Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Klima)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grad hemmes derved. Her begynder den
ækvatoriale Helaarsregns Bælte, hvis Nordgrænse
ved Vestkysten ligger ved c. 7° n. Br., ved
Cordillerernes Østfod omtr. ved 3° n. Br. og
fortsætter videre mod Ø. i omtr. samme
Afstand fra Ækvator. S. f. Ækvator begynder
Tørtiden i den sydlige Halvkugles Vinter at
mærkes ved Atlanterhavskysten allerede ved
2°—3° s. Br. Længere inde i Landet synes
Tørtiden først at blive effektiv noget længere mod
S. I det ækvatoriale Regnbælte omkring Rio
Amazonas overstiger
Nedbørens Aarssum overalt
200 cm. Mod V. i
Cordillererne og ved deres
Vestfod er Nedbøren
ringere, og udpræget
Tørtid findes allerede 1° S.
f. Ækvator. Gaar man
længere mod Syd,
træffer man store
Aarssummer for Nedbøren
(mere end 200 cm) paa
Østskraaningen af det bras.
Højland, medens den
nordøstlige Del af
Brasiliens Indre udmærker
sig ved en ringe
Nedbør, som endog i São
Francisco Bassinet gaar
under 50 cm aarlig.
Nedbørens ringe
Størrelse i disse Egne skyldes
rimeligvis Overvægten
af tørre sydøstlige
Vinde ogsaa om Sommeren.
Længere mod V. i
Staterne Goyaz og Matto
Grosso, hvor den
brede Luftstrøm fra N.
bringer varm og fugtig
Luft, er Sommerregnen
rigelig, og helt ned til
30° s. Br. er
Aarssummen over 100 cm. Langs
Stillehavskysten bringer
sydlige og sydvestlige
Vinde kølig Luft, og selv
om de fra Havet kan
medføre Taage, naar den
kun til Kystens
umiddelbare Nærhed, inden
den fordamper over det
varme Indland. Over den kolde Luftstrøm, hvor
de nedre Luftlag er stærkt afkølede, er
ligevægten meget stabil, og de atmosfæriske
Forstyrrelser, som skulde give Regn, udebliver.
Hele Vestkysten af Peru og det nordlige Chile
er meget tør. Visse Strækninger af Kysten
modtager, navnlig om Vinteren, faa cm’s Nedbør i
Form af Taage, men faa km fra Kysten
strækker sig fra 40 til 25° s. Br. et Bælte, hvor der
kun med Aars Mellemrum falder en enkelt
Byge. Regnmangelen er lige saa stor her som
i de tørreste Dele af det centrale Sahara, og
først i betydelig Højde over Havfladen giver
hver Sommer regelmæssig omend sparsom
Regn, der giver Anledning til Fremkomsten af
smaa Vandløb, som i det mindste nogle
Maaneder kan anvendes til Oasevandring. I den
subtropiske Del af S. omkr. 35° s. Br. er tørre
sydlige Vinde endnu overvejende, men allerede her
begynder nordlige Vinde om Vinteren at
optræde med ret stor Hyppighed. Ved 30° s. Br.
er om Vinteren 26 % af alle Vindretninger fra
de nordlige Hjørner, 31 % fra de sydlige, ved
38° sydlig Bredde er 60 % af
Vindretningerne nordlige, 22 % sydlige. Om
Sommeren er derimod sydlige Vinde overvejende helt
ned til 40° s. Br. Sommeren i disse Egne er
regnfattig, men om Vinteren danner sig i den
ovf. omtalte Rende af lavt Lufttryk, som
afbryder de subtropiske Barometermaksima, en
Del cyklonale Forstyrrelser, som giver
Kystegnene Regn. Landet paa Cordillerernes
Vestside har altsaa i det mellemste Chile Regntid
om Vinteren, medens Egnene ved Cordillerernes
Østfod har sparsom Sommerregn med lokale
Tordenbyger. Vinteren er her meget regnfattig.
Længere mod Ø., hvor Sommerens Nordenvinde
bringer betydelige Mængder af Vanddamp, er
Sommerregnen mere rigelig, og ude i
Kystegnene er Nedbøren ikke ringe (50—100 cm
aarlig) og temmelig jævnt fordelt paa
 |
| Fig. 4. Isobarer og Vinde i Sydamerika i Januar. (M. Vahl). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
