Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Plantevækst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergdrag ved Cordillerernes Fod, hvor
Nedbøren er rigeligere end paa Sletterne, findes
vidtstrakte aabne Savanneskove, som dog
mange Steder har maattet vige for Opdyrkningen.
Byen Tucuman i det nordvestlige Argentina
ligger saaledes i Savanneskovenes Omraade, og
det samme gælder Bjerglandet i Prov. Cordoba.
En Del af Savanneregionens Træer leverer
værdifuldt Tømmer ell. Garvebark (Quebracho).
Mod Øst gaar Savanneregionen over i den
subtropiske Græsstepperegion.
Den herskende
Vegetationstype er Græssteppe
uden Træer eller større
Buske. De Smaabuske,
som findes, er i Reglen
ikke højere end
Græsset. Steppen kaldes i
Brasilien Campo vero, i
Uruguay og Argentina
Pampa. Den klimatiske
Forskel mellem denne
Region og den forrige
er, at der i
Stepperegionen ingen Tørtid findes.
Nogle Steder falder mest
Regn om Efteraaret,
andre Steder om
Sommeren, ja, der findes
endog enkelte Steder, hvor
Vinteren faar lidt mere
end de andre Aarstider.
Manglen af Tørtid i den
sydamerikanske
Stepperegion i Modsætning
til den nærliggende
Savanneregion er et
Faktum, derimod er man
ikke i Stand til at forstaa
dette Faktums Betydning
for Plantevæksten.
Nedbøren er ikke ringe, men
falder i usædvanlig faa
og hæftige Regnskyl.
Trods den betydelige
Regnmængde har de
fleste Steder kun 70—100
Nedbørsdage om Aaret,
og Tørkeperioden kan
indtræffe til alle
Aarstider, men er
naturligvis hyppigst om
Sommeren, hvor
Fordampningen er størst. Man skelner i Steppen
mellem to Hovedtyper, Pasto duro og Pasto
blando, den første med Overvægt af høje
stive Græsser, i hvis Mellemrum dog vokser
lavere Græsser og Urter, der har Værdi som
Foder for Kvæget. Denne Type har Overvægt
paa den tørreste Bund og er den almindeligste
i Argentina. Pasto blando bestaar af de lavere,
saftige Planter alene og er overvejende paa
mindre tør Bund. Den er den almindeligste
Type i de sydbrasilianske Stater, som ogsaa i
denne Henseende viser sig som de, der er mest
begunstigede af Klimaet. Som i andre Lande
med Græssteppe kan Træer vokse, naar de
vandes i de første Aar, efter at de er plantede,
indtil Rødderne er trængt ned til Jordlag, som
ikke udtørres. I Pampaen plantes ofte ved
Husene et brasiliansk Træ, som kaldes Ombú
(Phytolacca dioeca), men ogsaa andre Træer plantes.
Ellers er den argentinske Pampa træløs, selv
langs Vandløbene forekommer i Reglen ikke
Skov, og større Skove forekommer kun i et
smalt Bælte langs Østkysten fra Plata
Mundingen til Mar Chiquita. I Uruguay optræder
derimod Kratskov hyppig langs Vandløbene. Omtr.
Halvdelen af Træerne i disse Krat taber Bladene
om Vinteren. I den brasilianske Stat Rio Grande
do Sul bestaar Skovstriberne langs Vandløbene
ogsaa overvejende af lave, til Dels løvfældende
Træer, men paa enkelte særlig gunstige Pletter
begynder den subtropiske Regnskov at vise sig.
N. f. den skovklædte Serra Geral hersker
Steppen overalt paa Højsletten, men i Floddalene
vokser Regnskov i brede Striber. Saavel
Stepperegionen som den subtropiske Savanneregion
er i Stand til at ernære en stor Befolkning.
Saa længe Folkemængden endnu er meget
ringe, vil Kvægavl spille en Hovedrolle med
Udnyttelse af den naturlige Græsgang, men
efterhaanden, som Folkemængden stiger, vil Jorden
mere og mere blive udnyttet til Avl af Korn og
 |
| Bæk i Regnskoven Nord for Rio Amazonas. (A. Lange). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
