Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Några nya mathematiska och physicaliska
försök« 1716—17, paa en vis Maade fortsat i den
1720 begyndende Acta litteraria Sueciæ, der
imidlertid, efter at det 1730 var blevet det
omdannede Uppsala Videnskabernes Selskabs
Organ, mistede sin Tidsskriftskarakter. I Lund
grundlagde 1718 Filosoffen Andreas Rydelius
den i 4 Aar bestaaende Publikation, »Nödiga
förnufftsöfningar«, af filosofisk, moralsk og
litteraturhistorisk Indhold.
I Frihedstiden, hvis kulturelle Opblomstring
paa saa godt som alle Omraader er
iøjnefaldende, fik ogsaa Publiciteten et mægtigt
Opsving. Den videnskabelige Linie fortsattes af
»Tidningar om the lärdas arbeten«, hvis
Recensioner imidlertid hovedsagelig gjaldt
økonomiske og skønlitterære Emner. Noget senere
begyndtes af Boghandleren Lars Salvius 1745
»Lärda tidningar«, som kom til at bestaa i 29
Aar og mere maa bedømmes som et Organ for
Salvius’ store Boghandlervirksomhed end som
ledende kritisk Organ. Langt større Bet. fik
den Form af populært moraliserende
Tidsskrift, som efter eng. Mønster 1730 startedes af
Brødrene Carl og Edvard Carlsson under Navn
af »Sedolärande Mercurius«, og som fik sin
mest glimrende Repræsentant i »Then Swänska
Argus«, den sv. Journalistiks berømteste
Frembringelse i det 18. Aarh. Den anonyme
Udgiver, daværende Kancellist Olof Dalin, havde
sat som Tidsskriftets Motto det Horats’ske Utile
dulci, og forstod ved en behændig Blanding af
frisk Satire og sund Moral paa en for Datiden
helt ny Prosa til den Grad at interessere
Almenheden, at Tidsskriftet i de to Aar, det
udkom, Decbr 1732—Decbr 1734, blev det alm.
Samtaleemne og, da det ophørte, »sørgede man
over hele Riget som over et besynderligt
Dødsfald«. Som Bevis paa dets Popularitet kan
ogsaa mindes om, at det trods sit specielt sv.
Anlæg 1740 oversattes til Dansk og i Danmark
banede Vejen for lgn. Foretagender af I. Ries,
J. E. Schlegel og J. Sneedorf. — Frihedstidens
stærke økonomiske og politiske Interesser
fandt selvfølgelig ogsaa Udtryk i
Journalistikken; for en stor Del er disse Frembringelser
af ret efemer Art. Ejendommeligst var uden
Tvivl Ugeskriftet »En ärlig swensk«, udg.
1755—56 af det herskende Hatteparti »til Frihedens
Befæstelse« og redigeret af censor librorum
Nils Oelreich. En særlig Karakter har den
store Gruppe af Tidsskrifter, som har til
Ophavsmand C. C. Gjörwell, »den første sv.
Journalist«. Hans mangesidige Interesser og Iver
for at være »det almene« til Nytte gav sig
Udtryk i en Række Publikationer af skiftende
Størrelse og Titler, men alle med i Hovedsagen
ensartet Indhold, Afh. i Historie, Filosofi,
Naturvidenskab og Økonomi, lærde Nyheder,
Recensioner og »Statsnyheder«. Typisk for hans
Virksomhed er »Den sv. Mercurius«,
udkommende i Aarene 1755—65, trods sine Mangler
Sveriges første kritiske Tidsskrift af Bet. og af
særlig Vigtighed ved den Kontakt, det
tilvejebragte mellem den sv. Almenhed og det
kulturelle Arbejde ude i Europa. — Den hidtil
nævnte periodiske Litt. havde til
Udgivelsessted Rigets Hovedstad, hvor ogsaa stadig det
officielle Nyhedsorgan, fra og med 1720 under
Titel »Sthlm’s Post Tidningar« og fra og med
1760 med en særlig Indenrigs-Afdeling, »Inrikes
Tidningar«, vedblev at udkomme. Ogsaa i
Provinserne var imidlertid en Række Blade, de
fleste udkommende en Gang om Ugen,
efterhaanden opstaaet. De ældste Provinsblade var
»Götheborgs Weko-lista« 1749—57, det endnu
udkommende »Carlscronas Wekoblad«,
paabegyndt 1754, »Norrköpings Wekotidningar« fra
1758, ogsaa dette Blad endnu bestaaende,
»Götheborgska Magasinet« med forsk. betitlede
Efterfølgere 1759—66 (af delvis mere
litterær Karakter) samt »Nyköpings Wekoblad«
fra 1764. Med Censurens Afskaffelse og
Trykkefrihedens Indførelse 1766 maa ganske vist
en ny Periode i den sv. Presses Historie
betragtes som værende begyndt; denne
karakteriseres imidlertid i sit første Aarti ikke af
nogen særlig Opblomstring. Dog grundlagdes
nu Sveriges første Dagblad, »Dagligt
Allehanda«, egl. et Annonce- og Nyhedsblad med
enkelte økonomiske og moralske Artikler, men
lidt efter lidt fyldt af allehaande Indsendere
paa baade Poesi og Prosa. Der fremkom
ogsaa en Række mindre Presseorganer af politisk
og økonomisk Karakter for snart at ophøre; en
Del nye Provinsblade, bl. a. »Lunds
Weckoblad« (fra 1775) kom til, og de allerede
tidligere virksomme Gjörwell, Anders Berck
(Bladet »Posten«) og Göteborgeren Johan Rosén
fortsatte deres fortjenstfulde
Udgivervirksomhed. Det var imidlertid først den 1778
paabegyndte »Stockholmsposten«, der
litteraturhistorisk og kulturelt dannede Epoke. Ganske vist
først efter et Aarti som Hovedredaktør, men
allerede fra Beg. som Bladets ypperste Pen
satte J. H. Kellgren sit Præg paa dette og
oparbejdede det til Sveriges i det 18. Aarh.’s
sidste Aartier ledende litterære Blad, en
veltalende Tolk for Oplysningstidens og særlig
Voltaireanismens Ideer. I Kamp mod
»Stockholmsposten« optraadte en anden af den
gustavianske Tids store Journalister, Thomas
Thorild, med varme om end overspændte
Frihedsartikler i »Den nya Granskaren« 1784.
Nævnes bør ogsaa »Tidningar utgifne af ett
säliskap i Åbo« 1771—78 og 1782—85, hvor flere
af Tidens unge Skønaander debuterede, samt
de mere ell. mindre oppositionelt farvede
»Sanning och nöje«, udg. 1779 af J. Cederhielm,
»Välsignade tryckfriheten«, udg. af P. Lund
1781—84, og »Medborgaren«, udg. af K. F.
Nordenskiöld 1788—93. Ved Forfatningerne af 1785
blev Trykkefriheden betydeligt beskaaret, men
frigaves paa ny efter Gustaf III’s Død, 1792.
Dette Aar startedes »Extraposten«, der med
K. G. Leopold som mest fremragende
Medarbejder bestod til 1795, men ogsaa et Organ
som »Patrioten«, i hvilket L. M. Philipson
1792—94 gjorde Propaganda for den fr.
Revolutions Ideer. Gustaf IV Adolf’s
Formynderregering var imidlertid langtfra frihedsvenlig,
og allerede 1793 begyndtes en ny Kampagne
imod Pressens Frihed, der kulminerede, da
den mod hele Oplysningskulturen stærkt
oppositionelle Gustaf IV Adolf blev myndig. Nu
genoplivedes 1798 Forfatningerne af 1785, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
