Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Dyreverden) - Sydamerika (Opdagelseshistorie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Rævearter, 2 Ildere (Galictis), Stinkdyr
(Mephitis suffocans), 2 Oddere, Næsebjørn,
Vaskebjørn, Pungrotte (Didelphys azaræ), Tapir,
Myresluger, 6 Arter af Bæltedyr, 2 Cavier,
Ctenomys, Moskussvin, to Hjortearter, Brølabe
(Mycetes caraya), Sapaju (Cebus fatuellus),
Natabe (Nyctipithecus trivirgatus), Egernabe
(Hapale penicillata). Bl. disse Dyr findes baade
Skovdyr og Savannedyr. Det sydlige Brasilien
danner m. H. t. Dyreverden en Overgang
mellem Savannelandet med dets Skovstriber og
den helt træløse Pampa.
Punaregionen i det sydlige Peru,
Bolivia og det nordvestlige Argentina har en
fattig Dyreverden. Oppe paa Højsteppen mangler
Aber, Flagermus, Rovdyr og Hjorte, men
derimod findes der talrige Gnavere, af hvilke
mange er gravende og ernærer sig af Knolde og
Løg. Bl. disse er Chinchillaen (Eriomys
chinchilla) vigtig ved sin værdifulde Pels, dernæst
Bjergvizcachaen (Lagidium Cuvieri), Cavia
australis og mange Arter af Ctenomys. Af større
vilde Pattedyr er Vicuñaen (Auchenia Vicunna)
den eneste. Bl Fuglene er Rovfuglene stærkest
repræsenterede, og Kondoren er ikke sjælden.
Firben gaar kun op til 3000 m over Havfladen
og Slanger ikke engang saa højt. Nede i de
lavere Dale er Faunaen rigere end paa Punaen.
Der lever Bjørne (Ursus ornatus og frugilegus),
Hjorte, Ræve, Puma o. s. v., men Antallet af
Arter kan heller ikke her maale sig med de
østlige Skovegnes. Ligeledes er Dyreverdenen
meget fattig i de ørkenagtige Egne ved Kysten.
Paa Kystklipperne ruger derimod mange Fugle,
saasom Pelikaner, Maager, Stormfugle og
Lommer, som ved deres Gødning giver Anledning
til Aflejring af Guano.
Til den patagoniske Provins
henregnes den Del af S., som ligger S. f. 29°—30°
s. Br. De vidtstrakte Stepper, som opfylder den
største Del af Landet, huser store Flokke af
gravende Dyr. I Græsstepperne lever saaledes
Vizcachaen (Lagostomus trichodactylus) i stor
Mængde. I Busksteppen afløses den af
Pampasharen (Dolichotis patagonica). Alm. udbredt er
Gravemusen (Ctenomys magellanicus) og flere
Arter af Bæltedyr. I Græssteppen lever endnu
Campohjorten (Blastoceros campestris), medens
den mangler længere mod V. og Syd, hvor den
afløses af Guanacoeti (Auchenia huanaco). Af
Rovdyr findes Puma, Pampaskat (Felis pajeros),
Ulv (Chrysocyon jubatus), Ræve (Canis griseus,
fulvipes og magellanicus) og Stinkdyr (Mephitis
vittata og patagonica). Bl. Fuglene er Strudsen
(Rhea americana og mod Syd R. Darwinii)
meget karakteristiske for Stepperne, dernæst
Jorduglen (Athene cunicularia) og Pampashønen
(Eudromia elegans). Af Giftslanger findes kun
faa, f. Eks. Klapperslange (Crotalus horridus).
I Chiles Skovegne mangler en stor Del af
Steppedyrene, og i Stedet lever her en Del
Skovdyr, f. Eks. Hjorte (Cariacus chilensis og
Pudua humilis).
Opdagelseshistorie.
Columbus er den første Europæer, som har
besøgt S., idet han 2. Aug. 1498 paa sin tredie
Rejse opdagede Orinocos Delta, hvorfra han
imidlertid straks vendte sig mod N. og sejlede
gennem Strædet mellem Fastlandet og Trinidad
til Vestindien. Columbus var som bekendt i spansk
Tjeneste, men allerede to Aar efter landede
Portugiseren Cabral i Brasilien, og hermed var
i S. begge de to Nationer optraadte, som skulde
opdage og kolonisere denne Verdensdels Kyster.
Efter sin tredie Rejse faldt Columbus i
Unaade ved det spanske Hof, og han afløstes af den
Række Opdagelsesrejsende, som man kalder de
smaa Opdagere. Allerede 1499 besejlede Alonso
de Hojeda Nordkysten fra Guayana til Goajira
Halvøen. 1500 besøgte Vicente Yañez Pinzón
Brasiliens Østkyst, Mundingerne af Amazonas
og Orinoco og Rodrigo de las Bastidas
Nordkysten fra Goajira Halvøen til Panamá,
hvorefter Nordkystens hele Forløb i
Hovedtrækkene var fastslaaet. Pinzón var paa sin Rejse
naaet til 8,30° s. Br. lidt tidligere, end Cabral
landede paa Brasiliens Østkyst ved c. 16° s.
Br., og s. A. (1500) besejlede Diego de Lepe
en stor Del af Brasiliens Kyst og bemærkede,
at denne bøjer mod SV., hvorved man fik Haab
om at kunne sejle Syd om Verdensdelen. 1501—02
foretog Amerigo Vespucci, som havde deltaget
i Hojeda’s og sandsynligvis ogsaa i Lepe’s
Rejse, en Fart langs Brasiliens Kyst, der herved
undersøgtes mere indgaaende end før.
1508—09 naaede Spanieren Juan Diaz de Solis til c.
40° s. Br., og paa en senere Rejse opdagede
han (1515) Plata Mundingen, som dog viste
sig ikke at være Vejen Syd om S. Denne
Passage fandtes først 1520 af Portugiseren Ferñao
de Magalhães, af Spanierne kaldet Fernando
de Magallanes, som 1519 i spansk Tjeneste var
begyndt sin Jordomsejling, paa hvilken han
1521 blev dræbt paa Filippinerne.
Opdagelsen af Vestkysten begyndte, efter at
Balboa (1513) havde overskredet
Mellemamerika og opdaget Stillehavets Kyst. 1524 havde
Francisco Pizarro og Diego de Almagro sluttet
sig sammen med det Formaal at gøre ny
Opdagelser, og de trængte langs Vestkysten til
4° n. Br., og 1527 lykkedes det Pizarro at naa
til 9° s. Br. Paa denne Fart erkendte man
Inkarigets Bet., men ogsaa Vanskelighederne
ved dets Erobring, og Pizarro maatte vende
tilbage til Spanien for at faa Penge til videre
Foretagender. Her fik han Hjælp af Karl V
og drog nu (1531) med en lille Flok Folk til
Peru, som han 1533 erobrede for den sp.
Krone. — Imidlertid var der indtraadt et spændt
Forhold mellem Pizarro og Almagro, og denne
sidste drog ud for at finde en ny Virksomhed.
1535—37 drog han gennem Bolivia, Jujuy og
Nordchile til Copiapó og derfra langs Kysten
til Coquimbo, og nogle af hans Ledsagere
naaede endog til Rio Maule ved 35° s. Br. 1540
undersøgtes Chiles Kyst af Alonso de Camargo,
medens Pedro de Valdivia drog til det Indre af
Landet og grundlagde Staten Santiago.
Samtidig med, at Kysten af S. saaledes i sine
Hovedtræk var blevet kendt, trængte forskellige
Ekspeditioner ind i Verdensdelens Indre. Bl.
disse Opdagere maa nævnes Francisco de
Orellana, som 1539 drog over Cordillererne fra
Quito til Rio Napo, og tvunget af Mangel paa
Proviant, gik han med en Baad ned ad Floden
til Amazonfloden. Han drog nu videre ad denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
