Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pletter af Skorpelav (Lecanora) og hist og her lidt
Lyng, medens paa aabne Steder Rensdyrlavet
erstattes af Mosser og Lyngen af Græsser.
Den sydlige Naaleskovsregion,
der ogsaa benævnes Egeregionen, begynder ved
Egens Nordgrænse — en Linie fra Mundingen
af Ljusnan til Skagern, Nord om Vänern og ind
til den norske Grænse ved c. 59 1/2° n. Br.
Sydgrænsen for dette Omraade dannes af Granens
Sydgrænse, der passerer gennem den sydlige
Del af Bohuslän, det sydvestlige Västergötland,
det indre Halland, det sydvestlige Småland, det
nordlige Skåne og det sydlige Blekinge. Denne
Region omfatter dels Skovegne, hvor kun
mindre Omraader er dyrkede, dels Slettebygder,
der for største Delen er under Kultur. I
Sletteegnene erstattes Moserne ofte af Starkær, og
her har de for Regionen mest karakteristiske
Plantesamfund: Egeskove, Enge og urterige
Naaleskove, deres største Udbredelse. Paa
Grund af Kulturen er Planteverdenens
oprindelige Præg dog blevet i den Grad forandret, at
Regionen ikke mere udmærker sig ved en
bestemt Karakter, men særpræges ved den
almindelige Forekomst af en Mængde Træer og
Planter, der enten savnes eller kun forekommer
sparsomt i den nordlige Naaleskovsregion.
Saaledes nævnes Eg (Quercus pedunculata), Ask
(Fraxinus excelsior), Ælm (Ulmus glabra), Løn
(Acer platanoides og Pseudoplatanus), Lind
(Tilia ulmifolia), Tjørn (Cratægus oxgachanta
og monogyna), Korsved (Rhamnus cathartica),
Hassel (Corylus avellana) og Gedeblad
(Lonicera xylosteum). Naaleskovene er hovedsagelig
blandede Naaleskove med de samme
Karakterplanter som i den nordlige Naaleskovsregion,
skønt en Del nye Arter er tilkomne. Ved stærk
Udhugning er dog mange af disse Skove
ødelagte og stærkt udtyndede. I Bohuslän og
Västergötland er saaledes vidtstrakte gamle
Skovarealer omdannede til Lyngheder. I Egeskovene
forekommer Eg med Indblanding af Ask og
Ælm som Højskov, og Hassel, Tjørn, Slaaen
(Prunus spinosa) og Vild Rose (Rosa canina)
som Underskov samt en Bevoksning af
Græsser og Urter i Skovbunden. Egen findes
hyppigst paa de mest klimatisk begunstigede
Steder særlig i Kystegnene, omkring Søerne, i
Floddalene og paa frostfrie Plateauer. Det er
saaledes særlig Egebevoksningerne, der har
maattet vige for Kulturen. I den sydlige Del
af Omraadet samt langs Kysterne forekommer
ogsaa Bøg (Fagus silvatica) enkeltvis og i
Smaalunde. I Småland ses Bøgen mest paa
Bakketoppene, hvor den kan undgaa den sure
Jordbund. — Flere Steder forekommer Enge
med spredt Bevoksning af Løvtræer og en rig
Urte- og Græsvegetation. Dette er særlig
Tilfældet i Siluromraaderne, hvor Jordbunden er
kalkrig. Moserne har den samme Karakter som
i den nordlige Naaleskovsregions sydlige Egne.
Søerne har et veludviklet Højgræsbælte af
Tagrør (Phragmites communis), Søkogleaks
(Scirpus lacustris) og Dunhammer (Typha
angustifolia). Uden for dette Omraade følger et Bælte
af Planter med Flydeblade som Nøkkerose
(Nymphæa alba), Aakande (Nuphar luteum) og
Vandaks (Potamogeton natans), og derefter
følger Planter, som blot skyder Blomsterne
over Vandet eller helt er nedsænkede i dette.
Klippernes Bevoksning er den samme som i den
nordlige Naaleskovsregion.
Bøgeregionen omfatter den sydlige Del
af S. tillige med Öland og Gottland, skønt Bøgen
ikke mere findes vildtvoksende paa disse Øer.
Sydvestgrænsen for Granens alm. Optræden
danner Bøgeregionens Nordgrænse.
Landskabets Karakter bestemmes foruden af de
udstrakte dyrkede Arealer af Bøgeskove og i
mindre Grad af Kær og Moser samt udstrakte
Lyngheder, der særlig optræder i Regionens
nordlige Del. Foruden Bøg findes Eg (Quercus
pedunculata og sessiliflora) samt paa fugtig
Bund hele Skove af Graaæl (Alnus incana).
Flere Steder ved Kysterne findes
Flyvesandsstrækninger. Bøgeskovene er i Almindelighed
tætsluttede, og Skovbunden har fraregnet
Stenenes Mosdække kun enkelte spredte Planter
som Anemone (Anemone nemorosa), Skovsyre
(Oxalis acetosella), Skovmærke (Asperula
odorata), Barsvælg (Galeobdolon luteum =
Lamium galeobdolon), Bunke (Deschampsia flexuosa)
samt Bregner (Polypodium og Dryopteris).
Lynghederne, af hvilke mange tidligere har
været Ege- eller Bøgeskove, udmærker sig ved
et næsten sammenhængende Lyngdække med
spredt Forekomst af Tyttebær, Revling,
Klokkelyng (Erica tetralix) samt Faaresvingel
(Festuca ovina), Bunke og paa sine Steder Visse
(Genista pilosa). I Lynghedens Bund findes et
Tæppe af Laver og Mosser, mest Arter af
Cladonia, Polytrichum og Hylocomium. Hist og
her i Lyngheden træffes sumpede Pletter med
Torvemos og Pors (Myrica gale). I
Flyvesandsegne vokser Marehalm (Elymus arenarius)
og Hjælme (Psamma arenaria) i selve
Flyvesandsbæltet, og inden for dette optræder paa de
østlige og sydlige Kyster Skov, men paa
Vestkysten Hede. — S.’s samlede Skovareal udgør
(1924) 9418990 ha eller c. 52 % af hele
Landets Areal.
Havets Planteverden udgøres
hovedsagelig af Alger og er kraftigst udviklet paa
fast Bund. For øvrigt bestemmes den først og
fremmest af Lystilgangen og Vandets
Saltholdighed, og følgelig er den rigest udviklet paa
Vestkysten af S. og bliver tarveligere og ændrer
Karakter i Østersøen og den bottniske Bugt,
efterhaanden som Saltmængden formindskes
N. paa. Paa Vestkysten skelnes indenfor 40 m
Isobaren tre Dybdebælter. Nærmest Kysten (det
litorale Bælte) er Karakterplanterne Blæretang
(Fucus vesiculosus), Savtang (Fucus serratus)
og Buletang (Ascophyllum nodosum), i det
mellemste Bælte (det sublitorale Bælte)
optræder særlig Bladtang (Laminaria digitata og
saccharina), medens i det dybere Bælte (det
elitorale Bælte) Rødalger er overvejende. Det
sidste Bælte findes ikke i Østersøen og den
bottniske Bugts Brakvand.
P. Gr. a. de klimatiske Forhold aftager
Vækstperioden fra Syd til N. Tiden fra
Løvspring til Løvfald veksler saaledes fra 5
Maaneder i Sydsverige til 3 Maaneder i Nordsverige.
Som Hovedkaraktermærker for den svenske
Plantevækst i Forening med den norske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
