømme. Trønderne
indkaldte Olaf’s Søn Magnus, ogsaa det sydlige
Norge svigtede S. A., og denne maatte søge ned
til Danmark, hvor han kort efter døde, ikke
ret lang Tid før Faderen.
J. O.
Svendborg, Købstad i det sydlige Fyn, S.
Amt, Sunds Herred, ligger under 55° 3,6′ n. Br.
og 1° 58,0′ v. L. f.
Kbhvn (regnet fra
Frue Kirke) ved en
lille Bugt, der gaar
ind fra Svendborg
Sund, og i hvilken
ligger den lille Holm
Frederiksø, som
dækker for Havnen. Byen
ligger c. 43 km SSØ.
f. Odense, 30 km SSV.
f. Nyborg og 23 km
SØ. f. Faaborg og har
en meget smuk Beliggenhed, dels paa lave,
opfyldte Arealer og de mellem disse værende
relativt høje Partier og dels paa Skraaningen af
de Banker, som omgiver Byen i en Halvkreds,
og fra hvilke der er en fortrinlig Udsigt over
Byen og Sundet over til Taasinge. Det højeste
 |
| Svendborgs Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
