Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svitzer, Emil Zeuthen - Svizzera - Svjatoj-Nos - Svjatopolk-Mirskij, Petr Dmitrijevitsch - Svoboda, Frantisek Xaver - Svobodavá, Ružena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da 1833 en saadan
Bjergningsentreprise, der i Tidens Løb har udviklet sig til
at blive førende paa dette Omraade, og som har
reddet store Værdier fra Undergang. Det har
Skibe stationerede saavel i danske som i
udenrigske Havne klare til med kort Varsel at
bringe Hjælp til strandede Skibe. 1872 omdannedes
den til et Aktieselskab.
C. B-h.
Svizzera, se Schweiz.
Svjatoj-Nos [’svjatåj-’nås], det »hellige
Forbjerg«, Navn paa flere Odder og Forbjerge i
Rusland og Sibirien, bl. hvilke fremhæves: 1) S.-N.
paa Nordsiden af Halvøen Kola V. f. Indløbet
til det hvide Hav (68° 13′ n. Br., 35° 55′ ø. L.);
det er en lav Landtunge, der strækker sig i
nordvestlig Retning. — 2) S.-N. i Guv.
Archangelsk paa Østsiden af Tscheskaja-Bugten (67°
55′ n. Br., 46° 48′ ø. L.). - 3) S.-N. paa
Sibiriens Nordkyst i Guv. Jakutsk, hvor det
ligger lige over for de nysibiriske Øer (72° 57′ n.
Br., 138° 40′ ø. L.) og danner et 534 m højt
Klippefremspring.
(H. P. S.). N. H. J.
Svjatopolk-Mirskij [svjata’pålk-’mirskij],
Petr Dmitrijevitsch, russisk
Statsmand, født 1857, død 1914, deltog som Officer
i den russisk-tyrkiske Krig 1877—78, blev
1880 Stabsoberst; senere, efter at have forladt
den milit. Bane, blev han Guvernør først i
Pensa, derefter i Jekaterinoslav og endelig
(1902) Generalguvernør i Wilno. Det
Maadehold, han som saadan lagde for Dagen under
de begyndende revolutionære Uroligheder,
foranledigede, at han efter Mordet paa
Udenrigsminister Plehvve 1904, da en Modifikation i den
reaktionære Kurs ansaas for uundgaaelig,
kaldtes til at beklæde Indenrigsministerposten. Han
startede ogsaa med en Programerklæring, der
aabnede Perspektiv mod en forsonlig
Reformpolitik; de groveste Repressaliemetoder
ophørte, en Del Personer fritoges for forsk. dem
idømte administrative Straffe, og Rammerne for
Ytrings-, Trykke- og Forsamlingsfriheden
udvidedes noget, bl. a. tillod han, at der i
Petrograd Novbr 1904 afholdtes en alm.
Semstvokongres, der ganske vist ikke maatte holde
offentlige Møder, men hvis Resolutioner, der
samlede udgjorde et vidtgaaende Reformprogram,
han paatog sig at overgive til Tsaren. Da hans
Politik ikke kunde stille den revolutionære
Uro, men snarere kun bidrog til at give den
øgede Muligheder for at udfolde sig, var det
let for de reaktionære Kræfter omkr. Kejseren
at bringe S. i Miskredit; efter de store
Uroligheder i Petrograd Jan. 1905, særlig efter den
saakaldte blodige Søndag 22. Jan., da S. ved
sin Mangel paa Evne til at forhindre
Blodsudgydelse ogsaa tabte sine sidste Sympatier fra
liberal Side, blev han erstattet med den
reaktionære Moskva-Guvernør Bulygin.
A. K.
Svoboda [’svåbåda], Frantisek Xaver,
tschekk. Forf., f. 1860. Udgaaet fra en
mellembøhmisk Bondeslægt studerede han forskellige
tekniske Discipliner i Prag, hvor han virkede
ved Bankvæsenet til 1911 og stadig er bosat.
Af stor Bet. for ham baade som Menneske og
Digter var hans Ægteskab med Forfatterinden
Ružena Svobodová. Han hører til Realisternes
Kreds, og er, som de fleste af disse, paavirket
af de store Russere, navnlig Turgenjev, men
faa af hans Samtid har som han formaaet
selvstændigt at forarbejde, hvad disse har ydet, og
gøre det til en organisk Del af sin egen Aand.
S. har forsøgt sig i saa godt som alle
skønlitterære Brancher, som Lyriker og Epiker,
Novellist, Romanforfatter og Dramatiker. Hans
ypperste Ydelser maa vistnok siges at ligge
paa Novellens og Fortællingens Omraade. Bl.
de mange Arbejder, han her har udført, kan
nævnes »Náladové povidky« (»Stemningsfulde
Fortællinger«, 1894), »Drobné přihody (»Smaa
Hændelser«, 1896), »Pestré povidky« (»Brogede
Fortællinger«, 1896), »Vášeň a osud« (»Passion
og Skæbne«, 1902). Højt bl. hans Prosaarbejder
staar ogsaa den store Roman »Rozkvět«
(»Opblomstring«, 1898), hvor han skildrer sin og sin
Slægts Livshistorie gennem 3 Generationer:
Bonden, Forretningsmanden, Kunstneren. En
noget senere Periode tilhører Romanen »Řeka«
(»Floden«, 1904), hvori han behandler det
velhavende Prag-Bourgeoisi, Parvenuernes Klasse,
og den moderne Byintelligens. Som Dramatiker
er S. bl. de første, der har ført det
borgerlige Milieu frem paa Scenen, og han har gjort
det med en Sikkerhed, som kun det nøjeste
Kendskab til denne Klasses daglige Færd
formaar at give; dog staar Handlingen i Reglen
ikke for sin egen Skyld alene; men der er til
den som oftest knyttet en social ell. etisk Idé,
som han udtrykker det i sit Motto: »Under den
brogede Overflade gaar de dybere Strømme«.
Af S.’s Dramaer kan nævnes »Márinka
Válková« (1889), »Rozklad« (»Opløsning«, 1893),
»Podvrácený dub« (»Den styrtede Eg«, 1900),
»Přes tři virchy« (»Over tre Høje«, 1912). Fra
hans Haand foreligger yderligere en Samling
gode og fornøjelige Lystspil. I Lyrikken,
hvormed han begyndte sin digteriske Løbebane, har
saavel Landskabet som Erotikken hans
Interesse, hans Naturskildringer er plastiske og
stemningsmættede, som Erotiker skildrer han
særlig den begyndende Kærligheds sarte og
ubestemte Fornemmelser, ofte mærkes tillige en
Tilbøjelighed til at lægge en vis filistrøs,
temmelig tør Livsfilosofi for Dagen. S.’s første
Digtsamling, som overhovedet hans første
digteriske Arbejde, er »Basni« (»Digte«, 1883 og
1885); derefter kom »Nálady z minulých let«
(»Stemninger fra svundne Aar«, 1890), »V našem
vzduchu« (»I hjemlig Luft«, 1890) og »Květy z
mých lučin« (»Blomster fra mine Enge«, 1906).
Hans samlede Værker udkommer siden 1908 og
tæller foreløbig c. 40 Bd. En kritisk Vurdering
af hans Prosa er givet af K. Sezima i
»Podobizny à reliefy« (1919); en kortere
Karakteristik af F. X. Šalda i »Zlata Pvaha« (1896).
E. D.-H.
Svobodavá [’svåbådava.], Ružena,
tschekkisk Forfatterinde, født 1869, død 1920. Hun
stammede fra Mähren, men kom som ung
Pige til Prag, hvor hun blev gift med
Forfatteren F. X. Svoboda (s. d.) og var bosat
Resten af sit Liv. Hendes sidste Aar, hvori
hun led meget af legemlig Sygdom, var
væsentlig viet til Arbejde i Barmhjertighedens
Tjeneste. Af særlig Betydning for hendes
kunstneriske Udvikling var, foruden Samlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
