Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svingel (Græsslægt) - Svingfjer - Svinghjul - Svingkraft - Svingkugler - Svingkøller - Svingninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rodstokken danner løse Tuer; Straaet naar en Højde
af 0,5—0,75 m. Den vokser paa god, sund
Engbund og ved Vejkanter og hører til Danmarks
værdifuldeste Enggræsser. Den dyrkes
endvidere i mindre Udstrækning paa 2- ell.
fleraarige Græsmarker i Blanding med andre
Græsser samt Kløver og maa paa frugtbare,
gødningskraftige, fugtige Jorder betragtes som
et værdifuldt og varigt Fodergræs. Til Frøavl
har den i de sidste 3 à 4 Aartier været dyrket
i stærkt vekslende Udstrækning, i 1926 paa 1353
ha. Nær beslægtet med denne er Strand-S.
(F. littorea Wahlenb.), der er af kraftigere
Vækst, har mere alsidig, noget nikkende Top
med omtr. lige lange Topgrene og
æg—lancetformede, 4—5-blomstrede Smaaaks. Den
vokser fortrinsvis paa Strandenge og dyrkes ikke.
Vidt forsk. fra disse bredbladede Arter er
Faare-S. (F. ovina L.), der vokser paa tørre
Sandbakker og Lyngheder, Stivbladet S.
(F. duriuscula L.), ligeledes fortrinsvis paa
tørre Jorder, og Rød S. (F. rubra L.), hvoraf
forsk. Former vokser paa Tørveenge, i
Sandklitter, ved Veje o. s. v. De har alle
børsteformede, blaagraalige ell. matgrønne Rodblade
og lidet fremtrædende Stængelblade. De to
første danner Tuer, den sidste har Udløbere.
Inderavnen er stakbærende. De er af ringe
Værdi som Fodergræsser; Stivbladet S. dyrkes dog
en Del paa magre, tørre Agerjorder.
Fortrinsvis i Skove og Krat vokser Skov-S. (F.
silvatica Vill.) og Kæmpe-S. (F. gigantea Vill.),
begge med brede Blade, den første uden, den
sidste med Stak.
K. H-n.
Svingfjer, se Fjer.
Svinghjul anvendes til at holde en
omdrejende Aksels Bevægelse saa jævn, som
Forholdene kræver det, dels inden for den enkelte
Omdrejning, dels i længere Perioder. S. er et
paa Akselen fastkilet Hjul med en tung Krans,
som p. Gr. a. sin store Masse og Hastighed
kan optage en betydelig Arbejdsmængde i sig,
og det er derved i Stand til, naar f. Eks. en
Kraftmaskine frembringer mere Arbejde, end
Arbejdsmaskinerne i Øjeblikket kræver, at
optage dette Arbejde, indtil Regulatoren (s.
d.) kan træde i Virksomhed, uden at
Kraftmaskinen kommer til at gaa væsentlig hurtigere.
Er omvendt Arbejdsforbruget i Øjeblikket
større end Arbejdsudviklingen, afgiver S. noget af
sin Arbejdsmængde og forhindrer, at
Kraftmaskinen gaar i Staa ell. sagtner sin Gang for
meget. Det er dog navnlig de inden for en
kortere Periode, f. Eks. svarende til en
Omdrejning af Akselen, optrædende
Uregelmæssigheder i en Kraftmaskines Arbejdsudvikling ell.
en Arbejdsmaskines Kraftforbrug, som S.
tjener til at udligne ell. uskadeliggøre, og ved at
vælge de rette Forhold for Hjulets
Periferihastighed og Hjulkransens Vægt er man i
Stand til at gøre Uregelmæssigheden i Akselens
Omdrejningshastighed saa lille, man vil. Ved
Drift af Dynamomaskiner gaar man ofte meget
vidt i denne Retning, forlanger saaledes, at
Uregelmæssighedsgraden (hvorved forstaas
Differensen mellem Akselens største og mindste
Vinkelhastighed divideret med
Middelhastigheden) ikke maa overstige f. Eks. 1/300, medens
man ved andre Maskiner kan tillade en langt
større Uregelmæssighedsgrad, ja ved simple
Maskiner ofte kun forlanger, at S. skal kunne
bringe Maskinen over Dødpunkterne. S.
udføres som Regel af Støbejern, men bliver
Periferihastigheden meget stor, maa man af
Hensyn til den Fare for Sprængning, som
Centrifugalkraften frembringer, udføre S. af
Smedejern. I enkelte Tilfælde (Mannesmann’s
Skraavalseværker, s. d.) har man endog været nødt
til at fremstille S. ved Omvikling af et
Smedejerns Skelet med meget stramt paalagt
Staaltraad; Opgaven var her at opsamle en stor
Arbejdsmængde i Tiden mellem to Valsninger
for derefter at afgive den under den
paafølgende Valsning, der i en kort Tid bruger et
saa stort Arbejde, at der uden dette særlige S.
vilde kræves en Dampmaskine af urimelig store
Dimensioner.
S. C. B.
Svingkraft, se Kræfters
Sammensætning.
Svingkugler, som ikke just behøver at have
Kugleform, anbringes paa Enden af Armene af
Skrueslagpresser, f. Eks. de ældre
Møntpresser, for ved deres levende Kraft at gøre
Pressens Slag tilstrækkelig virksomt.
(F. W.). D. H. B.
Svingkøller, se Fluer.
Svingninger (Oscillationer) er
Forandringer af en Størrelse, karakteriserede ved, at
Størrelsens Værdi afviger snart til den ene,
snart til den anden Side af en vis
Gennemsnitsværdi, hvorved Afvigelserne ikke gaar ud
over en vis endelig Størrelse, som danner
Grænsen for S.’s Størrelse. I denne almindelige
Forstand kan man tale om S. i en Befolknings
Størrelse, i Barometerstanden og andre
meteorologiske Elementer o. s. v. I snævrere
Betydning tænker man ved S. særlig paa
Fysikkens svingende Bevægelser. Det
simpleste Eksempel paa en svingende
Bevægelse har vi i Pendulet, hvor Bevægelsen
direkte kan følges med Øjet. Det samme
gælder ved Overfladebølger paa Vand og andre
Vædsker, hvor de enkelte Vædskedele ogsaa
udfører en Art svingende Bevægelse (se
Bølgebevægelse). Begge disse
Bevægelser er væsentlig foraarsagede af
Tyngdekraften. De elastiske Kræfter i Legemerne giver
Anledning til S., der i Almindelighed er meget
hurtigere og derfor ikke altid iagttages saa let
direkte ved Synet, men naar de er
tilstrækkelig hurtige, giver de sig til Gengæld til Kende
for Øret som Lyd (s. d.). Foruden disse S. af
alm. materielle Legemer har vi Elektricitetens
S. i de elektriske Svingningskredse, hvor det
primært er de negative Elektroner i Kredsens
Ledninger, der udfører en svingende
Bevægelse. Da Elektronerne har en vis om end
ringe Masse, kunde man med en vis Ret ogsaa
regne selve Elektronernes S. til de materielle
S.; denne Betegnelse kan derimod ikke
anvendes paa de S. i den elektriske og magnetiske
Feltkraft, som foraarsages af Elektronernes
Bevægelse, og som med Lyshastighed breder sig
ud fra den svingende Kreds i Form af
elektromagnetiske Bølger. Hvor Bølgerne møder
bevægelige elektriske Ladninger, vil de atter sætte
disse i Svingninger, og paa denne Overførelse
af svingende Bevægelse beror Radiotelegrafien
og Radiofonien. Endvidere er Lysstraalerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
