Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Plante- og Dyreverden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1850 fandtes Ulve i Uppland og Västergötland.
For Udryddelse af Rovdyr og Skadedyr har de
fleste svenske Län udsat Belønninger. For
Nedlæggelsen af Bjørn er Præmierne nu alle Vegne
ophævede; det eneste Län, hvor dette store
Rovdyr endnu ret hyppig forekommer, er
Norrbottens Län, og her nedlagdes 1924 6 Bjørne.
Samme Aar blev der i hele S. nedlagt i alt 5
Ulve, 9 Losser, 41 Jærver. Af Elsdyr (Älg)
nedlagdes 1210 Stykker. Til de store Naaleskove
hører endvidere Skovmaaren (Martes martes)
samt Elsdyret, der lever fra Polarkredsen ned
til Småland, og af Fugle Tjur, Jærpe, Trane,
Holtsnæppe (Scolopax rusticula), Duehøg,
Spurvehøg, Ormvaagen (Buteo buteo), den store
Hornugle (Strix bubo), Sangdrossel, Rødkælk,
Grønsisken (Fringilla spinus), et Par
Korsnæbarter (Loxia pityopsittacus og L. curvirostra),
hvilke sidste har tilpasset sig saaledes til de
nordiske Naturforhold, at de lægger Æg i
Februar, samt Dompap, 3 Mejser (Parus
cristatus, borealis og ater) og Fuglekongen (Regulus
cristatus). Ved Søer og Kær i Naaleskoven
træffes en Del mindre Vadefugle samt Ænder,
Dykænder og Storlom (Colymbus arcticus) og
længst mod Nord Sædgaasen (Anser segetum)
og Hvinanden (Fuligula clangula). I de
allernordligste Skovegne alene findes Lavkrigen
(Garrulus infaustus), medens Nøddekrigen eller
Skovskaden (Garrulus glandarius) erstatter den
Syd paa, og endvidere Lappuglen (Strix
lapponica), Sidensvansen (Ampelis garrulus) og
Krognæb (Pinicola enucleator). Som en
fortrinsvis Beboer af Naaleskoven kan endnu
nævnes Sortspætten, og Urfugl træffes her
ligeledes, skønt dens egentlige Hjem er
Skovgrænserne og Smaaskovene paa Sletterne. — I det
svenske Slette- eller Lavlandsomraade, der
iberegnet mindre Skovpartier og Parker omfatter
en Del af Svealand og Hovedmassen af
Götaland, er Ræven nu det fornemste Rovdyr, og
her lever endvidere Grævling og Pindsvin samt
i de sydlige Egne indtil Väster- og
Östergötland Raadyret. Af Fugle, der særlig hører
hjemme her, nævnes Agerhøne, Taarnfalk,
Lærkefalk, Hornugle, Katugle, Grønspætte,
Sanglærke, Spætmejse, Allike, Stillids (Fringilla
carduelis), Tornirisk (Fringilla cannabina),
Bynkefugl (Saxicola rubetra), Blaaduen
(Columba ænas) og Ringduen (Columba
palumbus), hvilke sidste dog ogsaa gaar langt
op i Naaleskovsregionen. I de sydligste
Lavlandsegne, altsaa i Skåne og Nabolandskaber,
forekommer foruden de ovennævnte en Del
Arter, der ikke gaar længere Nord paa. Dette
er saaledes Tilfældet med Kronhjort, Daadyr,
hvilket dog i sin Tid er indført til S., Ilder,
Muldvarp samt nogle Flagermus og af Fugle
Stork, Hejre, Raage, Toplærke, Kornspurv,
Nattergal samt Knopsvane, hvilken sidste dog
ogsaa findes i Uppland. Til det sydligste S.
horer ogsaa Flertallet af Landets Paddearter.
Fordum har Dyrelivet i Skåne været meget
forskelligt fra Nutidens, og man har i
Tørvemoser fundet Rester af Vildren, Elsdyr, Bæver,
Urokse og Bisonokse samt en Sumpskildpadde
(Emys orbicularis).
I S.’s talrige Indsøer og Vandløb lever et
betydeligt Antal Fiskearter, der næsten alle er
madnyttige. Størst Rolle spiller Laksen, idet S.
har omkring 40 lakseførende Elve med en
sammenlagt Længde af 9000 km, hvoraf 3700
km er tilgængelige for Laksen, der yderligere
forekommer i Vänern, Vättern, Siljan og
Storsjön, fra hvilke Søer den ikke gaar til Havet.
Ligeledes Aalen fanges i Mængde i Elvene
under dens Vandring til Havet, og af
Ferskvandsfisk nævnes yderligere Gedde og Aborre, der
er yderst almindelige, Sandarten,
Ferskvandskvabben, Brasen, Skallen og Emden samt af
Laksefisk Helten og Sikløjen (Corregonus
albulus), der særlig forekommer mod Nord,
Fjeldørred og Stalling, hvilken sidste ogsaa lever i
Bottenhavet. En naturlig Følge af Østersøens
Fattigdom paa Salt er, at kun faa
Havdyreformer gaar derop, og at Faunaen er fattig paa
Former. Torsken gaar dog langt op i den
bottniske Bugt, og Silden, der er Østersøens
vigtigste Fisk, er udbredt over hele Østersøomraadet.
Den forekommer i Østersøen og den bottniske
Bugt i en Varietet kaldet Strömmingen. En
ganske ejendommelig Dyreverden er knyttet til de
svenske Skærgaardskyster. Her træffes
Odderen, der dog ogsaa langs de ferske Vande gaar
langt ind i Landet. Af Fugle, der er
karakteristiske saavel for S.’s vestlige som østlige
Skærgaarde, nævnes flere Maagearter (Larus canus,
fuscus, argentatus og marinus), nogle Terner,
blandt hvilke den vigtigste er Sterna hirundo,
Kjoven (Stercorarius parasiticus), Edderfugl,
Tejste, Strandskade, Stenvender (Strepsilas
interpres), den store Strandpiber (Aegialitis
hiaticula), Havørn, Ravn og Skærpiplærke (Anthus
rupestris). I de østlige Skærgaarde træffes
foruden disse tillige Alk og Fløjlsand
(Fuligula fusca), hvilken sidste dog ogsaa ruger i de
nordsvenske Indsøer. Desuden træffes flere
Indlandsformer som Krage og Vipstjert langt ude
paa Skærene. Endvidere kan til
Skærgaardsfaunaen regnes Sælerne, af hvilke Ringsælen
(Phoca foetida) blot tilhører Østersøen, medens
Graasælen (Halichoerus gryphus) og den
plettede Sæl (Phoca vitulina) ogsaa forekommer
ved Vestkysten.
(Litt.: E. Tuneld, »Inledning till
geographien öfver S.« [1741; 6. Opl. 1785-92]; K. V.
A. Tham’s, »Beskrifning öfver S.’s rike«
[1849—55]; G. Thomée m. fl., »Historiskt,
geografiskt och statistiskt lexikon öfver S.«
[1858—65]; H. Hofberg, »Genom S.’s bygder«
[Göteborg 1881—82]; K. M. Rosenberg,
»Geografiskt, statistiskt handlexikon öfver S.«
[1881—83]; M. Höjer, »Konungariket S.« [1872—84];
J. Nyström, »Handbok i S.’s geografi«
[Sthlm 1895]; L. Passarge, »Schweden«
[Berlin 1897]; R. Kjellén, »Inledning till S.’s.
geografi« [Göteborg 1900]; J. Nyström, »S.’s
rike« [Sthlm 1899—1902]; A. Sandström,
»Natur och arbetslif i svenska bygder«
[1908—10]; G. Sundberg, »Ekonomisk-statistisk
beskrifning öfver S.’s olika landsdelar« [1910]; P.
Stolpe, »Geografiska betingelser för
näringslifvet inom S.’s olika landsdelar« [1912]; J.
Guinchard, »S.’s land och folk« [1915-16];
I. Flodström, »Naturförhållandena i S.«
[Sthlm 1918]; K. Ahlenius, A. Kempe, O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
