Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 703 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Befolkningsforhold) - Sverige (Statsforfatning og Forvaltning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aar	Ægteskaber	Fødsler	Dødsfald
1751—60	8,99	35,67	27,24
1761—70	8,52	34,17	27,57
1771—80	8,49	33,01	28,87
1781—90	7,88	31,95	27,92
1791—00	8,55	33,31	25,35
1801—10	8,27	30,86	28,23
1811—20	8,73	33,31	25,79
1821—30	8,32	34,63	23,63
1831—40	7,14	31,47	22,78
1841—50	7,27	31,10	20,59
1851—60	7,61	32,79	21,69
1861—70	6,54	31,40	20,16
1871—80	6,81	30,48	18,27
1881—90	6,26	29,06	16,94
1891—00	5,94	27,14	16,36
1901—10	6,00	25,77	14,89
1911—20	6,26	22,11	14,29
1921—25	6,29	19,10	12,05

Befolkningstilvæksten har ikke været saa
stor som Overskudet af Fødsler over for
Dødsfald, idet der navnlig i Perioden 1860—1914
har fundet en Udvandring Sted langt større
end Indvandring. Udvandringen, der i ganske
overvejende Grad gjaldt De forenede Stater,
omfattede i 1860—70’erne c. 15000 Personer
aarlig; i 1880’erne over 38000, 1890—1910 c.
25000 og 1911—14 c. 15000 Personer
aarlig; under Verdenskrigen er der i S. som i
andre Lande en stærk Nedgang i
Udvandringen (8 à 10000 aarlig); 1923 viser atter et
saa stort Tal som 28000, men den amer.
Indvandringslovgivning vil nu sætte snævrere
Grænser for Tallet. Til S. indvandrer aarlig c. 8000
Personer, hvoraf henved den ene Halvdel fra
de andre skandinaviske Lande og Finland, den
anden fra Amerika.
J. D.

Statsforfatning og Forvaltning.

I. Forfatningens Udvikling.
Sveriges Statsforfatning hører ligesom den eng. og
i Modsætning til de fleste moderne
Forfatninger til de gamle hist. tilblevne Forfatninger,
der har udviklet sig gennem Aarhundreder
mere i Kraft af hjemlige Erfaringer end under
Paavirkning af fremmede Forbilleder. Den
bærer derfor endnu paa adskillige Punkter et
ejendommeligt gammeldags Præg, selv om de
sidste Aartiers demokratiske parlamentariske
Udvikling særlig efter Opløsningen af Unionen
med Norge 1905 mere og mere har nærmet
den til den alm. moderne parlamentariske
Type. Hvad der længe udmærkede den sv.
Forfatning, var en stærk, men lovbunden Kongemagt.
I den karolinske Tid gled dette Styre, særlig
under Karl XII, over til et faktisk Enevælde,
for derefter i den saakaldte Frihedstid
(1718—72) under de magtejende Stænders
Herredømme at reduceres til en ren Skygge. Paa dette
Rigsdags-Enevælde — en Forløber for senere
Tiders parlamentariske Styre — gjorde Gustaf
III’s Statskup 1772 en brat Ende; en stærk
Kongemagt kom igen til Roret, og ved
Forenings- og Sikkerhedsakten af 1789 øgede den
igen sin Magt stærkt paa Rigsdagens
Bekostning. Efter Gustaf IV’s Afsættelse 1809 havde
man imidlertid i Sverige faaet nok baade af
Konge- og af Rigsdags-Enevælde, og i
Regeringsformen af 1809 søgte man nu i
Overensstemmelse med den Montesquieu’ske Lære om
Statsmagternes Adskillelse at grundfæste en
ligelig Magtfordeling mellem Konge og Rigsdag.
Det er paa denne Grundvold, at den sv.
Forfatning senere har udviklet sig videre, omend
umiskendeligt i den Retning, at den stærke
personlige Kongemagt, som Forfatningens Ordlyd
hjemler, i Praksis mere og mere er blevet
trængt tilbage for et parlamentarisk
Regeringsstyre i moderne Stil.

II. Grundlovene. S. har 4 Grundlove,
nemlig Regeringsformen (R. F.) af 6. Juni 1809
med mange senere og sidst i 1922 vedtagne
Ændringer, Rigsdagsordningen (R. O.) af 22. Juni
1866, ligeledes med mange senere og sidst i
1923 vedtagne Ændringer, Successionsordningen
af 26. Septbr 1810 med de i 1921 vedtagne
Ændringer, og Trykkefrihedsordningen af 16. Juli
1812 med de sidst i 1923 vedtagne Ændringer:
Af disse er dog R. F. den øverste og egentlige
Grundlov; R. O. indeholder for en stor Del
nærmest Forretningsordensforskrifter for
Rigsdagen, Successionsordningen Reglerne om
Arvefølgen, og Trykkefrihedsordningen giver en
hel Række alm. strafferetlige og processuelle
Bestemmelser. Iflg. R. F. § 85 skal da ogsaa
de øvrige Grundlove være i Overensstemmelse
med de i R. F. udtalte Grundsætninger. Til
Grundlovsændring kræves iflg. R. F. § 81 og
R. O. § 64, at et Forslag herom først vedtages
paa en ordentlig Rigsdag og derefter paa ny
vedtages paa den første ordentlige Rigsdag
efter afholdte ny Valg til Andet Kammer. Om
de iflg. Unionen med Norge fra 1814 til 1905
tidligere gældende, men nu bortfaldne,
Rigsaktbestemmelser henvises til Oversigten over
S.’s Historie.

III. Kongemagten og Statsraadet.
Iflg. Successionsordningen af 1810 tilfalder
Kronen Efterkommerne af Kong Carl Johan, Prins
af Ponte-Corvo, ell. det kgl. Hus Bernadotte i
streng agnatisk Linealfølge. Gifter en Prins sig
uden Kongens Vidende og Samtykke ell. gifter
han sig, selv med Kongens Samtykke, med en
privat sv. ell. udenlandsk Mands Datter, mister
han Arveretten til Tronen baade for sig selv og
Efterkommere. Kongen skal tilhøre den rene
evangeliske Lære efter den augsburgske
Konfession og er myndig med sit fyldte 18. Aar.
Han har at styre Riget ved Hjælp af et
Statsraad, der udnævnes af ham, og hvori kun
indfødte svenske Statsborgere, ɔ: saadanne, der er
Statsborgere i Kraft af Fødsel, og af den rene
evangeliske Lære kan have Sæde. Statsraadet
skal bestaa af mindst 8 og højst 10 Ministre
(statsråd), der er Chefer for et Ministerium
(departement), samt af tre Ministre uden
Portefeuille (utan departement), ogsaa kaldede
konsultativa statsråd. Statsraadets første Medlem
kaldes Statsminister; han og
Udenrigsministeren er de eneste, der officielt kaldes Ministre,
medens de andre officielt betegnes som
»statsråd«. Statsraadet i Forening med Kongen
betegnes som »Kgl. Majestæt«, Statsraadet alene
som »Regeringen«, og det er denne
parlamentarisk ansvarlige Regering, der mere og mere
er blevet den egl. Styrer af Riget.

Ejendommeligt for S. er det vide Omfang,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>