Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svobodavá, Ružena - Svogerskab - Svogerægteskab - Svolder eller Svold - Svolvær - Svor, Anders Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hendes Mand, Venskabet med den ansete
Kritiker F. X. Šalda og en Del større Rejser
til Italien og Frankrig. Hun har lært af den
naturalistiske Skole og begyndte Forfatterbanen
som dens Elev. Med den fineste
Iagttagelseskunst studerede hun Hverdagslivet med dets
ofte tomme og indholdsløse Væsen og
erhvervede sig med videnskabelig Grundighed
Kendskab til det sociale Milieu, der danner Rammen
om hendes Romaner og Fortællinger. S.’s
første Værk er Romanen »Ztroskotáno«
(»Strandet«, 1896; senere omarbejdet og udg. under
Titlen »Jiva«); fra s. A. er den fine,
psykologiske Portrætstudie »Pretiženy klas« (»Det
overbebyrdede Aks«). Hovedmotivet i disse Bøger
er den moderne unge Kvindes Livstragedie, en
fin og drømmende Natur, der, uklar over sig
selv, ikke kan finde sin Bestemmelse i Livet
og strander paa den haarde Virkeligheds
trøstesløse Skær. Stilistisk er der en
ejendommelig Modsætning til Stede mellem den
begejstrede og blomstrende Maade, hvorpaa hun skildrer
den unge Kvindes Sjæleliv, og den ofte bidende
og groteske Satire, hvormed hun gaar løs paa
Virkeligheden. Et lgn. Motiv, men med større
kunstnerisk Klarhed, er behandlet i hendes
tredie Roman »Zamotaná vlakná« (»Forviklede
Traade«, 1899). Tilværelsens Leg med
Menneskeskæbnen er her blevet til en lovmæssig
Nødvendighed, den unge Kvindes Vej gennem
Smerten og Skuffelsen bliver tillige en Vej til
Fuldkommengørelse, og i de flg. Romaner og
Fortællinger, som »Milenký« (»Unge Hjerter«, 1901),
»Pěšinkami srdce« (»Hjertets Stier«, 1902),
»Plameny a plamenky« (»Smaa og store Flammer«,
1905) træder Kærlighedens forædlende
Indflydelse til, Skønhedsglæden og Følelsen af Pligt
og Ansvar mod Næsten. I sin sidste Periode
opgiver S. den naturalistiske Metode og giver
sine Fortællinger Form af Eventyr og Legender,
hvori hendes udprægede Sans for Kunst og
smagfuld Elegance understøtter hende. Hun har
ad denne Vej brudt den tschekk. Prosa ny
Baner og fundet mange Efterlignere. Til hendes
senere og sidste Arbejder hører ogsaa en Del
kunstnerisk højtstaaende Fortællinger for Børn,
f. Eks. »Dětska srdce« (»Et Barnehjerte«, 1913).
Hendes samlede Værker udkommer siden 1915.
Af Litt. om hende kan nævnes F. X. Šalda,
»Dvě stati odile R. Svobodové« (»To Afh. om R.
S.’s Værk«) i Bogen »Duše a dilo« (»Aand og
Værk«, 1913) og »In memoriam R. S.« (1921).
E. D-H.
Svogerskab, det Forhold mellem to
Personer, at den ene er beslægtet med den, med
hvem den anden enten er gift ell. har staaet
i Forhold til uden for Ægteskab, idet der i
første Tilfælde tales om lovligt, i det sidste
Tilfælde, om ulovligt S. Mellem Ægtefællernes
Slægtninge derimod finder juridisk set intet
indbyrdes S. Sted, f. Eks. ikke mellem
Ægtemandens Broder og Hustruens Broder ell. Søster,
skønt der dog her i daglig Tale ogsaa tales
om S. (middelbart S.); et saadant Forhold er
ganske uden retslig Virkning. Derimod har det
virkelige Svogerskab p. Gr. a. det naturlig
opstaaende intime Venskabsforhold imellem de
Besvogrede endnu en stor Bet. i retslig
Henseende; navnlig er det som Regel
Ægteskabshindring i samme Grad som Slægtskab og gør
ligeledes ukvalificeret p. Gr. a. formodet
Partiskhed som Dommer, Syns- ell. Skønsmand m.
v. i samme Omfang som Slægtskab. I Danmark
gælder dog m. H. t. S. som Ægteskabshindring
nu efter Ægteskabsloven af 30. Juni 1922 § 13
den enestaaende Undtagelse, at medens vel i
Alm. Ægteskab ikke maa indgaas mellem
Personer, af hvilke den ene har været gift med
den andens Slægtning i ret op- ell. nedstigende
Linie, saa kan der dog gøres Undtagelse derfra
ved kgl. Bevilling, naar det tidligere Ægteskab
er opløst ved Døden, naar der i dette Ægteskab
ikke er Fællesbørn, og naar i øvrigt ganske
særlige Grunde taler for Bevillingens
Meddelelse. M. H. t. ulovligt S. gælder nu efter samme
Lov den Regel, at det vel ogsaa i Alm.
udelukker fra Ægteskab, men at Undtagelse herfra
kan gøres ved kgl. Bevilling. (Se endvidere
Stifbørn og Ægteskab).
K. B.
Svogerægteskab, se
Leviratægteskab.
Svolder eller Svold, kendt af et
sagnomspundet Søslag, som fandt Sted 9. Septbr 1000,
i hvilket den norske Konge Olav Tryggvessøn
fandt Heltedøden. Efter at have optaget en
Kamp mod en talløs Overmagt, bestaaende af
den danske og sv. Konges og den norske Jarl
Erik’s forenede Styrke, saa han det ene efter
det andet af sine 11 Skibe ryddede, sidst det
prægtige Drageskib »Ormen lange«. Haardt
saaret styrtede han sig i Havet og omkom.
Efter de isl. Fremstillinger skulde S. være en Ø,
efter Saxo er det en Havn ell. Vig V. f. Rügen.
Iflg. den ældste Kilde — Adam af Bremen —
stod dog Slaget i Øresund. (Litt.: Laur.
Weibull, »Kritiska undersökningar i Nordens
historia omkr. år 1000« [Lund 1911]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Svolvær, tidligere Fiskevær. nu Ladested
paa Østvaagøy i Lofoten, Vaagan Herred,
Nordland Fylke, (1920) 2429 Indb. S. er i de senere
Aar blevet det vigtigste Knudepunkt for
Dampskibstrafikken i Lofoten, idet det anløbes af
samtlige Hurtigruters Dampskibe og derhos
danner Udgangspunkt for mange Lokalruter. I
Fisketiden søger nu saa mange Fartøjer og
Baade did, at S.’s, for øvrigt gode, Havn ofte
bliver vel lille. Mod V. og N. begrænses S. af
høje og meget maleriske Fjelde, mod SØ.
dækkes S.’s Havn af Øerne Kjeøen, Gunnarsholmen
og Svinøen. S. er Sædet for S.
Dampskibsselskab og Lofoten og Vesteraalens Privatbank.
Bopæl for Opsynschef, Dommer og Formand
ved Lofotfisket, Knudepunkt for Lokaltrafikken.
Her er Post-, Telegraf- og Telefonstation. Flere
Hoteller, mek. Værksted, Kraftfoderfabrik,
Fiskeguanofabrik, Reberbane, Tøndefabrikker,
Tranbrænderier. S. er bymæssig reguleret.
Handelsflaaden bestod 1923 af 7 Dampskibe paa 687
t, 3 Sejlskibe paa 162 t og 31 Motorskibe paa
1052 t. Toldintraderne udgjorde 1922 123500 Kr.
Antagen Formue 1922 var 7948000 Kr og
Indtægt 3154000 Kr.
M. H.
Svor, Anders Rasmussen, norsk
Billedhugger, f. 14. Decbr 1864 i Hornindal i
Nordfjord, hvor hans Fader var Gaardbruger. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
