Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Opdagelseshistorie) - Sydamerika (Den oprindelige Befolkning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flod til Atlanterhavet. 1560 drog Pedro de
Ursua ud fra Peru og naaede Amazonfloden,
hvor han blev myrdet, men Resten af
Ekspeditionen fulgte Rio Negro mod N. og fulgte
derefter Rio Orinoco til Venezuela. Ligeledes
berejstes La Plata Systemet af flere Ekspeditioner
i Løbet af 16. Aarh.
S. var nu kommet under europ.
Herredømme. Portugiserne herskede i Brasilien,
Spanierne i den øvrige Del af Verdensdelen. Reelt
indskrænkede Kolonimagternes Herredømme sig
naturligvis til Kysten og Landet i ikke alt for
stor Afstand fra disse, navnlig Højlandet i
Cordillererne, hvor Tilstedeværelsen af en
civiliseret Befolkning i Forening med et gunstigt
Klima lettede Kolonisationen. Kolonimagternes
Politik gik stadig ud paa at berige
Moderlandene paa Koloniernes Bekostning, hvilket
havde Oprør til Følge, som endte med
Koloniernes Løsrivelse i Beg. af 19. Aarh. Fra de
nydannede Republikkers Side er der kun gjort
yderst lidt for Landenes videnskabelige
Udforskning. Kun Brasilien og Argentina har
præsteret noget i denne Retning. Det nøjere
Kendskab til S. skyldes næsten udelukkende
Undersøgelsesekspeditioner, udgaaede fra Europa og
U. S. A. Blandt de Videnskabsmænd, som har
indlagt sig Fortjeneste ved Udforskningen af
forsk. Dele af S., skal særlig nævnes Tyskerne
A. Hettner (Colombia), W. Sievers (nordlige
Cordillerestater), A. Weberbauer og R. Hauthal
(Peru), K. Reiche (Chile), R. H. Schomburgh
(Guayana), Svenskerne O. Nordenskjöld og C.
Skottsberg (Syd-Chile og Patagonien), E.
Nordenskiöld (Bolivias og Argentinas Etnografi),
Amerikaneren J. Bowman (Peru).
Den oprindelige Befolkning.
Ligesom i Nordamerika betegnede de første
Opdagere den indfødte Befolkning i S. med
Navnet Indianere, ud fra den falske
Forestilling, at man var kommet til en Del af Indien.
De sydamerikanske Indianere har, ligesom de
nordamerikanske, de vigtigste Karaktertræk hos
den mongoloide Racegruppe, navnlig den lyse
Hudfarve og det sorte, stride Haar. Ligeledes
er smaa Øjne med skraatstillet Øjenspalte ikke
ualmindelig. I andre Henseender er der
imidlertid betydelig Forskel mellem de
sydamerikanske Indianere indbyrdes, hvilket viser, at
de er fremgaaet af flere forsk. Racer. I
Cordillererne er saaledes den indfødte Befolkning
udpræget kortskallet, i Brasilien synes den
mesocephale Type at være overvejende, medens
Patagonierne er udpræget langskallede.
Legemshøjden er gennemgaaende omkr. 1,6 m, men
der er ogsaa Stammer med lavere Vækst,
medens de nu næsten uddøde Patagonier hører
til de højeste Folk, man kender. I Henseende
til Sprog danner Indianerne heller ikke nogen
Enhed, men er splittede i et stort Antal
Sprogætter. I Alm. er disse ikke udbredt over
samlede Arealer, men man træffer, navnlig i den
østlige Del af S., et stort Antal Stammer af
højst forsk. Sprogætter regelløst spredt
imellem hverandre. I Henseende til Kultur er den
indianske Befolkning i større ell. mindre Grad
paavirket af Europæerne, og kun i afsides Egne
kan man træffe dem helt ublandede og
væsentlig upaavirkede af den europ. Kultur. Der er
dog nok tilbage til, at man kan kende
Hovedtyperne i den indianske Kultur, som hos de
forsk. Stammer viser store Uligheder. I den
følgende Fremstilling følges den Inddeling, som
er opstillet af G. Hatt (Vahl & Hatt, »Jorden
og Menneskelivet«, Bd II). Man kan herefter
dele S. i 4 Kulturprovinser: 1)
Chibchakulturen og 2) den peruanske Kultur, begge i
Cordillererne og baserede paa Helagerbrug. 3)
Den sydamerikanske Steppekultur i de
tempererede og subtropiske Steppeegne Ø. f.
Cordillererne, en ejendommeligt udviklet
Jægerkultur. 4) Den magallaniske Kultur ved
Sydspidsen af Fastlandet, en primitiv Jæger- og
Samlerkultur. 5) Kulturen i de tropiske Skove og
Savanner, overvejende Halvagerbrug, men hos
enkelte Stammer erkender man et ældre
Kulturlag, en lavtstaaende Jæger- og
Samlerkultur uden Planteavl. Kun inden for den
peruanske Kulturkreds var man naaet til Kvægavl,
som ikke kendtes, hverken hos Helagerbrugere
ell. Halvagerbrugere, i de andre Kulturkredse.
Chibchakulturen var udbredt over Colombia
og det vestlige Venezuela, men sit Hovedsæde
havde den i den colombiske Østcordillere. Dens
Grundlag var Agerbrug, navnlig Avl af Majs.
Oven for Majsens Grænse (3100 m) dyrkedes,
endnu Quinoa, en Art Gaasefod med stivelserige
Frø. Dernæst dyrkedes Bønner og i de lavere
Dale Maniok. Klæderne vævedes af Bomuld, og
Vævekunsten stod højt. Vaaben og Redskaber
forfærdigedes af Træ og Sten, men Guld og
Kobber anvendtes til Smykker. Arkitekturen
stod lavt, og selv Templerne havde Straatag.
Religionen var navnlig Dyrkelse af Sol og
Maane. Endnu findes c. 2 Mill. ublandede
Indianere (40 % af Befolkningen) i Colombia,
medens Mestitsernes Antal er noget større.
Den peruanske Kultur var udbredt over
Ecuador, Peru, Bolivia og de nordlige Dele af
Chile og Argentina, og de vigtigste Folkeslag
inden for denne Kulturkreds var Quechuaerne
og Aymaráerne, hvis Sprog endnu tales af flere
Mill. Mennesker i Cordillerernes Dale og paa
Højsletterne mellem Kæderne. Sproggrænsen
ligger lidt N. f. Titicaca Søen. Disse to Folk
var de herskende i Incariget, som under sin
Blomstring omfattede hele denne Kulturkreds.
Landbruget dreves intensivt, men man var dog:
ikke naaet videre end til som Hovedredskab
at benytte Gravestok, som dog var udviklet
videre til en Slags Spade. Derimod var man
naaet meget vidt i Retning af
Bjergskraaningernes Terrassering og Anlæg af
Vandledninger, af hvilke Hovedledningerne var
overhvælvede. Man dyrkede Majs, Quinoa, Oca (Oxalis
tuberosa), Bønner, Græskar og Kartofler og
noget lavere nede Tomater, Jordnødder, Batater
og Capsicum samt inden for 1500 m Maniok.
Som Stimulans brugtes Koka. Markerne
gødedes med Guano. Som Husdyr holdtes
Lamaer som Kød- og Lastdyr, medens en særlig
uldrig Varietet, Alpacaen, holdtes for Uldens
Skyld. Foruden Alpacauld brugtes Bomuld til
Klæder, og Vævekunsten stod højt, ligesom
Pottemageri og Bygningskunst. Man var naaet
til at benytte Kobber, ja endog Bronze, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
