Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svælgben - Svælgenvasdraget - Svælget - Svælget (Farvand) - Svælgkatarr - Svælgstøder - Svælgtonsillen - Svælgtænder - Sværankre - Sværd - Sværdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svælgben kalder man de Knogler, der hos
Fiskene sidder ved Indgangen til Svælget; de
nedre S. dannes af den femte Gællebues
nederste (eneste) Stykke, de øvre S. af de
andre Gællebuers øverste Stykke. S. er næsten
altid udstyrede med Tænder, der kaldes
Svælgtænder.
Ad. J.
Svælgenvasdraget, Bremanger Herred,
Sogn- og Fjordane Fylke, udspringer fra flere
højtliggende Fjeldvande V. f. Aalfotbræen og
falder ud i Bunden af Nordgulen, N. f. Florø.
Opgives at skulle repræsentere 26000 HK.
M. H.
Svælget (pharynx) danner Overgangen
mellem Mundhule og Spiserør og er tillige et
Krydsningssted mellem Fordøjelseskanalen og
Luftvejene, idet Føden fra Munden befordres
gennem S. ned bag ved Struben til Spiserøret,
hvorimod den gennem Næsen indaandede Luft
passerer gennem S. ned foran Spiserøret. S.
er derfor saaledes indrettet, at det snart danner
Passage fra Næsehulen til Struben, idet
Adgangen til Mundhulen lukkes, ved at Tungeroden
og Ganen lægger sig tæt til hinanden, snart
danner det direkte Passage fra Mundhulen til
Spiserøret, idet Adgangen til Struben lukkes af
Strubelaaget i Forbindelse med Tungeroden,
medens Ganesejlet med Drøbelen trækkes bagtil
og lukker Aabningen til S.’s øverste med
Næsehulen kommunicerende Del. Denne øverste Del
af Svælget bag Ganesejlet betegnes som
Næsesvælgrummet (cavum nasopharyngeum),
den nederste Del, som kan ses fra Mundhulen,
kaldes fauces. Under Lyddannelsen er i Reglen
Adgangen mellem Strube og Mund aaben,
medens Adgangen til Næsehulen ved visse Lyd er
aaben, ved andre lukket. S. har Form som en
fladtrykt Tragt, hvis nedad vendende Spids
fortsætter sig umiddelbart over i Spiserøret; i
sin fortil vendende Side har S. 6 Aabninger,
nemlig opadtil de bageste Næsebor,
choanæ, to ovale Aabninger, der danner den
bageste Indgang til hver sin Halvdel af
Næsehulen; til Siden for hvert af de bageste
Næsebor findes en lille, i Reglen sammenklappet
Aabning, Tubamundingen, der danner
Indgangen til det Eustachiske Rør, hvorigennem S.
kommunicerer med Mellemørets Hulhed. Neden
for choanæ, skilt fra disse ved den bløde Gane,
findes Aabningen til Mundhulen, isthmus
faucium, der til Siderne begrænses af Ganebuerne,
to paa hver Side (forreste og bageste Ganebue),
mellem hvilke Mandlen (Tonsillen) har sin Plads.
Neden for Tungeroden, skilt fra denne ved en
frit fremspringende Rand af Strubelaaget, findes
endelig Indgangsaabningen til Struben (s. d.).
S.’s Vægge dannes af en kirtelrig Slimhinde,
under hvilken der findes talrige flade
Muskelbundter, ved hvis Sammentrækning Føden under
Synkningen befordres ned i Spiserødet under
Medvirkning af Tungeroden, og ved hvis Hjælp
de omtalte Aflukninger af Adgangen til Næse,
Mund og Strube finder Sted. Af disse Muskler
kan især nævnes den øverste, mellemste og
nederste Snøremuskel (constrictores pharyngis),
der fra en smal Senestribe (raphe) i S.’s
Bagvæg strækker sig til begge Sider skraat nedad
og fremad med Tilheftning til Kinderne,
Tungen og Struben. S.’s Slimhinde danner i
Næsesvælgrummet bag Tubamundingen paa hver
Side en lille Udposning, den saakaldte
Rosenmüller’ske Grube. I S. findes talrige
Indlejringer af lymfatisk Væv (Indlejring af Rundceller
og Lymfeknuder, solitære Follikler, i Bygning
mindende om Lymfekirtler). Mandlerne bestaar
af lgn. Væv, saa man kan tale om en
»lymfatisk Ring«, der omgiver Svælgaabningen. I
Næsesvælgrummets øverste, bageste Del (fornix)
betegnes disse Dannelser som adenoide
Væv. Dette har navnlig hos Børn Form af et
fremspringende, noget furet Parti af
Slimhinden og benævnes Svælgtonsillen. Medens
denne Dannelse i den voksne Alder oftest
svinder stærkt ind, vokser den hos Børn ikke
sjælden til en saadan Størrelse, at den vanskeliggør
Luftpassagen i Næsesvælgrummet (se
adenoide Vegetationer).
S. B.
Svælget, Sundet, Navnet paa Farvandet Syd
for Middelgrund, hvor Kongedyb og
Hollænderdyb mødes. Dybden er 13 à 15 m.
G. F. H.
Svælgkatarr, se Faryngitis.
Svælgstøder er et Instrument, bestaaende
af en lille Svamp fæstet paa en lang
Fiskebensstav. Instrumentet anvendes til at presse
Fremmedlegemer, som har sat sig fast i Spiserøret,
ned i Maven, hvorfra de saa sammen med
Føden befordres videre ned gennem Tarmen.
Metoden anvendes ikke meget i vore Dage, idet
man i Reglen foretrækker ved Hjælp af
forskellige Instrumenter at trække
Fremmedlegemet op af Spiserøret.
V. Sch.
Svælgtonsillen, se Svælget.
Svælgtænder, se Svælgben.
Sværankre (Søv.), Skibets største Ankre
(Bovankrene og disses Reserveankre); de lettere
kaldes Stop- ell. Varpankre.
C. B-h.
Sværd (Søv.). Paa visse fladbundede
Fartøjer (Evert, Kuf o. l.) findes paa Siderne
anbragt en vingeformet Plankekonstruktion, der
kan dreje sig om en Bolt i dens forreste Ende.
Denne Vinge kaldes S. Under Krydsning fires
det i Vandet og hindrer da, at Skibet driver
ad Læ til. Under rumskøds Sejlads hales det
op ud af Vandet.
C. B-h.
Sværdet har — p. Gr. a. sin forholdsvis
Lidenhed og som Følge deraf i Alm. ringe Vægt
— været det Vaaben, som næsten aldrig forlod
Krigeren. Det kunde bekvemt bæres ved alle
Lejligheder og under alle Forhold, og det var
derfor altid ved Haanden, naar
Omstændighederne krævede det. Det blev Krigerens
Yndlingsvaaben og hans uadskillelige Ledsager, ja,
det betegnede hans Værdighed som Mand og
Kriger. I Alm. bestaar S. af Klingen med Angelen
og Grebet. Od ell. Spids har det ikke altid haft
lige saa lidt som Parerstang og Plade. Den
større Vaabenfærdighed og Fordringen om at
kunne gennembryde Rustningen — der
efterhaanden blev stærkere og stærkere — tilføjede
disse Led gennem Tiderne. I hvor høj Grad S.
indtog Førstepladsen bl. Vaaben, viser Sagnene
og Historien i tilstrækkelig Grad, samt de
mange berømte Navne paa Klingesmede og
Sværdfegere, vi finder optegnede. Disse Navne findes
altid paa Klingens øverste Del, der undertiden
benævnes Brystet. Paa græske og særlig paa
gamle romerske S. finder vi allerede disse
Navne, der vidner om, at Forfærdigeren var stolt
af sit Arbejde og vilde lægge sit Navn til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
