Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Plantevækst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Foderstoffer. Navnlig Luzerne, som giver
mere Udbytte end de vildtvoksende Planter.
Allerede nu hører Argentina til de vigtigste af
Jordens kornproducerende Egne.
Langs Vestkysten af S. fra 4° til 30° s. Br.
strækker sig et Bælte af Ørken og
Busksteppe. Hele denne Kyststrækning er
overordentlig regnfattig, og Temp. er i Forhold til
Stedernes Beliggenhed meget lav. Begge Dele
skyldes den ovf. omtalte peruanske Havstrøm,
som løber langs Kysten. Middeltemp. for
koldest Maaned ved Kysten er c. 12° ved
Sydgrænsen af det regnfattige Omraade og stiger
til 18°—19° ved dets Nordgrænse. For varmest
Maaned er den fra 18° mod Syd til 23° mod N.
Vinteren er ved Kysten frostfri undtagen længst
mod Syd, men til Gengæld forhindrer den lave
Sommervarme Dyrkningen af de mere
varmefordrende, tropiske Kulturplanter. Sukkerrør,
Bomuld o. l. Planter, der er fælles for den
tropiske Zone, er Genstand for Dyrkning i
Lavlandet. I større Højde op ad Cordillerernes
Vestskraaning giver Vinteren Nattefrost. Langs
Kysten optræder om Vinteren Taager (som i
Egnen kaldes Garrúas). De fremkalder en
Vegetation, som væsentlig bestaar af enaarige
Urter, og som fuldstændig forsvinder om
Sommeren. Denne Vegetationstype findes navnlig
mellem 10° og 18° s. Br. og betegnes med
Navnet Loma. Inden for Taageregionen strækker
sig et Bælte af næsten fuldstændig
vegetationsløs Ørken, hvor Regn kun indtræffer faa
Gange aarlig og ofte kan udeblive flere Aar i Træk.
Kun Bækkene, som løber ud fra Cordillererne,
fremkalder Oaser. Ved Kysten af Peru er der
enkelte Floder, som fører Vand til Havet hele
Aaret, i Nordchile løber der kun Vand i
Flodlejerne efter Regnskyl, og bringer da ofte
skadelige Oversvømmelser. Ellers ligger
Flodlejerne tørre, bevoksede med spredte Buske og
Smaatræer. Først højere oppe ad
Bjergskraaningerne begynder en regelmæssig, men
sparsom Sommerregn, og der findes Busksteppe
med spredt voksende Buske, i hvis Mellemrum
der i Regntiden spirer et Flor af enaarige
Urter og Planter, hvis Løg og Knolde har
overlevet Tørtiden i Jorden. I betydelig Højde
optræder græsrige Savanner med spredte,
løvfældende Smaatræer, men Skov findes ikke,
bortset fra smalle Striber langs Vandløbene. Ø. f.
Vestcordilleren sender Busksteppen endnu
Udløbere ind i de dybt nedskaarne Dale. Saaledes
findes der ved det øvre Løb af Rio Marañon
en smal Skovstribe langs Floden. Oven for
denne breder Busksteppen sig op ad Dalsidens
Skraaninger for højere oppe at afløses af
Savanne. I den nordlige Del af Dalen viser sig
i stor Højde Pletter af Regnskov. I hele denne
Egn er Landbruget knyttet til Anvendelse af
kunstig Vanding. Kun paa højt liggende
Bjergskraaninger er Nedbøren tilstrækkelig til, at
der kan drives Landbrug uden Overrisling af
Markerne. Kulturplanterne er naturligvis
forskellige efter Højden over Havet. Ø. f.
Cordillererne findes subtropiske Buskstepper i
Bolivia i Cordillerernes Dale inden for den
skovklædte Østskraaning, og herfra fortsætter de
sig ned i Argentina i Dalene mellem
Cordillerernes østlige Kæder, for endelig ved 27° s.
Br. at brede sig ud over de regnfattige Sletter.
Ved 40° s. Br. omfatter de alt Landet fra
Cordillererne til Atlanterhavets Kyst. Den
subtropiske Busksteppe har stor Lighed med de
tropiske Chaparrales, og ligesom i disse indtager
Cacteer og tornede Acasier en fremtrædende
Plads. Mellem de spredte højere Buske vokser
større Græsser og forsk. andre Urter. Mange
Steder findes i Lavningerne Saltsumpe, som paa
den tørre Aarstid danner hvide Saltørkener.
I Lavninger med god Vandcirkulation kan
derimod findes Pletter med Græssteppe. Hele
denne Begion er meget fattig paa Nedbør, og
Sommeren er Regntid. Busksteppens fattige
Vegetation kan udnyttes som Græsgang for
Faar. Kornavl er kun mulig med kunstig
Vanding.
I den nordlige Del af Cordillererne findes
betydelige Strækninger, som rager op over
Skovgrænsen. Højfjeldet i disse regnrige
Tropeegne betegnes med Navnet Páramo og
er en Slags Savanne, bevokset med stive
tuedannende Græsser, hvorover enkelte 1—2 m
høje Smaatræer rager op. Træerne har
Stammer og nogle faa Grene, som hver ender med
en Roset af Blade. De fleste af dem hører til
Kurveblomsterne. Páramoen udnyttes i vid
Udstrækning til Græsning for Kvæg. Endnu i den
nordlige regnrige Del af Peru har Højfjeldet
denne Karakter, men S. f. 10° s. Br. er
Nedbøren aftaget saa stærkt, at Páramoen afløses
af Højsteppen, som her kaldes Puna. Klimaet
i denne Højde er raakoldt. Paa Sletterne ved
Titicaca Søen er Middeltemp. for koldest og
varmest Maaned 6° og 11°. Navnlig er den lave
Sommertemp. ugunstig, idet Sommeren ikke er
helt fri for Nattefrost. Vegetationen er
overvejende Busksteppe, som over store
Strækninger er yderst fattig. I det sydlige Bolivia og
det nordlige Argentina findes i Punaen store
Saltsumpe, i de bedre Egne kan man derimod
træffe Pletter med Græsstepper. Med Navnet
Puna betegnes ikke blot Landet over
Trægrænsen, men ogsaa de højtliggende Stepper
nærmest under denne, hvor der vokser Træer ved
Husene, og hvor Agerbrug ved Hjælp af
Overrisling er muligt, selv om det lider meget af
Sommerens Kølighed. Over Trægrænsen (c.
3900 m) breder sig Puna brava uden
Træplantninger og Kornavl. Den udnyttes til Græsgang
for Faar og Lamaer.
S. f. 30° s. Br. afløses Busksteppen ved
Vestkysten af den subtropiske
Makiregion. Vinterregnen er her nogenlunde rigelig og
tiltager stærkt mod S. Makiregionen begynder
samtidig paa Kystcordilleren og paa
Hovedcordilleren, men i den mindre regnrige Længdedal
mellem dem strækker Buskstepperne endnu en
Tunge mod Syd; Valparaiso er saaledes omgivet
af Maki, Santiago af Busksteppe. I Modsætning
til Busksteppernes spredte Buske danner
Makierne sammenhængende Krat. Paa de tørreste
Steder er de under Mandshøjde og bestaar for
en Del af Cacteer o. a. tornede Buske, under
bedre Vilkaar bliver Buskene højere og bærer
i mindre Grad Præg af Sommertørken. I
Makiomraadet kan uden Vanding tages en Afgrøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
