Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en overvejende sydvestlig Retning, i
det Indre af Fastlandet kommer de, saavidt
vides, overvejende fra SØ. Luftstrømninger
mellem SV. og SØ. er i den sydlige Halvkugles
Vinter overvejende i hele den Del af S., som
ligger mellem Ækvator og det subtropiske
Barometermaksimum, hvis Akse i Juli fra
Atlanterhavet gaar ind i S. omtr. ved Vendekredsen
og naar ud til Vestkysten af S. omtr. ved 30°
s. Br. Langs denne Akse aftager dog
Lufttrykket fra Ø. mod V. Medens det saaledes ved Rio
de Janeiro er c. 765 mm i Gennemsnit for Juli,
er det ved Vestkysten kun 763 mm. Herfra
tiltager det atter ud over Stillehavet. Der
danner sig altsaa om Vinteren en Rende af lavt
Lufttryk gennem det subtropiske
Barometermaksimum, og her dannes de lokale
Barometerminima, som om Vinteren vandrer mod
S. og giver den subtropiske Del af Vestkysten
Vinterregn. S. f. det subtropiske
Barometermaksimum hersker ved Fastlandets Vestkyst
nordvestlige og vestlige Vinde, medens der Ø.
f. Cordillererne overvejende blæser østlige
Vinde, som dog længere S. paa gaar over til
nordlige og vestlige. S. f. 40° s. Br. er vestlige Vinde
overalt fremherskende. Det foregaaende
fremstillede Luftstrømningerne i Juli. I den sydlige
Halvkugles Sommer er Lufttrykket sunket
stærkt i det sydamerikanske Fastlands Indre.
Isobaren for 758 mm følger omtr. Kysten. Efter
hvad der vides om Vindforholdene, synes det
laveste Lufttryk at ligge ved Cordillerernes
østlige Fod i et Bælte fra S. mod N., men i
Bolivia synes det at bøje mod NV. op i
Ecuador for at fortsætte ud over Stillehavet c. 5°
N. f. Ækvator. I Cordillererne V. og SV. f. denne
Linie er nemlig sydlige og sydvestlige Vinde
overvejende paa denne
Aarstid, medens der Ø.
f. Cordillererne flyder
en Strøm af varm og
fugtig Luft mod Syd.
Herpaa beror Forskellen,
mellem den rigelige
Sommerregn mod Ø. og
den sparsomme eller
manglende Sommerregn
mod V., hvor de
overvejende Vinde kommer
fra højere Bredder og
fra den kolde Havstrøm,
hvor Luften ikke har
kunnet optage større
Mængder af Vanddamp.
De subtropiske
Barometermaksima ligger i
den sydlige
Halvkugles Sommer ved c. 35°
s. Br. saavel i
Stillehavet som i
Atlanterhavet, men over Fastlandet
afbrydes de ved en
Rende af lavt Lufttryk, som
danner Adskillelse
mellem de tørre sydlige
Vinde mod V. og de
forholdsvis fugtige
nordøstlige og østlige Vinde i
den østlige Del af
Fastlandet. Syd f. 40° s. Br.
er ogsaa om Sommeren
de vestlige Vinde
overvejende.
S. har sine regnfattige
Egne, men i det hele
taget er Nedbøren
rigelig og navnlig
gennemgaaende større end i
de tilsvarende Egne i
Afrika. Den nordlige Del af S. har Tørtid om
Vinteren, Regntid om Sommeren. Hvor
Terrainforholdene tvinger Nordøstpassaten til
Opstigen, bringer denne imidlertid Regn ogsaa om
Vinteren. Skraaninger, som vender mod N.,
faar derfor ingen Tørtid ell. kun faa Maaneder
med sparsom Regn. Dette gælder
Nordskraaningen af de caraibiske Kystbjerge i Venezuela
og Nordskraaningerne af Guayanas Højland.
Nedbørens Størrelse overskrider i disse Egne
paa enkelte Steder 200 cm aarlig og er vel saa
godt som overalt over 100 cm. Mod Syd tager
Tørtiden af, saaledes at kun to ell. tre
Vintermaaneder kan kaldes tørre, uden at dog
Nedbøren er saa ringe, at Vegetationen i væsentlig
 |
| Fig. 3. Isobarer og Vinde i Sydamerika i Juli. (M. Vahl). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
