Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skandinaviske Fjeldryg for det nordlige og
mellemste S. i høj Grad afspærrende for
Varmetilførslen fra Atlanterhavet. Lapplands
Kuldeomraade, i hvis Centrum Middeltemperaturen
for Januar er ÷ 16°, begrænses i Øst af den
bottniske Bugt med dens Kysttemperatur ÷ 10°
til ÷ 11°, og i Vest af Fjeldryggen, og
strækker sig Syd paa lige til Jämtland. Her synes
den afstængende Mur i Vest at være noget
svagere, idet der fra Trondhjemsfjord over
Fjeldryggen og mellemste Jämtland gaar et Bælte,
hvis Middeltemperatur for Januar ÷ 8° til
÷ 10° er højere end baade Nord og Syd derfor.
Herpaa begynder et andet Kuldeomraade, hvis
Centrum ÷ 13° ligger V. f. Härjedalen, og i
hvilket Isotermerne ligger koncentrisk over det
sydlige Norrland og Svealand. Endog det
sydlige S. danner saa at sige et Klimaomraade
for sig med to, c. 300 m o. H. liggende
Kuldecentrer med ÷ 4° i Götaland, hvor det ene
ligger V. og det andet Ø. f. Vätterns Sydende.
Hele Vinteren varer i det nordlige Lappland
ikke mindre end 7 Maaneder eller fra Oktober
til Maj, medens dens Længde i det sydlige S.
og paa Gottland knap varer mere end 3
Maaneder. I Mellemsverige varer Vinteren omkring
4 Maaneder, og Sommeren et lignende
Tidsrum, hvorimod Foraar og Efteraar er korte
og kun omtrent 2 Maaneder hver. Øen Gottland
og andre særlig maritime Egne af S.
udmærker sig derimod ved et langvarigt Efteraar og
et Foraar, der sent viger for Sommeren.
Medens Foraaret i S. rykker langsomt frem fra
Syd til Nord, sker Sommerens Indtræden
derimod med stor Hastighed, Af stor Betydning
for Plantelivet er Nattefrostens Optræden eller
Længden af det for Nattefrost fri Tidsrum.
Dette varer i Karesuando c. 72 Dage eller fra 15.
Juni til 27. Aug., i Stockholm 4 1/2 Maaned og
paa Øen Ven (Hven) i Øresund 6 Maaneder. Det
frostfri Tidsrum vokser altsaa, jo længere man
kommer Syd paa, men dog ikke ganske jævnt,
da der hist og her findes Pletter med
ualmindelig megen Nattefrost. Som saadanne kan
nævnes Egne af Härjedalen med 58 frostfri
Døgn og det sydlige Älvsborgs Län med 65.
Begge disse Steder kan Nattefrost indtræde i
Juli. Den varmeste Sommermaaned er Juli.
Over hele S. raader da en virkelig
Sommervarme med en meget ringe Forskel mellem de
nordlige og sydlige Egne. I Haparanda er
Middeltemperaturen for denne Maaned + 14,9°
eller blot 1,5° lavere end i det sydlige Skåne. I
Lappland med Undtagelse af den nordlige Del
og Fjeldegnene samt for øvrigt i Norrland som
Helhed er Middeltemperaturen omkring 14 1/2°,
hvilket knap er lavere end i de indre Dele af
Götaland ved samme Højde over Havet. I
lavere liggende Egne i Svealand og Götaland
stiger Julis Middeltemperatur til 16 1/2° og under
særlig gunstige Forhold til 17°. Samtidig er
Østersøen og den bottniske Bugt saa vidt
opvarmede, at Døgnets Middeltemperatur paa Øer
og Kyster kun i ringe Grad afviger fra
Fastlandets. Den høje Sommertemperatur og den
ret lange frostfri Periode i det nordlige
Lappland skyldes Dagens Længde eller med andre
Ord de korte Nætter. I Karesuando (68° 27′
n. Br.) forbliver Solen om Sommeren 53 Døgn
over Horizonten, i Haparanda (65° 50′) lidt
over 23 Timer, i Stockholm (59° 21′) 18 1/2 Time
og i Lund (55° 42′) 17 1/2 Time. Af samme
Aarsag har man i Jokkmokk i Lapplands Indre
større Antal Timer med klart Solskin end i
Rom og Madrid! Her spiller dog ogsaa
Skydækket en Rolle. Sommeren er i S. ualmindelig
skyfri, idet man for hele Landet har beregnet
Skydækket til 50 %. Om Vinteren udgør det
74 %.
Den fremherskende Vindretning er i S.
Sydvest, i Nordsverige med en Dragning mod Syd
og i Sydsverige mod Vest. Lokale Forhold,
Bjerghøjder, Have, langstrakte Dale, Søer og
Vige, kan have betydelig Indvirkning, saa
Vindforholdene kan være forskellige endog paa
ganske nærbeliggende Steder. Den fremherskende
Vindretning vender sig med Aarstiden og
endog i Døgnets Forløb under Tendensen til
Udvikling af Land- og Søvinde. De sydlige Vinde
bringer i Almindelighed Varme og Fugtighed,
de nordlige Kulde og tørt Vejr, og Nordvesten
udmærker sig ved en klar og meget
gennemsigtig Luft, der hyppig bringer Nattefrost. Den
sydlige og sydvestlige Vind er den mest
regngivende paa Vestkysten, hvorimod Østkysten
faar sin meste Nedbør med østlige og
sydøstlige Vinde. Grunden til de fremherskende
Sydvestvinde og de mange Storme, der hjemsøger
S. og dets Farvande, er den, at de fra
Atlanterhavet kommende barometriske Minima som
Regel passerer over S. eller tæt Norden
derom. Ifølge Iagttagelser fra de svenske Fyr har
Vestkysten aarlig 20 Storme, Sydkysten 11,
Gottland 23, Bottenhavet 8, men Bottenviken kun 2.
Paa Gottland er Oktober den stormfuldeste
Maaned, hvorimod de største Vindhastigheder inde
paa Fastlandet først indtræffer i den koldeste
Aarstid, i Uppsala saaledes i Februar. Luftens
Fugtighed er underkastet en regelmæssig aarlig
Periode. Den absolutte Fugtighed er størst i
Juli og August og mindst i Januar eller
Februar, og den relative Fugtighed er størst om
Vinteren og mindst i Maj eller Juni. Den
aarlige Nedbør er i Gennemsnit for hele S. 515
mm. For de to nordligste Län er den dog kun
450 mm og for det øvrige Norrland 504 mm.
For Stockholms Län er Nedbøren 485 mm, for
Västmanlands 562 mm, for Värmlands 635 mm,
for Södermanlands 513 mm, for Skaraborgs 573
mm, for Göteborgs og Bohuslän 663 mm, for
Gottland 452 mm, for Kalmar Län 491 mm for Hallands
Län 691 mm og for Malmöhus Län 578 mm. S.’s
største Regnmængde (Gennemsnit for 1911—20)
har Riksgrænsen 1216 mm, Ramsered (Halland)
1087 mm, Leipikvattnet (Norrland) 950 mm,
Borås (Älvsborgs Län) 918 mm. Storlien
(Jämtland) 915 mm. Mindste Aarsnedbør for samme
Tidsrum havde Abisko 295 mm, Karesuando 309
mm, Stora Karlsö (ved Gottland) 335 mm og
Kalmar 428 mm. Vestkysten har altsaa en
betydelig større Nedbør end Østkysten, hvor
vedholdende Tørke ikke er sjælden i Særdeleshed
Foraar og Forsommer. Regnrigest er det
vestlige Lapplands Fjeldegne samt
Vestskraaningerne af de smaalandske og vestgötlandske
Højlande. I det hele taget fremgaar det utvetydigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
